Hejsa.. jeg er alene med min søn på 21 måneder. Han startede i vuggestue, da han var 7,5 måned, og var hurtig faldet til. Som tiden er gået, har han desværre udviklet en meget uheldig adfærd, hvor han ganske umotiveret slår eller skubber de andre børn.. når man så sætter sig ned og ser ham i øjnene og siger, at det må han ikke, for Freja bliver ked af det, så går han hen og aer Freja på hovedet..
Han er en dreng med krudt bagi, han er langt fremme motorisk, men sprogmæssigt er han nået til Hej og Hov.. Pædagogerne i vuggestuen virker efterhånden helt opgivende overfor ham, og jeg føler en kæmpe afmagt, fordi jeg ikke hjemme oplever nogen problemer med ham. Han er sød og smilende, grænsesøgende, men det tillægger jeg mere alder end noget andet. Han slår og skubber ikke voksne, kun børn, der ofte er mindre end ham selv.
Jeg kan bare ikke finde den røde tråd... hvorfor han gør det.. hvad der tricker ham til det.. en konkret episode: Han bliver afleveret en morgen, hvor der er mødt 5-6 andre børn ind, de er alle i gang med at tegne med kridt på væggen, han får sig også et stykke kridt, og tegner løs, Pludselig vender han sig om, og skubber til den pige, der står 30-40 cm væk fra ham, og ovenikøbet med ryggen til ham.. da jeg så tager fat i ham og siger, at det må man ikke, så står han og griner og kigger alle mulige andre steder hen.. det sker tit, når jeg afleverer ham, men også i løbet af dagen. De har observeret dernede, at han ofte fungerer bedre i mindre grupper, så når de har sangleg etc, så er der sjældent problemer..
Bør jeg overveje en dagpleje, hvor der er mere ro og mindre antal børn?
Jeg er max frustreret og fuld af afmagt..
mvh Monica
Trines svar
Version:1.0 StartHTML:000000238 EndHTML:000005084 StartFragment:000001364 EndFragment:000005052 StartSelection:000001364 EndSelection:000005052 SourceURL:https://www.baby.dk/Advisors/AgonyColumnWriteAnswer.aspx?AgonyColumnID=4171
Kære Monica
Sikke en øv-situation du og din søn er kommet i. Heldigvis er det en problematik jeg har mødt mange gange. Særlig med børn som endnu ikke mestre sproget helt.
Når børn når omkring 2 års alderen er de meget bevidste om sig selv, deres behov og lyster. Derfor er det også meget frustrerende når de ikke kan gøre sig forståelige, om det så er verbalt eller nonverbalt.
Det lyder som om din søn ved hvad han vil men at han ikke helt kan gøre sig forståelig. Derfor oplever han en frustration. Denne frustration bliver så rettet mod ofte mindre børn da de ikke udgør en trussel mod ham hvilket større børn og voksne gør. I form af enten at skubbe igen eller skælde ud.
Det er vigtigt at huske og forstå at din søn ikke er ond eller at han går det for at gøre andre ondt. Han gør det for at komme af med sin frustration.
Og det er det I både du og personalet skal hjælpe ham med.
Han skal have nogle redskaber så han kan få afløb uden at det går ud over andre. Og så skal I arbejde med hans sprog.
Jeg vil anbefale at I begynder at stille lidt krav til hans sprog. Hvis han vil have noget så er det vigtigt at han bliver involveret i hvad han vil have og at I ikke bare giver ham hvad han vil have. For eksemplet når han vil have mad så peger han og du giver ham det. Her skal du i stedet prøve at sætte ord på hvad han peger på. Vil du have agurken? Vil du have tomaterne? Hvis han siger en lyd eller ord så gentag det rigtige ord. Mælk! øv også rim og remser hvis han kan lide det. Og læs gerne bøger højt.
I forhold til at give ham redskaber tænker jeg at det er vigtigt at begynde at tale følelser med ham. print eventuelt nogle smileys ud. En glad, en sur, en led af det, og en bange. Læs også bøger som "Da Leopold blev sur" og lignende. Tal med ham om hvordan det føles i maven med de forskellige følelser. Tal også om hvordan andre ser ud når de er sure, ked af det og glade. Giv ham også et spejl og lad ham lave grimasser. I kan også tage billeder af ham når han viser følelser. Brug dem aktivt i vuggestuen ved at hænge dem op så han kan gå over at pege på dem når han får en følelse.
Tal også med personalet om at det er vigtigt, at de er på forkanten med ham. Så de kan når at stoppe ham men også så de kan anerkende den gode adfærd. Altså hver gang han tager kontakt på den gode måde.
Og så lad ham mærke at hvis han skubber de andre børn kan han ikke være med i leget. Konkret er det vigtigt at tage ham væk fra aktiviteten. Han skal ikke i "skammekrogen" men flyttes fra situationen. Fortæl ham at sådan må han ikke være i vuggestuen og derfor kan han ikke være med i legen. Tilbyd ham så en anden aktivitet.
Jeg håber det giver mening. Ellers er du meget velkommen til at skrive igen.
Held og lykke.
Mange hilsner
Trine
www.naturligopdragelse.dk
Trine yder personlig rådgivning, i spørgsmål omhandlende opdragelsen, institutionslivet, trivsel, leg og børns sociale udvikling enten via e-mail eller ved at kommer ud i jeres hjem, hvor I føler jer trygge og derved bedre kan fortælle om de vanskeligheder I oplever. Endvidere holder Trine foredrag inden for 3 overordnet områder. Det, som hun kalder naturlig opdragelse, børn laver mad og natur oplevelser både med og uden et pædagogisk indhold.
Se Trines hjemmeside: www.naturligopdragelse.dk
