Hvor længe med ny kæreste inden barn?

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

22. oktober 2017

Anonym

Anonym skriver:

Hej 

Jeg har allerede en datter fra tidligere forhold som er 3.5 år. 

Jeg er interesseret i at høre hvor længe i var sammen med en ny kæreste, før i fik barn sammen? 

Kh



Altså... vores vennepar blev gravide efter ganske få måneder. Vi har været sammen i et år nu og prøver!  Vi har så kendt hinanden i 13 år i forvejen, så vi kender hinanden meget godt på nogle punkter. Vi købte hus sammen allered i februar. 

Det jeg vil frem til er, at hvis I føler jer klar og I føler for at få et barn i nærmeste fremtid, så synes jeg ikke at folk kan se så negativt på det som for mange år tilbage. 

Anmeld Citér

3 numre af Vores Børn + 2 LEGO Storage bokse.

Spar 384 kr.

Køb her for kun 229 kr.

22. oktober 2017

Anonym

Min kæreste og jeg bestemte os for at gå igang med projekt baby, og jeg smed dermed p-pillerne 9 måneder efter vi var blevet kærester. 4,5 måneder senere stod jeg så med en positiv test.

Når vi får vores søn har vi været kærester i 1 år og 9,5 næsten 10 måneder - ud fra terminsdatoen altså 

Det er i øvrigt mit første barn, men min kæreste har også en datter på 3 år og snart 6 måneder fra et tidligere forhold. De var gået fra hinanden 4-5 måneder før vi blev kærester.

Må jeg spørge dig, trådstarter, hvor længe I har været sammen? Hvor meget bor din datter hos dig og faren? Og hvor gamle er du og din nye kæreste? Jeg tænker ikke alder er afgørende, men hvis man fx er i en ret høj alder, så kan det jo også være sidste udkald og dermed ingen grund til at vente.

Jeg er af den overbevisning at man aldrig nogensinde kan være sikker, selv hvis man har været sammen i ti år kan det alligevel ende galt. Forstår godt man måske er lidt mere påpasselig, hvis man i forvejen har fået et barn med en anden mand/kvinde. Men der er aldrig nogen garanti, så hvis det føles rigtigt, og begge ønsker det, så synes jeg man skal springe ud i det. Livet er for kort til andet.

Jeg tænker også meget på at søskende i mine øjne skal have så meget glæde af hinanden som muligt, og hvis din datter er 3,5 år nu, så bliver hun jo mindst næsten 4,5 år før du føder, alt efter hvor hurtigt det går. Og så kan de stadig nå at få glæde af hinanden, men samtidig er din datter så ved at være så selvstændig, at du ikke på samme måde vil føle du har to små børn, men et lille barn og så et større barn, som kan meget selv og ikke kræver det samme som lillebror/søster.

Når jeg føder vil min bonusdatter ca være 3 år og 10 måneder. Og det synes jeg er en fin alder, især når hende og lillebror har hver sin mor 

Anmeld Citér

22. oktober 2017

AnoMom

Anonym skriver:

Hej 

Jeg har allerede en datter fra tidligere forhold som er 3.5 år. 

Jeg er interesseret i at høre hvor længe i var sammen med en ny kæreste, før i fik barn sammen? 

Kh



Havde været sammen med min eks i 1,5 år da jeg blev gravid med vores søn. 

Men mener at man skal få børn sammen når man føler det er tid for hinanden og ikk hvad andre synes. Nogen synes der skal gå nogle år. Andre nogle måneder. 

Anmeld Citér

23. oktober 2017

Anonym

Jeg er også overrasket over, hvor tidligt (i min optik) mange herinde har kastet sig ud i at få barn sammen. Jeg var end ikke flyttet sammen med min kæreste, før vi havde været sammen i ca. 15 måneder, og der kan jeg se, at flere allerede havde fået eller ventede barn sammen  

Min kæreste og jeg har været sammen i snart 3 år, og vi har lige smidt præventionen her for 2 uger siden.

Anmeld Citér

23. oktober 2017

Anonym trådstarter

Anonym skriver:

Min kæreste og jeg bestemte os for at gå igang med projekt baby, og jeg smed dermed p-pillerne 9 måneder efter vi var blevet kærester. 4,5 måneder senere stod jeg så med en positiv test.

Når vi får vores søn har vi været kærester i 1 år og 9,5 næsten 10 måneder - ud fra terminsdatoen altså 

Det er i øvrigt mit første barn, men min kæreste har også en datter på 3 år og snart 6 måneder fra et tidligere forhold. De var gået fra hinanden 4-5 måneder før vi blev kærester.

Må jeg spørge dig, trådstarter, hvor længe I har været sammen? Hvor meget bor din datter hos dig og faren? Og hvor gamle er du og din nye kæreste? Jeg tænker ikke alder er afgørende, men hvis man fx er i en ret høj alder, så kan det jo også være sidste udkald og dermed ingen grund til at vente.

Jeg er af den overbevisning at man aldrig nogensinde kan være sikker, selv hvis man har været sammen i ti år kan det alligevel ende galt. Forstår godt man måske er lidt mere påpasselig, hvis man i forvejen har fået et barn med en anden mand/kvinde. Men der er aldrig nogen garanti, så hvis det føles rigtigt, og begge ønsker det, så synes jeg man skal springe ud i det. Livet er for kort til andet.

Jeg tænker også meget på at søskende i mine øjne skal have så meget glæde af hinanden som muligt, og hvis din datter er 3,5 år nu, så bliver hun jo mindst næsten 4,5 år før du føder, alt efter hvor hurtigt det går. Og så kan de stadig nå at få glæde af hinanden, men samtidig er din datter så ved at være så selvstændig, at du ikke på samme måde vil føle du har to små børn, men et lille barn og så et større barn, som kan meget selv og ikke kræver det samme som lillebror/søster.

Når jeg føder vil min bonusdatter ca være 3 år og 10 måneder. Og det synes jeg er en fin alder, især når hende og lillebror har hver sin mor 



Tak for sit indlæg!

vi har været sammen i 6måneder, og jeg gik fra min datters far i december sidste år.

han er 25 og jeg er snart 30. Så vi har ikke travlt aldersmæssigt. Men jeg tænker også meget på min datter og at jeg ønsker hun får søskende. Samtidig vil jeg ikke være ret meget over 30 før jeg bliver gravid igen.

min datter bor hos mig primært, og er hos sin far hver anden weekend. 

Både min kæreste og jeg har fast job og indkomst, så på den front er der kkke noget der "mangler" eller skal på plads inden. 

 

Anmeld Citér

23. oktober 2017

Anonymor

Profilbillede for Anonymor
Anonym skriver:



Tak for sit indlæg!

vi har været sammen i 6måneder, og jeg gik fra min datters far i december sidste år.

han er 25 og jeg er snart 30. Så vi har ikke travlt aldersmæssigt. Men jeg tænker også meget på min datter og at jeg ønsker hun får søskende. Samtidig vil jeg ikke være ret meget over 30 før jeg bliver gravid igen.

min datter bor hos mig primært, og er hos sin far hver anden weekend. 

Både min kæreste og jeg har fast job og indkomst, så på den front er der kkke noget der "mangler" eller skal på plads inden. 

 



Jeg synes det er for tidligt, når du har et barn fra tidligere. Efter 6 måneder kender man slet slet slet ikke hinanden i nærheden af ordentligt eller er kommet over den første nyforelskelse. Det vil nogen mene er uvigtigt, men når der er et delebarn i billedet synes jeg bestemt, at det ER vigtigt at gøre hvad man kan for at sikre, at man i det mindste kender hinanden ordentligt og i dybden før man stifter familie. For på den måde at gøre hvad man kan for at reducere risikoen for et brud med en lille ny, når der også er et andet barn allerede i en deleordning  

Anmeld Citér

23. oktober 2017

Anonym trådstarter

Anonymor skriver:



Jeg synes det er for tidligt, når du har et barn fra tidligere. Efter 6 måneder kender man slet slet slet ikke hinanden i nærheden af ordentligt eller er kommet over den første nyforelskelse. Det vil nogen mene er uvigtigt, men når der er et delebarn i billedet synes jeg bestemt, at det ER vigtigt at gøre hvad man kan for at sikre, at man i det mindste kender hinanden ordentligt og i dybden før man stifter familie. For på den måde at gøre hvad man kan for at reducere risikoen for et brud med en lille ny, når der også er et andet barn allerede i en deleordning  



Jeg kan til dels give dig ret, heldigvis er der ikke nogen der kan eller skal bestemme hvornår det er for tidligt. Det synes jeg godt nok er noget af en voldsom kommentar. Udover det, kan du heller ikke udtale dig om, hvor længe jeg har kendt personen inden vi blev kærester - og derved ved du altså heller ikke hvor godt vi kender hinanden.  

Anmeld Citér

23. oktober 2017

Anonym





Tak for sit indlæg!

vi har været sammen i 6måneder, og jeg gik fra min datters far i december sidste år.

han er 25 og jeg er snart 30. Så vi har ikke travlt aldersmæssigt. Men jeg tænker også meget på min datter og at jeg ønsker hun får søskende. Samtidig vil jeg ikke være ret meget over 30 før jeg bliver gravid igen.

min datter bor hos mig primært, og er hos sin far hver anden weekend. 

Både min kæreste og jeg har fast job og indkomst, så på den front er der kkke noget der "mangler" eller skal på plads inden. 

 



Okay, jeg kan sagtens forstå at du gerne vil have et barn mere snart så. Dog er jeres alder heldigvis ikke høj, så uanset om det bliver snart eller om et par år er ingen af jer stadig gamle til at få et barn.

Min kæreste og jeg havde begge været i et rigtig skidt længerevarende forhold, hvor vores eks’er behandlede os ret skidt, og hvor vi desuden ikke passede sammen med dem allerede fra starten af forholdet, og hvor vi helt klart hver især burde være gået ud af forholdet længe før. Vores historier ligner hinanden meget der. Og i det hele taget er vi meget ens på nærmest alle punkter. Det gjorde også at vi på meget kort tid lærte hinanden enormt godt at kende, og i dag kender vi begge hinanden bedre efter lidt under halvandet år, end vi gjorde hver især i vores tidligere forhold på mange flere år. Simpelthen fordi vi begge er enormt opmærksomme på hinanden og virkelig sætter pris på hinanden og hvor godt vi begge bliver behandlet nu.

Så vi kunne i princippet være gået igang med at prøve at få et barn allerede et par måneder efter vi blev kærester, for SÅ sikre på hinanden var vi og så sikre på at vi skulle være sammen var vi. Og den sikkerhed er jo bare blevet stærkere og stærkere med tiden, men vi kunne SAGTENS være gået igang der. Den eneste grund til at vi ventede var, at vi følte det var det rigtige at gøre i forhold til at min kæreste har en datter i forvejen fra tidligere, og vi ville ikke risikere at få en masse kommentarer om hvorvidt man er sikre på forholdet.

Da vi kom og fortalte familie og venner at vi ventede os, blev alle glade, og ikke en eneste har ytret mening om at vi er for hurtigt ude ift hvor længe vi har været sammen, fordi de allesammen kan se hvor lykkelige vi er sammen og hvor gode vi er for hinanden. Og de er glade for at min kærestes datter får en halvbror snart, og selv glæder hun sig også meget.

Hvis jeg var dig ville jeg gøre op med mig selv om hvor sikker i forholdet jeg er og så tage nogle snakke omkring hvor I hver især står ift nogle emner med børneopdragelse, bare for at finde ud af om I er meget ens på det punkt eller om I er mere forskellige, hvor der evt er nogle områder der skal snakkes igennem og findes et kompromis omkring. Kunne forestille mig I allerede har oplevet en del til det, når din datter nu primært bor hos dig, så I allerede ved hvor I hver især står på nogle af områderne. Og så husk på at man jo ikke aner hvor hurtigt/langsomt det går for jer at blive gravide, for selvom du fx blev gravid lynhurtigt sidste gang (aner jeg ikke om du gjorde, det var bare et eksempel), så kan det være det pludselig tager en del længere tid denne gang - eller omvendt, fordi det nu er med en ny mand og du samtidig er blevet lidt ældre og din cyklus og funktionaliteten af det hele inden i dig jo godt kan have ændret sig på de år. Så I skal både være forberedte på at du kan stå med en positiv test en måned efter I går igang, men også at der kan gå adskillige måneder, endda år. Mener at det i gennemsnit tager 6 måneder at blive gravid, men man aner jo ikke på forhånd hvor man selv står i den udregning. Så I skal være forberedt på alle scenarier.

Hvis I efter de snakke fortsat er klar på det og det føles som det helt rigtige mellem jer, så synes jeg ikke et halvt år er for kort tid at have været sammen. Vi ventede som sagt ni måneder, men kunne sagtens være gået igang før.

Anmeld Citér

23. oktober 2017

Anonymor

Profilbillede for Anonymor
Anonym skriver:



Jeg kan til dels give dig ret, heldigvis er der ikke nogen der kan eller skal bestemme hvornår det er for tidligt. Det synes jeg godt nok er noget af en voldsom kommentar. Udover det, kan du heller ikke udtale dig om, hvor længe jeg har kendt personen inden vi blev kærester - og derved ved du altså heller ikke hvor godt vi kender hinanden.  



Jeg må nok sige, at vores skala for hvornår noget er voldsomt er temmelig forskellig - at sige man synes noget er alt for tidligt er da ikke voldsomt. Havde jeg nu skrevet, at I var egoistiske og uansvarlige at overveje det, havde det været voldsomt, ja. Og som jeg ser det, er der milevid forskel på at kende hinanden som venner og så på at finde sammen i et parforhold, hvor man skal jo sammen og være familie. I sidste ende er den vigtigste i den her sag det barn, der allerede er der, og jeg mener bestemt, at det er enormt vigtigt, at hun får tid og plads til at vænne sig til din kæreste som bonusfar og finder ro i den relation, inden hun skal vænne sig til, at mor og bonusfar skal have en lille ny.

Selvfølgelig er det dit og jeres valg i sidste ende - men det er jo et debatforum, trods alt. Og jeg er da ked af, at du opfatter min kommentar som voldsom - men jeg tænker måske også, at det er et spørgsmålet om, at det er et emne, som selvfølgelig er lidt ømt. Især hvis man går med babydrømme  

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.