Hjemmegående og hvad så bagefter?

Jeg overvejer at foreslå min mand at vi vender hele vores situation på hovedet og at jeg bliver hjemmegående. Økonomisk ville det nok fint kunne gå, hvis han fik langt på arbejde og vi flytte fra hovedstaden. Det ville dog være svært for ham. 

Jeg tænker meget over hvad der skulle ske med mig bagefter. Efter 3-5 år hjemme er min uddannelse vel ubrugelig. Jeg er kemiker og har svært ved at forestille mig at der er nogen der kan bruge mig til kemi efter så lang tid uden. Så jeg tænkte om der var nogen herinde, der ville fortælle om deres forløb. Om i kom tilbage og fik et job, efter at jeres unger startede i skole? Skal jeg indstille mig på at nøjes med noget ufaglært? Eller skal man finde penge og uddanne sig til noget andet (jeg tænker noget slyngevejleder/ammevejleder (er der overhovedt brug for flere af dem?) eller noget helt tredje).

Hvis jeg skulle ændre mening undervejs, så ville det være ok, men jeg elsker det jeg laver. Der er bare ikke mulighed for deltid eller lignende og jeg synes livet med små børn og to jobs er meget stressende. Vores dreng stor trives hos hans dp, men jeg føler jeg burde bruge mere tid med ham. Jeg er dog meget i tvivl, men spørgsmålet hvad der evt venter bagefter, hvis jeg går hjemme nogle år, det er nok den største stop klods for at jeg får mærket efter hvad der er det rigtige for mig. Så jeg håber der er nogen med noget erfaring?

Jeg ved godt der findes FB grupper, men jeg har lyst til at holde mine tanker for mig selv.....lidt endnu.

Hvad med evt. at starte med en kortere orlov, og se om du overhovedet trives som hjemmegående. En ting er at du føler du burde tilbringe mere tid med din dreng - men det er måske noget helt andet at gå hjemme med en lille hele tiden uden de udfordringer og glæder du nu får fra dit job.

Noget andet er, at det kan godt være du får mere tid med din dreng, men hvis som jeg læser det, det betyder at i skal flytte så far får langt på arbejde, så får far jo endnu mindre tid med sin familie.

En anden mulighed kunne jo være, at du fandt et mindre tidskrævende job, hvor du stadig kunne bruge dit kemi eller andre af de ting, du lige nu kan lide ved dit job.

Eller i kunne købe jer til mere tid - her tænker jeg rengøring, havearbejde og andet, det gjorde at din fritid kunne bruges på din søn. Og måske du kunne lave nogle aftaler om at arbejde hjemme om aftenen, hvis det er muligt - så du kunne gå tidligt og arbejde, når lille manden sover.

Og så tænker jeg, du skal snakke grundigt med din mand. For han kommer også til at stå med meget ansvar, hvis han bliver eneforsøger for familien. Og ovenikøbet skal have langt på arbejde.

Hvis du overvejer karriereskift (altså i forlængelse af din periode som hjemmegående), hvorfor så ikke gøre det allerede nu? Så få et deltidsarbejde, der muliggør mere familietid - men hvor du ikke samtidig tvinger din mand til at få mindre familietid, fordi han skal til at pendle.

drabo skriver:

Hvad med evt. at starte med en kortere orlov, og se om du overhovedet trives som hjemmegående. En ting er at du føler du burde tilbringe mere tid med din dreng - men det er måske noget helt andet at gå hjemme med en lille hele tiden uden de udfordringer og glæder du nu får fra dit job.

 

Noget andet er, at det kan godt være du får mere tid med din dreng, men hvis som jeg læser det, det betyder at i skal flytte så far får langt på arbejde, så får far jo endnu mindre tid med sin familie.

 

En anden mulighed kunne jo være, at du fandt et mindre tidskrævende job, hvor du stadig kunne bruge dit kemi eller andre af de ting, du lige nu kan lide ved dit job.

Eller i kunne købe jer til mere tid - her tænker jeg rengøring, havearbejde og andet, det gjorde at din fritid kunne bruges på din søn. Og måske du kunne lave nogle aftaler om at arbejde hjemme om aftenen, hvis det er muligt - så du kunne gå tidligt og arbejde, når lille manden sover.

Og så tænker jeg, du skal snakke grundigt med din mand. For han kommer også til at stå med meget ansvar, hvis han bliver eneforsøger for familien. Og ovenikøbet skal have langt på arbejde.

Der er ikke nogen muligheder indenfor mit felt for et job på deltid. 37 timer er et minimum (desværre). Skal jeg skifte branche bliver det som ufaglært (hvilket jeg umiddelbart ville være ked af).

Vi køber os til den del hjælp (rengøring og af og til hos nemlig.com). Og jeg tager ingen beslutninger uden min mand, men derfor kan man godt tænke lidt over det og høre hvad andre gør, når de skal tilbage efter X-antal år hjemme.

Abracadabra skriver:

Hvis du overvejer karriereskift (altså i forlængelse af din periode som hjemmegående), hvorfor så ikke gøre det allerede nu? Så få et deltidsarbejde, der muliggør mere familietid - men hvor du ikke samtidig tvinger din mand til at få mindre familietid, fordi han skal til at pendle.

Jeg overvejer ikke karriereskift, medmindre det er nødvendigt efter x antal år hjemme (hvis jeg ender med at gå hjemme). Jeg kan rigtig godt lide at arbejde med det jeg laver nu. Der findes desværre ikke jobs indenfor min branche der er deltid, heller ikke hvis jeg tager en kortere uddanelse indenfor feltet (ex laborant). Jeg skulle tage en anden uddannelse (hvis man må?, når man allerede har en) og det skulle vel så være indenfor et fag, hvor man har deltid. Det er vel oftest hvor man arbejder med mennesker og det er ikke noget for mig

Jeg ville også anbefale at du tog en kortere orlov først og prøvede det af. Hvor gammel er dit barn nu og hvor længe forestiller du dig du ville skulle gå hjemme?

Anonym skriver:

Jeg overvejer at foreslå min mand at vi vender hele vores situation på hovedet og at jeg bliver hjemmegående. Økonomisk ville det nok fint kunne gå, hvis han fik langt på arbejde og vi flytte fra hovedstaden. Det ville dog være svært for ham. 

Jeg tænker meget over hvad der skulle ske med mig bagefter. Efter 3-5 år hjemme er min uddannelse vel ubrugelig. Jeg er kemiker og har svært ved at forestille mig at der er nogen der kan bruge mig til kemi efter så lang tid uden. Så jeg tænkte om der var nogen herinde, der ville fortælle om deres forløb. Om i kom tilbage og fik et job, efter at jeres unger startede i skole? Skal jeg indstille mig på at nøjes med noget ufaglært? Eller skal man finde penge og uddanne sig til noget andet (jeg tænker noget slyngevejleder/ammevejleder (er der overhovedt brug for flere af dem?) eller noget helt tredje).

Hvis jeg skulle ændre mening undervejs, så ville det være ok, men jeg elsker det jeg laver. Der er bare ikke mulighed for deltid eller lignende og jeg synes livet med små børn og to jobs er meget stressende. Vores dreng stor trives hos hans dp, men jeg føler jeg burde bruge mere tid med ham. Jeg er dog meget i tvivl, men spørgsmålet hvad der evt venter bagefter, hvis jeg går hjemme nogle år, det er nok den største stop klods for at jeg får mærket efter hvad der er det rigtige for mig. Så jeg håber der er nogen med noget erfaring?

Jeg ved godt der findes FB grupper, men jeg har lyst til at holde mine tanker for mig selv.....lidt endnu.

Før at du overvejer mere og tænker over din egen jobsituation, skal du tage en god og lang snak med din mand om det. Det lyder som om, at dine overvejelser vil have rimelige store konsekvenser for ham og hele jeres familie. 

Jeg har ingen erfaringer, men går med de samme tanker pt. så jeg følger lige med 

Jeg er ret sikker på, at du ikke kan få betalt en anden uddannelse, når du er allerede har en universitetsuddannelse.

Men jeg har svært ved at tro, at du slet ikke vil kunne bruge din nuværende uddannelse/erfaring til noget som helst efter nogle år som hjemmegående.
Jeg arbejder selv indenfor et felt, hvor tingene går enormt hurtigt - men meget af den grundlæggende viden er alligevel den samme. Sådan tror jeg da det er indenfor de fleste brancher.

Jeg tror, at det kan være enormt givende for hele familien at den ene er hjemmegående. Så hvis du har lyst til det og din mand er med på den, så ville jeg da springe ud i det.

Dorthe1986 skriver:

Jeg ville også anbefale at du tog en kortere orlov først og prøvede det af. Hvor gammel er dit barn nu og hvor længe forestiller du dig du ville skulle gå hjemme?

Han er 2 år om lidt og det skulle vel være indtil en eventuel lille brøster skulle i skole/børnehave.