Eksperthjælp: Et egentlig helt normalt ammeforløb!!

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

464 visninger
0 svar
3 synes godt om
13. oktober 2017

Karen Bøhrnsen

Kære rådgiver.

Jeg har en datter på 6 uger, som kom til termin, og har taget godt er kilo på siden fødsel. Jeg har haft meget mælk fra start.

Jeg ammer dog hyppigt, og længe ad gangen. Jeg kan snildt sidde en time, hvor hun stadig ikke viser tegn på at være færdig eller ville slippe. Hvis hun bliver tager fra bliver hun oftest tosset, men hun kan også acceptere det og falde i søvn. I denne uge har især stået i amningenstegn, da hun har været svær at få til at sove, har været urolig, og har søgt helt vildt. Nogen gange er der kun gået en halv time mellem amningerne. Men tænker at dette er pga. Et spring. Dog har vi foruden for denne uge, også oplevet at hun har meldt sig, selvom der kun er gået kort tid siden sidste amning.
Hun har de fyldte bleer hun skal have, og jeg fik at vide i starten af ammeforløbet af forskellige fagpersoner, at hun havde rigtigt fat. Nogen gange virker sut, svøb osv. Andre gange virker det slet ikke. Jeg har også nogen gange oplevet at amning kun tog max 10 min, hvorefter hun har sovet flere timer, før hun har meldt sig igen. Så det kan også være utrolig skiftende, pånær denne her uge, og en uge da hun var 2 uger, som begge har været fuld af klyngeamning.

Mine spørgsmål er så, om jeg skal tage hende fra, så vi ikke sidder så længe af gangen? Hvordan jeg kan være sikker på at hun er mæt? Og hvis hun melder sig selvom der ikke engang er gået en time siden sidst, skal jeg så nægte hende bryst? Og til sidst om det er normalt, eller om
Der kan være noget "galt"?

Jeg håber du kan hjælpe. Der er mange forskellige holdninger og viden om amning, som stikker i modsatte retninger, så jeg synes det er svært at navigere rundt i. Jeg synes samtidig, det er anstrengende at amme så meget, og samtidig stå med et helt ulykkeligt barn, hvis ikke hun bliver lagt til.

Mvh.
Fortvivlet førstegangsmor.



Karens svar

Kære fortvivlede førstegangsmor.

 

Tak for dit uddybende brev.

Vil begynde med at sige, at du gør et flot stykke arbejde og at du fornemmer dit barn SÅ fint!

 

Og egentlig, så synes jeg din pige er rigtig tydelig i sin kommunikation ud fra det, du beskriver her.

"Mor, jeg er mæt - jeg falder i søvn" - "Mor jeg er sulten, når du tager mig fra - jeg græder".!!

 

Og ja, i mine ører lyder det også som om hun lige nu er inde i et appetitspring, hvor hun skal have sat produktionen op!.

Men ellers er hun jo rigtig dygtig til at fortælle dig, hvad hun vil. Samtidig kan du læne dig op ad hendes trivselstegn. Du siger hun vokser  - 1000 g. på en måned i den alder er fint! Hun har den afføring hund skal have, skriver du og hvis hun ellers er glad og tilfreds, ligger og kigger, er fin i hudfarven og har styrke i musklerne - så trives din datter!!

 

Men det lader til, at hun godt kan lide og være hos dig, så du kan måske prøve at anskaffe dig en strækvikle eller slynge og så bære hende hos dig på den måde. Du får større frihed og bevægelserne vil måske gøre hende mere rolig.

 

Det der med, om hun har rigtig fat, er i bund og grund afhængig af 2 ting: Kan hun overfører mælk fra dig til hende selv OG så skal amningen ikke gøre ondt. Og din amning lader til at opfylde begge dele. Du fortæller i hvert fald ikke at det gør ondt og din pige trives.

 

Børn er lige så forskellige som os voksne med hensyn til måltidslængder. Nogle mennesker tager lang tid om et måltid og andre tager kortere tid. Det samme gælder ammende børn.

 

Jeg synes, som sagt, du gør et flot stykke arbejde og i mine ører lyder dit forløb helt normalt.

 

Venlig hilsen

Karen Bøhrnsen, jordemoder

 

Hvis du har brug for en mere uddybende dialog, har du mulighed for at ringe direkte til jordemoder Karen Bøhrnsen - en halv times telefonisk jordemoderkonsultation koster kun 245.- og kan faktureres via mobilpay - så tøv ikke - ring og få en personlig og fortrolig snak med jordemoderen. Ring på mobil 27216882.



Karen tilbyder i brevkassen personlig og individuelt tilpasset vejledning i graviditet, fødsel, barsel og ikke mindst i amning.

Se Karens hjemmeside: www.jordemoder.net

Anmeld Citér

3 numre af Vores Børn + 2 LEGO Storage bokse.

Spar 384 kr.

Køb her for kun 229 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.