Wow!! Jeg er imponeret over hvor tidligt nogle af jer har turde at kaste jer ud i barn med ny mand.
Det skal ikke tolkes negativt!
Men i min verden var det bare så hamrende vigtigt at vi kendte hinanden godt. At mine to børn fra tidligere forhold blev tryg og glad ved min kæreste og omvendt. At børnene ikke blev overset pga. skilsmisse. Dog har vi i vores tilfælde et lidt usædvanligt godt forhold til mine børns far.
Der gik 1,5 år før vi flyttede sammen, hvilket selvfølgelig også begrænsede os i at se hinanden. - jeg var jo enlig forsørger og der er nogle forholdsregler der skal overholdes, hvilket vi gjorde en dyd ud af, da det igen var vigtigt for os(mest mig) at være sikre på hinanden, når der også var børn involveret.
Vi venter nu vores første fælles barn, min kærestes første barn og når baby kommer, har vi været kærester i 6 år. 
Tro mig, jeg har været ulidelig skruk, men er også glad for al den tid vi har haft sammen og hvilket fantastisk bånd mine børn og min kæreste har skabt til hianden.
Og endnu engang. Det er MIT valg og MINE tanker, så det skal bestemt ikke forstås som en løftede pegefinger eller som om at mine valg er bedre end andres! 
Anmeld
Citér