Tæt på at slå

Jeg har virkelig brug for hjælp. 

Jeg får svære og svære ved at styre mit temperament overfor min dreng på næsten 3 år. Han er i trodsalderen, og alt er en kamp med ham. Han prøver grænser af hele tiden. Både hans far og jeg orker snart ikke mere.

Jeg er udkørt, da lillesøster holder mig vågen hele natten, og her på det sidste har jeg bare haft så svært ved at takle de daglige kampe med ham. Et par gange har jeg hevet ham i armen, rusket ham og haft den vildeste lyst til at stikke ham en lussing . Jeg er udemærket klar over, at jeg er ude på et seriøst sidespor. Jeg er virkelig bange for, at jeg kommer til at slå ham rigtigt.

Hvad gør jeg??? Hvor får jeg hjælp??? 

Anonym skriver:

Jeg har virkelig brug for hjælp. 

Jeg får svære og svære ved at styre mit temperament overfor min dreng på næsten 3 år. Han er i trodsalderen, og alt er en kamp med ham. Han prøver grænser af hele tiden. Både hans far og jeg orker snart ikke mere.

Jeg er udkørt, da lillesøster holder mig vågen hele natten, og her på det sidste har jeg bare haft så svært ved at takle de daglige kampe med ham. Et par gange har jeg hevet ham i armen, rusket ham og haft den vildeste lyst til at stikke ham en lussing . Jeg er udemærket klar over, at jeg er ude på et seriøst sidespor. Jeg er virkelig bange for, at jeg kommer til at slå ham rigtigt.

Hvad gør jeg??? Hvor får jeg hjælp??? 

Kontakt børnefamilie afdelingen i din kommune. Vær ikke bange for at fortælle det som det er. Ærligt ligesom det her indlæg du skrev. 

Held og lykke 

flot du søger hjælp 

Du ka kontakte din sp og din læge. Fortæl dem hvordan du har det og ik får sovet.

Tænker du måske har en depration og mangel på ordenlig søvn gør det kun være!

Du ku måske med fordel begynde med at fortælle dig selv, at det er ok at blive frustreret, men at du ka ha brug for lige at trække vejret en extra gang, sig til dig selv at børn i den alder prøver grænser af. Det er deres job, så at sige

Tror de fleste forældre har oplevet, følelsen af at deres unger ka drive dem til vanvid! Vh Stine 

Anonym skriver:

Jeg har virkelig brug for hjælp. 

Jeg får svære og svære ved at styre mit temperament overfor min dreng på næsten 3 år. Han er i trodsalderen, og alt er en kamp med ham. Han prøver grænser af hele tiden. Både hans far og jeg orker snart ikke mere.

Jeg er udkørt, da lillesøster holder mig vågen hele natten, og her på det sidste har jeg bare haft så svært ved at takle de daglige kampe med ham. Et par gange har jeg hevet ham i armen, rusket ham og haft den vildeste lyst til at stikke ham en lussing . Jeg er udemærket klar over, at jeg er ude på et seriøst sidespor. Jeg er virkelig bange for, at jeg kommer til at slå ham rigtigt.

Hvad gør jeg??? Hvor får jeg hjælp??? 

Ring til din sundhedsplejerske i morgen og bed hende komme og besøge dig. Fortæl hende det hele og spørg hende, om kommunen har en familierådgivning, hvor du og din mand kan få hjælp til, hvordan I håndterer jeres søns adfærd.

Små ting I kan ændre, vil kunne medføre en hurtig ændring i jeres søns opførsel. Og det kan give jer troen på, at I kan klare det her som forældre. 

Sundhedsplejersken og familieafdelingen vil gerne hjælpe jer. 

Kan en af jeres forældre aflaste dig/jer lidt i den kommende tid? Gå en tur med barnevognen, så du kan få sovet? Hente den store og tage ham med på legepladsen? De har også haft små børn og de kan godt forstå, at det kan være hårdt.

Bed om hjælp. I er ikke de første, der har stået i den situation. Du er ikke nogen dårlig mor. Du er træt og udmattet. Du skal lade dine omgivelser give dig praktisk hjælp og nogle gode råd.

L-mor skriver:

Ring til din sundhedsplejerske i morgen og bed hende komme og besøge dig. Fortæl hende det hele og spørg hende, om kommunen har en familierådgivning, hvor du og din mand kan få hjælp til, hvordan I håndterer jeres søns adfærd.

Små ting I kan ændre, vil kunne medføre en hurtig ændring i jeres søns opførsel. Og det kan give jer troen på, at I kan klare det her som forældre. 

Sundhedsplejersken og familieafdelingen vil gerne hjælpe jer. 

Kan en af jeres forældre aflaste dig/jer lidt i den kommende tid? Gå en tur med barnevognen, så du kan få sovet? Hente den store og tage ham med på legepladsen? De har også haft små børn og de kan godt forstå, at det kan være hårdt.

Bed om hjælp. I er ikke de første, der har stået i den situation. Du er ikke nogen dårlig mor. Du er træt og udmattet. Du skal lade dine omgivelser give dig praktisk hjælp og nogle gode råd.

Præcis....

ts: det er rigtig godt du råber om hjælp, det skal nok løse sig. Det er ren tortur ikke at få ordenligt søvn, så no wonder du er brugt nu.

Jeg har selv stået i din situation for ikke særlig længe siden, med en ekstremt grænsesøgende, særligt sensitiv datter på knapt 3 og hendes ekstremt præmature og også meget særligt sensitive lillebror. Jeg var så frustreret at jeg i min afmagt kom til at give lillebror et nakkedrag, da han for 117 gang klokken 3 om natten vendte sig rundt for at kravle i stedet for at sove. Da kunne jeg godt se at jeg blev nødt til at få hjælp og at det kun kunne gå for langsomt.

Jeg kontaktede min SP dagen efter og der blev sktraks sat noget i gang, så kun 3 dage senere var jeg til mit første møde på det tilbud, som blev vurderet skulle hjælpe mig, hvor der var både psykolog til mig og en børneterapeut til at hjælpe mig med at forstå hvordan og hvorfor mine børn gjorde som de gjorde. Psykologen snakkede jeg med én gang om ugen, mens børneterapeuten kom i vores hjem 2 gange om ugen og observerede og gav mig gode råd til hvordan jeg kunne gøre tingene anderledes, så det var bedre for os alle.

Det tog lige knapt 2 måneder, men nu er jeg også nogenlunde ovenpå igen. Børneterapeuten kommer nu kun hver 14. dag og hun er meget tilfreds med min fremgang. Jeg har lært at når jeg begynder at mærke stress/angst/vrede, så skal jeg bare træde et skridt tilbage og tage nogle dybe indåndinger. Min "store" har forstået at når jeg gør det, har hun overskredet en grænse og falder som regel lidt til ro og den "lille" synes bare det er mærkeligt, men der går ingen skår af ham over at jeg lige tager to sekunder til at fatte mig - heller ikke selvom han græder.

StineW79 skriver:

Du ka kontakte din sp og din læge. Fortæl dem hvordan du har det og ik får sovet.

Tænker du måske har en depration og mangel på ordenlig søvn gør det kun være!

Du ku måske med fordel begynde med at fortælle dig selv, at det er ok at blive frustreret, men at du ka ha brug for lige at trække vejret en extra gang, sig til dig selv at børn i den alder prøver grænser af. Det er deres job, så at sige

Tror de fleste forældre har oplevet, følelsen af at deres unger ka drive dem til vanvid! Vh Stine 

Det lyder ikke som en depression, men som en totalt udmattet mor, der har brug for hjælp.

Tommelise skriver:

Det lyder ikke som en depression, men som en totalt udmattet mor, der har brug for hjælp.

 

 

 

Nu siger jeg ik at det er drepration! 

Men kender flere der har haft det på den måde og som har haft en uopdaget depration, der er blevet gjort værre af feks søvnunderskud.

 Til TS: Hvor om alting er det altid godt at bede om hjælp! Vh Stine 

Kan ikke komme med andre råd end dem der allerede er givet. Kontakt sp og få hjælp og rådgivning. 

Kan du evt få en til at tage ungerne et par timer så du kan få sovet igennem? 

Vil ihvertfald bare sige at det er super flot at du erkender du har brug for hjælp. Hatten af for det

StineW79 skriver:

Nu siger jeg ik at det er drepration! 

Men kender flere der har haft det på den måde og som har haft en uopdaget depration, der er blevet gjort værre af feks søvnunderskud.

 Til TS: Hvor om alting er det altid godt at bede om hjælp! Vh Stine 

I mange tilfælde er man slet ikke selv i tvivl, hvis man har en depression. Jeg var i hvert fald ikke.

Men selvfølgelig findes depression i flere grader.

Jeg synes bare, man skal passe på med diagnoser. TS behøver ikke at være psykisk syg. 

Men der er ingen tvivl om, at hun har brug for hjælp, og det er rigtig godt, at hun selv erkender det. Jeg synes, der er mange, der er kommet med gode råd.