Sensitiv?

Hejsa.

Jeg skriver fordi jeg tror min baby faktisk er særligt sensitiv. Jeg vil ikke sætte denne diagnose på hende som en etiket, men hvis det er tilfældet vil jeg bedre kunne forstå hele hendes udvikling og så vil jeg sætte mig ind i hvad jeg kan gøre, uden at gøre det til et problem og en "sygdom"

Lige siden hun var helt spæd har hun været umulig sidst på dagen og meget mere end hvad normalt er. Min sp. Forklarede at hun var så meget med og tog alt for mange indtryk til sig.

Nu er hun 7 måneder og hun suger stadig alle indtryk til sig dog uden at blive så ked af det.

Hun har altid været en bestemt pige med sin egen mening og været svær at f. Eks. Amme, da hun ofte blev ked af det.

Hun har aldrig været god til at være ved andre og skal altid have et vågent øje med hvor jeg er.

Når vi er ude og f. Eks. I mødregruppe så er hun så urolig og svær at stille tilfreds og sover heller ikke ordentligt selvom det er i sin egen vogn. Hun vil slet ikke ligge på gulvet og lege med de andre børn.

Hun har hele tiden været svær at ligge fra sig og det har resulteret i hun ikke er så godt med motorisk.

Hun bliver virkelig bange for lyde og de behøver ikke være høje, bare en stavblender eller bestik der ligges i skuffen kan få hende til at græde.

Hun smiler ikke særligt meget til andre end mor og far.

Hun har alt i alt altid været svær at stille tilfreds.

Nogle der kan genkende det som har et særligt sensitiv barn?

Der er sikkert meget mere som jeg ikke lige kan huske nu. 

Særlig sensitiv er ikke en diagnose men en personlighed. Om din baby er særlig sensitiv synes jeg er for tidlig at snakke om. Prøv at høre din sp

Hvad får du ud af at putte det label på hende ?

MIb den første var også sådan der, men der er intet særlig sensitivt over ham nu.

Jeg tænker at det første du kan/skal have gjort, er at få hende tjekket hos en ørelæge og kiropraktor. 

Det kan sidde væske på ørene, der gør at det er ubehageligt for hende at ligge ned, som jo self gør at hun er utilfreds. 

Når hun allerede nu er bagud motorisk, tyder det jo på at noget med hendes krop ikke er helt ok, derfor er det godt givet ud og komme til en kiropraktor. Der kan nemt være noget der sidder i klemme, helt fra fødslen. 

Soonmom skriver:

Hvad får du ud af at putte det label på hende ?

MIb den første var også sådan der, men der er intet særlig sensitivt over ham nu.

Som jeg skriver så ønsker jeg ikke at sætte en label på hende, men mere få en dybere forståelse for hvorfor hun agere som hun gør, så jeg kan hjælpe hende

BC skriver:

Jeg tænker at det første du kan/skal have gjort, er at få hende tjekket hos en ørelæge og kiropraktor. 

Det kan sidde væske på ørene, der gør at det er ubehageligt for hende at ligge ned, som jo self gør at hun er utilfreds. 

Når hun allerede nu er bagud motorisk, tyder det jo på at noget med hendes krop ikke er helt ok, derfor er det godt givet ud og komme til en kiropraktor. Der kan nemt være noget der sidder i klemme, helt fra fødslen. 

 

Vi har været ved kiropraktor og der er ikke noget der driller.

Har ikke været ved ørelæge, for det er ikke det at ligge ned der er problemet. Hun sover uden problemer (for det meste) og kan også ligge og lege hvis jeg sidder ved hende men med det samme jeg går lidt væk lyder der et ramaskrig og sådan har det altid været.

Min den ældste og den yngste er begge særligt sensitive. Det bedste råd jeg kan give dig er at sørge for at der er en bestemt rutine i følger i hjemmet. Så skal hun nemlig ikke bruge energi derhjemme til at forholde sig til noget nyt. Jeg sørger altid for der er en dag eller 2 efter en stor begivenhed hvor drengene har mulighed for at slappe af og genoplade deres energi. Der er nogle der reagere ved berøring også (som enderne på tøjet. Der kan det hjælpe med massage af kroppen. Og undgå for mange lette berøringer. Hvis du bor på Fyn kan jeg anbefale dig at snakke med Christina fra Mulighedernes hus (børnehave og vuggestue i Glamsbjerg). Hun kan give en masse gode råd og vejledning. Mener også hun er uddannet inden for det område. Håber i finder en god løsning og du er velkommen til at skrive hvis du har nogle spørgsmål ��

Ravnholt skriver:

Min den ældste og den yngste er begge særligt sensitive. Det bedste råd jeg kan give dig er at sørge for at der er en bestemt rutine i følger i hjemmet. Så skal hun nemlig ikke bruge energi derhjemme til at forholde sig til noget nyt. Jeg sørger altid for der er en dag eller 2 efter en stor begivenhed hvor drengene har mulighed for at slappe af og genoplade deres energi. Der er nogle der reagere ved berøring også (som enderne på tøjet. Der kan det hjælpe med massage af kroppen. Og undgå for mange lette berøringer. Hvis du bor på Fyn kan jeg anbefale dig at snakke med Christina fra Mulighedernes hus (børnehave og vuggestue i Glamsbjerg). Hun kan give en masse gode råd og vejledning. Mener også hun er uddannet inden for det område. Håber i finder en god løsning og du er velkommen til at skrive hvis du har nogle spørgsmål ��

Vi kører virkelig også på rutiner mht. Mad putning og putteritualer. Det har vi gjort nogle måneder nu og kan mærke at med det samme der er en ændring så ødelægger det det hele.

Jeg synes det er så hårdt at være i byen med hende om det så bare er en tur i mødregruppe for hun er så "omklamrende" og kan slet ikke finde ud af at lege og være sig selv som når vi er hjemme og jeg føler at folk tænker alt muligt omkring hvorfor hun er så pylret altid. Der er ingen der har set vores rigtige baby, for hun skifter totalt når der er besøg eller vi er ude.. Det synes jeg er frustrerende. Har du et godt råd til at tackle det bedst?

Bor langt fra fyn.. Vestjylland.. 

Jeg har ikke kendskab til sensitive børn, men vil alligevel komme med et indspark baseret på min egen datter.

Hun har gang på gang overrasket mig i hvor tunet hun er på mig og mine følelser. Har jeg det skidt, så mistrives hun. Er jeg ked af eller usikker på en situation reagerer hun. Men slapper jeg af, så springer hun rundt. Ofte er det først bagefter, når det hele har løst sig, at jeg kan se det. Lige i situationen er det rigtigt svært, fordi jeg selv er "ude af balance".

Kan det være lidt af det samme, der foregår hos jer? Så snart I får gæster/er i byen, så bliver du urolig for hvordan hun reagerer og hun kan mærke den usikkerhed. Og så bliver hun selv usikker. Hendes klistrende adfærd irriterer dig lidt og det gør, at hun bliver utryg og derfor klistrer endnu mere. 

Bare en tanke 

Beem82 skriver:

Jeg har ikke kendskab til sensitive børn, men vil alligevel komme med et indspark baseret på min egen datter.

Hun har gang på gang overrasket mig i hvor tunet hun er på mig og mine følelser. Har jeg det skidt, så mistrives hun. Er jeg ked af eller usikker på en situation reagerer hun. Men slapper jeg af, så springer hun rundt. Ofte er det først bagefter, når det hele har løst sig, at jeg kan se det. Lige i situationen er det rigtigt svært, fordi jeg selv er "ude af balance".

Kan det være lidt af det samme, der foregår hos jer? Så snart I får gæster/er i byen, så bliver du urolig for hvordan hun reagerer og hun kan mærke den usikkerhed. Og så bliver hun selv usikker. Hendes klistrende adfærd irriterer dig lidt og det gør, at hun bliver utryg og derfor klistrer endnu mere. 

Bare en tanke 

Det kan helt sikkert have noget at sige. Hun er virkelig meget med oppe i hovedet og fordyber sig i sine indtryk. Hun bliver ofte ked af det når andre børn græder f. Eks. Så hun opsnapper sikkert mere end jeg regner med. Selv er jeg en meget usikker person med lavt selvværd og er ikke for god til alt for store forsamlinger og det kan jo godt smitte af på hende..