læge vil ikke sygemelde gravid?? (psykisk)

Jeg er ledig, og er i noget skole værk gennem komunen 3 gange i ugen, det vil sige, jeg har meldt mig syg den sidste måneds tid, pga en blanding af jeg har svært ved og overskue tingene pt, og ondt i kroppen især underlivet/lysken/skamben der omkring, og efter en dag bare med det skole er jeg slet ikke til noget pga smerte og træthed. Jeg kan hverken være der for mit store barn, hjem eller mand, og så er kvalmen vendt stærkt tilbage.
Jeg har i forvejen en psykisk diagnose (emotionel personligheds forstyrrelse (staves)), men har indtil nu haft det fantastisk i over et år uden nogen nedturer osv, og været medicin fri i ca 3 år.

Min læge en ældre herre vil bestemt ikke sygemelde mig trods jeg brød sammen på hans kontor for en måned ca siden og forklarede jeg pt bare havde brug for ro til og komme ovenpå og nyde den sidste tid min store er enebarn og den sidste del af graviditeten.

Min jordemoder sendte mig ned til ham igen for 2 uger siden ca da hun mente der burde kunne hjælpes på den ene eller anden måde. Kom ind til ham igen og han mente jeg bare havde det lidt svært og det bedste for mig er og komme afsted, og han har ældre patienter der er sye og mere positive end mig, og jeg bare skulle se positivt på det hele og komme afsted.

Nu står jeg og bliver trukket i min ydelse da lægen har skrevet til min sagbehandler at jeg ikke har grund til og melde mig syg. Men jeg kender mig selv og ved presset fra dem ikke gør en disse bedre lige nu. Jeg har lidt over en måned til barsel, og det lyder måske af lidt, men jeg kan ikke se igennem det.

Nu har jeg så tid ved en anden læge imorgen i håb om hun vil lytte, men tror desværre hun vil følge sin kollegas fodspor.

Sagbehandler lytter heller ikke da hun mener jeg har alt det skåne man kan få, hun har sørget for jeg kan komme ned og ligge efter behov osv og tiden ikke er mere, og hun mener jeg lige så godt kan være der end og være hjemme, men hvem ville hellere være i en skole og have ondt og have det skidt frem for derhjemme. Og så mener hun som min læge at graviditet ikke er en sygdom, og det ved jeg jo godt, men syntes der er flere faktorer, og mener ikke det er det rigtige tidspunkt og presse mig til de ting jeg har svært med, det sociale osv.

Nu har jeg ikke brug for og høre en masse om jeg ikke bør få børn (den kommentar ha jeg fåt smidt i hovedt), eller at jeg bare må tage mig sammen den sidste tid og lignende kommentarer.

Det og skal afsted påvirker mig unøddigt meget fysisk og psykisk og vil ikke ende ud i et hul jeg ikke kan komme op af inden vores længe ønsket nr 2 kommer.

Anonym skriver:

Jeg er ledig, og er i noget skole værk gennem komunen 3 gange i ugen, det vil sige, jeg har meldt mig syg den sidste måneds tid, pga en blanding af jeg har svært ved og overskue tingene pt, og ondt i kroppen især underlivet/lysken/skamben der omkring, og efter en dag bare med det skole er jeg slet ikke til noget pga smerte og træthed. Jeg kan hverken være der for mit store barn, hjem eller mand, og så er kvalmen vendt stærkt tilbage.
Jeg har i forvejen en psykisk diagnose (emotionel personligheds forstyrrelse (staves)), men har indtil nu haft det fantastisk i over et år uden nogen nedturer osv, og været medicin fri i ca 3 år.

Min læge en ældre herre vil bestemt ikke sygemelde mig trods jeg brød sammen på hans kontor for en måned ca siden og forklarede jeg pt bare havde brug for ro til og komme ovenpå og nyde den sidste tid min store er enebarn og den sidste del af graviditeten.

Min jordemoder sendte mig ned til ham igen for 2 uger siden ca da hun mente der burde kunne hjælpes på den ene eller anden måde. Kom ind til ham igen og han mente jeg bare havde det lidt svært og det bedste for mig er og komme afsted, og han har ældre patienter der er sye og mere positive end mig, og jeg bare skulle se positivt på det hele og komme afsted.

Nu står jeg og bliver trukket i min ydelse da lægen har skrevet til min sagbehandler at jeg ikke har grund til og melde mig syg. Men jeg kender mig selv og ved presset fra dem ikke gør en disse bedre lige nu. Jeg har lidt over en måned til barsel, og det lyder måske af lidt, men jeg kan ikke se igennem det.

Nu har jeg så tid ved en anden læge imorgen i håb om hun vil lytte, men tror desværre hun vil følge sin kollegas fodspor.

Sagbehandler lytter heller ikke da hun mener jeg har alt det skåne man kan få, hun har sørget for jeg kan komme ned og ligge efter behov osv og tiden ikke er mere, og hun mener jeg lige så godt kan være der end og være hjemme, men hvem ville hellere være i en skole og have ondt og have det skidt frem for derhjemme. Og så mener hun som min læge at graviditet ikke er en sygdom, og det ved jeg jo godt, men syntes der er flere faktorer, og mener ikke det er det rigtige tidspunkt og presse mig til de ting jeg har svært med, det sociale osv.

 

Nu har jeg ikke brug for og høre en masse om jeg ikke bør få børn (den kommentar ha jeg fåt smidt i hovedt), eller at jeg bare må tage mig sammen den sidste tid og lignende kommentarer.

 

Det og skal afsted påvirker mig unøddigt meget fysisk og psykisk og vil ikke ende ud i et hul jeg ikke kan komme op af inden vores længe ønsket nr 2 kommer.

Jeg tror, at du har brug for at skifte fokus. Din læge har de nødvendige kvalifikationer til at vurdere, hvilke skånehensyn du eventuelt har. Dit jobcenter har de nødvendige kompetencer til at sikre, at disse skånehensyn bliver iagttaget de tre gange om ugen, hvor du skal deltage i deres tilbud. 

Det lyder til, at din sagsbehandler og din læge er enige om, at du - selv med de helbredsmæssige problematikker som du har - på forsvarligt vis kan deltage i kommunens tilbud. 

Så i stedet for at fokusere på, at du vil sygemeldes de sidste fire uger, skal du fokusere på de tiltag, som der er gjort for, at du kan deltage i tilbuddet. Du har mulighed for at hvile. Så gør det, når du har brug for det. Og så hvil godt ud, når du kommer hjem. Lad din mand stå for det huslige osv. de næste fire uger. 

Og ellers kan man altid tage et valg - og den kosekvens der følger med valget. Dvs. meld fra til tilbuddet, bliv hjemme og forbered dig på fødslen, men det betyder, at kommunen vil foretage fradrag i din ydelse.

Jeg er ked af at høre, at du har det så hårdt. Men jeg tror det er rigtigt nok, at det er bedre at fokusere noget andet. Nogen gange bliver man bare mere trist og stresset over at prøve at ændre noget, man ikke selv er herre over. Tænk i stedet på hvor sej, du er når du går det igennem på trods af din psykiske sygdom og graviditetskomplikationer og husk, at det ikke er for evigt, men kun fire uger.

Prøv at tænke på det som en øvelse i at holde ud, for når du om lidt har to små børn,  vil der sikkert komme ting, der er meget hårdere end at gå i skoleforløb. 

Nu ved jeg ikke, hvordan din læge eller sagsbehandler er eller hvad de tænker, og jeg er sikkert også farvet af min egen modvilje mod offentlige instanser (eller hvad man kalder det). Men kan det tænkes, at de måske er skeptiske omkring din situation, fordi du på trods af sygdom fysisk og psykisk har overskud til to børn? 

Møghe skriver:

Jeg tror, at du har brug for at skifte fokus. Din læge har de nødvendige kvalifikationer til at vurdere, hvilke skånehensyn du eventuelt har. Dit jobcenter har de nødvendige kompetencer til at sikre, at disse skånehensyn bliver iagttaget de tre gange om ugen, hvor du skal deltage i deres tilbud. 

Det lyder til, at din sagsbehandler og din læge er enige om, at du - selv med de helbredsmæssige problematikker som du har - på forsvarligt vis kan deltage i kommunens tilbud. 

Så i stedet for at fokusere på, at du vil sygemeldes de sidste fire uger, skal du fokusere på de tiltag, som der er gjort for, at du kan deltage i tilbuddet. Du har mulighed for at hvile. Så gør det, når du har brug for det. Og så hvil godt ud, når du kommer hjem. Lad din mand stå for det huslige osv. de næste fire uger. 

Og ellers kan man altid tage et valg - og den kosekvens der følger med valget. Dvs. meld fra til tilbuddet, bliv hjemme og forbered dig på fødslen, men det betyder, at kommunen vil foretage fradrag i din ydelse.

 

 

Jeg er enig i, at det i dette tilfælde nok er bedst, at TS holder ud og gennemfører de sidste fire uger, og så accepterer, at hun i den periode ikke har noget overskud de tre dage om ugen og så lader manden tage over. Den løsning er der mange, der må affinde sig med. Jeg tror også fokus skal ligge der i stedet for på en sygemelding.

MEN - helt generelt, så er det altså ikke rigtigt, at sagsbehandlerne altid har de rigtige kompetencer, specielt ikke når det handler om psykiske lidelser, som ikke kan måles og vejes. Der er alt for mange sager om sygedagpenge, der stoppes på et uretmæssigt grundlag og alt for mange forkerte vurderinger. Det er ikke blevet bedre efter reformen af fleksjob og førtidspension. 

om du bør sygemeldes eller ej er ikke op til mig at vurdere, men det springer mig i øjnene at du gerne vil sygemeldes for at nyde den sidste tid med dit store barn. Det er ikke samfundets opgave at forsørge dig mens du går hjemme om nyder tiden, så hvis det er det du siger til lægen forstår jeg godt du får nej. Fokuser på dine skavanker og vær ærlig overfor lægen, lad være at overdrive men indgå i en ærlig drøftelse af om du bør sygemeldes eller kan klare hverdagen måske på yderligere skåne vilkår. 

Det er hårdt at være gravid særligt med sygdom og ældre børn. Få sin kæreste til at læsse endnu mere af så du ikke skal handle, lave mad osv. 

Held og lykke

Undskyld jeg spørg men har du kunne melde dig syg i en hel måned uden de har trukket dig i kontanthjælp som jeg forstår du får?  

Men jeg vil holde de sidste uger ud hvis jeg var dig det er jo snart overstået. 

Og hvem vil ikke blive hjemme og have overskud til sin familie når man er højgravid  jeg er selv gravid og har et større barn men samfundet er desværre ikke opbygget på man kan blive hjemme og så endda tjene penge på det. 

Altså personligt vil jeg ikke tage "kampen" op med læge og sagsbehandler for de sidste uger... 

Held og lykke med det hele. 

Tommelise skriver:

Jeg er enig i, at det i dette tilfælde nok er bedst, at TS holder ud og gennemfører de sidste fire uger, og så accepterer, at hun i den periode ikke har noget overskud de tre dage om ugen og så lader manden tage over. Den løsning er der mange, der må affinde sig med. Jeg tror også fokus skal ligge der i stedet for på en sygemelding.

MEN - helt generelt, så er det altså ikke rigtigt, at sagsbehandlerne altid har de rigtige kompetencer, specielt ikke når det handler om psykiske lidelser, som ikke kan måles og vejes. Der er alt for mange sager om sygedagpenge, der stoppes på et uretmæssigt grundlag og alt for mange forkerte vurderinger. Det er ikke blevet bedre efter reformen af fleksjob og førtidspension. 

 

 

Det er socialrådgivere, der har kompetencen til at vurdere, om en borgers skånehensyn kan varetages i et arbejde. Det besidder lægen/psykiater ikke de rette kompetencer til at vurdere, ligesom lægen/psykiater ikke besidder de rette kompetencer til at vurdere, hvilken indsats der skal sættes i værk. Dette er ikke blot noget, som jeg finder på, men det er beskrevet i kl og lægernes samarbejdsaftale. 

Der er desværre alt for mange læger, der ikke er opmærksomme på denne sondring, og derfor gerne udtaler sig om borgerens ret til social ydelse. Det giver frustrerede borgere, hvis lægen fx udtaler, at "du SKAL have en førtidspension", da de fleste er tilbøjelige til at tillægge lægens ord større vægt end socialrådgiverens. Men det er socialrådgiveren, det har de rette kompetencer til at vurdere, om skånehensynene kan iagttages på arbejdsmarkedet.

Om man så er enig eller uenig i FØP reformens virkning eller for den sag skyld sygedagpengereformens - det er et spørgsmål om politik.

Nu lider jeg selv af det samme (type 2) dog ikke gravid og synes du skal forsøge at slappe af og ikke tage sorgerne på forskud før du har snakket med den nye læge. Hvis den nye læge deler holdning med den gamle så hør om du kan blive henvist til en psykiater. Hvis du bor på Fyn så hør om du kan få lov til at snakke med en af dem der er inde ved psykoterapeutisk team. Det ville nemlig ikke være så godt hvis du nu ryger tilbage så du har behov for medicin. Lige en krammer herfra Det skal nok gå på en eller anden måde

Møghe skriver:

Det er socialrådgivere, der har kompetencen til at vurdere, om en borgers skånehensyn kan varetages i et arbejde. Det besidder lægen/psykiater ikke de rette kompetencer til at vurdere, ligesom lægen/psykiater ikke besidder de rette kompetencer til at vurdere, hvilken indsats der skal sættes i værk. Dette er ikke blot noget, som jeg finder på, men det er beskrevet i kl og lægernes samarbejdsaftale. 

Der er desværre alt for mange læger, der ikke er opmærksomme på denne sondring, og derfor gerne udtaler sig om borgerens ret til social ydelse. Det giver frustrerede borgere, hvis lægen fx udtaler, at "du SKAL have en førtidspension", da de fleste er tilbøjelige til at tillægge lægens ord større vægt end socialrådgiverens. Men det er socialrådgiveren, det har de rette kompetencer til at vurdere, om skånehensynene kan iagttages på arbejdsmarkedet.

Om man så er enig eller uenig i FØP reformens virkning eller for den sag skyld sygedagpengereformens - det er et spørgsmål om politik.

At der er fejl i alt for mange af sagerne er altså fakta - det er ikke bare noget, jeg finder på. 

Socialrådgiveren har i mange tilfælde IKKE de rette kompetencer til at vurdere, om skånehensynet kan varetages i et arbejde. Det lyder ikke, som om du selv har været igennem svær sygdom eller er tæt på nogen, der har. Mange socialrådgivere ser totalt bort fra lægeerklæringer, selv om det er tydeligt, at borgeren presses ud over sine grænser. Og lægekonsulenterne overskrider i mange tilfælde deres beføjelser og tolker i stedet for bare at oversætte, som de skal.

Selv i tilfælde, hvor det er åbenlyst, at borgeren ingen arbejdsevne har tilbage, kan de blive sendt ud i håbløse ressourceforløbet.

Ja, at der er politik i det - det er der ingen tvivl om, men det burde ikke fritage socialrådgiveren fra at tænke selv i de tilfælde, hvor det er åbenlyst, at der ingen arbejdsevne er.

Synes du f.eks. det er kompetent at sende en borger, der har problemer med armene, ud i en arbejdsprøvning, hvor vedkommende skal sætte varer på hylder ? Og det er bare et eneste lille eksempel.

Jeg er selv visiteret til fleksjob og har været heldig at have haft gode sagsbehandlere. Men det ændrer ikke ved, at mange har haft nogle frygtelige forløb.