Hjemmegående og hvad så bagefter?

Jeg arbejder sammen med flere som har været væk fra faget i flere år. Men det er ikke usædvanligt i min branche (sundhedsvæsnet). Man kan godt have brug for en pause for at have energi til at yde omsorg. 

2 af dem har søgt og fået en stilling på almindelige vilkår. Og en 1 havde fået en praktik og blev herefter fast ansat. Det er Ssa og sygeplejersker. 

Der findes nok ikke noget endegyldigt svar, men helt ærligt tror jeg nu godt, du kan finde arbejde bagefter, hvis du gør noget for det.

Skulle det værste ske, at du efter orlov ikke kan finde drømmejobbet, tror du så, at du vil fortryde at have tilbragt nogle værdifulde år sammen med dine børn?

Eller hvis du vælger at fortsætte din karriere, tror du så, at du vil fortryde at dine børn tilbringer størstedelen af deres barndom sammen med dagplejere/pædagoger i stedet for dig? Har du det fint med at skulle vække dem hver morgen og skynde dig for at hente dem, hvorefter I alle tager trætte hjem?

Hvis dit svar er, at du helst ville gå hjemme, så må du tage det andet som det kommer. Ingen kan forudsige fremtiden, men jeg tror du og dine børn ville værdsætte det. Hvis du derimod trives med din hverdag, som den er nu, så hold op med at have dårlig samvittighed. Tag evt. lidt ekstra ferie eller orlov, hvis det "blot" er det, der skal til. Dine børn får det ikke bedre af, at mor går og er lidt ked af at aflevere dem, tværtimod. Men hvis du vælger at gå hjemme, bliver du nød til at have din mands opbakning, så du ikke bliver mødt af et "du er jo bare hjemme hele dagen, så hvorfor har du ikke overskud til at gøre alt det huslige". For det kan også godt være hårdt at passe børn!