A-1995 skriver:
Jeg har et spørgsmål angående min ældste søn på knap 3 1/2. Han er en bulderbasse og det har han altid været. En masse krudt i røven.
Men det sidste halve år synes jeg virkelig det er eskaleret. Det er virkelig på grænsen til at han ikke er til at holde ud nogen gange. Han råber og skriger konstant og ind i hovedet på os andre. Om morgenen vil han ikke have morgenen. Han er sur og nægter at spise og siger at han vil spise i børnehaven. Når vi så skal køre vil han så alligevel gerne have mad men bliver nu stik hamrende tosset over at det nu er for sent. Om aftenen er han 99% af gangene ikke tilfreds med menuen og nægter at spise. Han kaster med tallerken, bestik, kop osv. Rigtig træls fordi lillebror på knap 2 aber efter. Vi har forsøgt at prøve at sige at hvis han sidder og råber og kaster med tingene, så må han vente ine på værelset imens vi andre spiser. Men han bliver ikke siddende derinde og hvis en af os går med ind og sidder med ham starter det bare forfra så snart han kommer ud til bordet igen. Jeg aner simpelthen ikke hvad jeg skal stille op med ham og er træt af at han er så voldsom og højlydt hele tiden. Når han er i Børnehave eller bliver passet af mormor opfører han sig aldrig sådan. Det er kun herhjemme. Vi har prøvet at rose en masse og "overse" det dårlige, vi har prøvet timeout, vi har prøvet at sætte ord på hans følelser osv osv men ingenting virker. Jeg er ærlig talt i tvivl om han har ADHD eller noget. Det kan da umuligt være normalt.. Det skal siges at han har kronisk mellemørebetændelse så han hører ikke for godt, og spørger tusind gange om dagen "hvad siger du mor", så det er måske også en af grundene at han ikke altid får hørt hvad vi siger.. - jeg er i vildrede.... HJÆLP!
Hej du.
det lyder som vore søn. Tror ikke han har ADHD, en diagnose kan man jo ikke vælge til og fra.
Nu er det jo ikke sikkkert det er det samme hos jer som det var her, men vi var ikke konsekvente nok. Det var lidt blevet en ond cirkel, han råbte højere og længere og vi magtede mindre og mindre at tage diskussionerne. Det fyldte simpelthen så meget til sidst, især for vores andet barn.
Herhjemme gjorde vi én ting som ændrede hele dynamikken i vores hjem på 14 dage. Vi blev super konsekvente. Altså hvis jeg fx sagde nu skal du tage tøj på, så gjorde vi ikke andet før han tog tøj på. Normalt kunne jeg godt sige han skulle tage tøj på og så selv gå og gøre tasker klar og tage ud af bordet osv imens og så gik der tit 5-10 minutter før vi opdagede at han ikke var gået igang med at tage tøj på. Derudover så fik han én chance og kun én. Hvis han fx skreg når vi handlede, fik han én chance, gjorde han det igen gik vi hjem. Vi gjorde det endda en dag da vi havde været i zoo i 30 minutter. Når vi var hjemme og han skreg, så var det ind på værelset ind til han faldt ned. Bagefter snakkede vi selvfølgelig om hvorfor osv.
Det var 14 mega hårde dage, med meget skæld ud og mange mange konsekvenser. Til gengæld har der været den største og mest fantastiske ændring og vi har et meget gladere og afslappet barn der nu er klar over hvor vores (forældrenes) grænser går.
Anmeld
Citér