Jeg tror min søn har autisme..

Mamalu skriver:

Er der andre som har barn med autisme??

Jeg har 4 drenge med IA.

Mamalu skriver:

Mange tak for dit svar  må jeg spørge hvornår i begyndte at mærke at han var anderledes? Eller at der ar noget galt..? Det er godt at jeres søn er kommet i en special klasse og at i snart får en diagnose.

Min søn skal også ha lukket jakke, skal have strømper på og jeans!! Kan nærmest ik uden. Kan fx aldrig få ham til at tage sandaler på uden strømper. Og så kommer han også ofte med høje udbrud/skrig. Det værste er når vi kommer hjem fra fx legepladsen, han råber og skriger- smider sig på gulvet. Kort sagt han får et flip/raseri anfald næsten hver gang 

Vi blev først opmærksom på at der var noget anderledes ved ham da han var omkring 4 år ca. Og vi fik altid samme besked i børnehaven at nu skulle vi måske få noget hjælp til opdragelse, da de mente det var os der ikke var konsekvente nok hjemme så derfor hørte han ikke efter og løb når det passede ham og kunne ikke sidde stille på sin stol til frokost osv. Så det har ederfløjtme været en hård hård kamp med den børnehave og jeg tog til sidst selv kontakt til PPR og fik sat det hele igang. Han nåede endda at starte i en alm klasse sidste år, hvor de så godt kan se fra skolens side at det kan ham ikke klare. Så han kom tilbage i børnehaven, hvor de så ansatte en støtte på ham, da de nok godt kunne se efterhånden at det her ikke var et spørgsmål om manglende forældreevne. Man bliver stærk af at skulle kæmpe for sine børn, og jeg skrev også til vores chef i kommunen for skole og dagtilbud, om den behandling vi havde fået af den pågældende børnehave og leder. Lederen sagde til mig til er møde jeg blev kaldt ind til sådan hovsa agtigt dagen inden uden at have fået dagsorden eller noget, at hvis ikke vi for ældre tog skeen i den anden hånd så ville vi få byens værste barn!! 

Mullesmith skriver:

Vi blev først opmærksom på at der var noget anderledes ved ham da han var omkring 4 år ca. Og vi fik altid samme besked i børnehaven at nu skulle vi måske få noget hjælp til opdragelse, da de mente det var os der ikke var konsekvente nok hjemme så derfor hørte han ikke efter og løb når det passede ham og kunne ikke sidde stille på sin stol til frokost osv. Så det har ederfløjtme været en hård hård kamp med den børnehave og jeg tog til sidst selv kontakt til PPR og fik sat det hele igang. Han nåede endda at starte i en alm klasse sidste år, hvor de så godt kan se fra skolens side at det kan ham ikke klare. Så han kom tilbage i børnehaven, hvor de så ansatte en støtte på ham, da de nok godt kunne se efterhånden at det her ikke var et spørgsmål om manglende forældreevne. Man bliver stærk af at skulle kæmpe for sine børn, og jeg skrev også til vores chef i kommunen for skole og dagtilbud, om den behandling vi havde fået af den pågældende børnehave og leder. Lederen sagde til mig til er møde jeg blev kaldt ind til sådan hovsa agtigt dagen inden uden at have fået dagsorden eller noget, at hvis ikke vi for ældre tog skeen i den anden hånd så ville vi få byens værste barn!! 

Jeg ved præcis hvad du mener. Her troede vuggestuen også at vi aldrig sagde nej til vores søn! Men hold op hvor synes jeg det er hårdt allerede! Jeg er stadig i dyb sorg og ved slet ikke hvad jeg skal gøre!  Håber jeg bliver stærk ligesom dig! Havde/har din søn også de her raserianfald eller 'meltdowns' ? Jeg synes det er blevet slemt her på det sidst med vores søn! Det er hver evig eneste gang vi kommer hjem at det sker! Ligemeget hvor længe vi har været ude med ham er det som om det bare ikke er nok! At få sko og overtøj af ham er en kamp. Vi frygter det simpelthen hver gang!

Mamalu skriver:

Jeg ved præcis hvad du mener. Her troede vuggestuen også at vi aldrig sagde nej til vores søn! Men hold op hvor synes jeg det er hårdt allerede! Jeg er stadig i dyb sorg og ved slet ikke hvad jeg skal gøre!  Håber jeg bliver stærk ligesom dig! Havde/har din søn også de her raserianfald eller 'meltdowns' ? Jeg synes det er blevet slemt her på det sidst med vores søn! Det er hver evig eneste gang vi kommer hjem at det sker! Ligemeget hvor længe vi har været ude med ham er det som om det bare ikke er nok! At få sko og overtøj af ham er en kamp. Vi frygter det simpelthen hver gang!

Ja han får også sådan nogen sammenbrud og faktisk over nogen småting ofte. Jeg har faktisk aldrig været sådan i sorg eller ked af at min søn er som han er, jeg har nok fokuseret på at han jo udover sine særpræg er en helt normal dreng også, bare med andre evner. Jeg har kun været rasende over at vi er blevet set på som sådan nogen evnesvage forældre, der faktisk har været lige det modsatte! Husk du har er specielt barn, som bare kræver noget mere forældrestyring. 

Mamalu skriver:

Hej alle sammen

Jeg valgte ikke at skrive dette indlæg under kategorien 'Børn med handicap' både fordi han ikke er blevet diagnoseret endnu og som mor er det stadig svært at indse.

Jeg prøver at gøre det så kort som jeg nu kan. Jeg har tidligere skrevet herinde om mine bekymringer omkring min søns sprogudvikling og om han mon er normal osv. Min søn på to et halvt år er en rigtig dejlig dreng som har humor og er højt elsket af os og vores omgangskreds (hvilket iøvrigt slet ikke kan se noget galt med ham). Min mand og jeg har længe haft på fornemmelsen af at der er noget 'galt'. Det første år af hans liv virkede alting normalt udviklingsmæssigt. Han nåede hans milepæl som han skulle- begyndte at smile da han var 3 mdr. (Havde/har også øjenkontakt med os) pludrede og fik første tand da han var 5 mdr, kravlede 6 mdr, gik da han blev 1 år gammel osv. Dog gik vi og ventede på hans første ord og det tog lang tid. Natteuroet bemærkede vi også på det her tidspunkt. Samt at han ikke kun sidde stille, men vi tænkte at han sikkert bare er et meget aktivt barn med masser af energi. Det eneste vi kunne bruge som kunne få ham til at sidde stille var tegnefilm.
Han startede i vuggestue da han var halvandet og allerede få mdr efter blev vi bedt om at få hans ører tjekket. Det gjorde vi så, for vi kunne heller ik forstå hvorfor han ikke altid reagerede når vi kaldte på ham eller sagde nej til ham. Hans hørelse fejlede ikke noget, dog havde han lidt væske i ørerne som gik væk af sig selv. Han behøvede ikke at få dræn.
Vi har siden da haft flere samtaler omkring hans udvikling med hans pædagoger. De ting som de har påpeget talte vi med børnelægen om da vores søn var til 2 års tjek, men der var det for tidligt at sige noget og vi skulle se tiden an.
De symptomer som de fremhæver i vuggestuen ser vi også i ham. Blandt andet at han går på tæer, kan være aggressiv, bryder sig ikke om forandringer-eksempelvis at få taget sko og tøj af eller at blive skiftet, jakke skal være lukket, han gentager ting han sir (lyde), sen sprogudvikling, stiller legetøj (biler) op i en række, leger ikke med andre børn, har svært ved at sidde stille, bryder sig ikke om at man siger nej til ham, i sin egen boble osv osv.
Efter snakken med vuggestuen var det som om at det gik endnu mere op for os at det må være autisme. Det skal lige nævnes at de på ingen måder har nævnt autisme, de har blot fremhævet hvad de har bemærket ved ham og anbefalet os at få en udredning. Vi søgte hjælp med det samme og nu venter vi på at få en udredning.
Til at starte med var det som en lettelse at andre (hans pædagoger) kunne se hvad vi inderst inde gik og bekymrede os over. Det tog lige et pr dage så kom tårerne væltende ind samt endnu flere bekymringer og spørgsmål. Jeg har virkelig brug for at høre fra andre om deres erfaring. Ved godt at de svar jeg søger afhænger af den endelige diagnose, men jeg har bare brug for at høre fra andre hvad deres erfaring har været. Hvis han så tidligt får hjælp og støtte kommer han til at fungere nogenlunde normalt mht skolegang osv? Hvordan har udviklingen været i jeres tilfælde? Og hvad har i af anbefalinger? I er velkommen til at skrive al det i kan komme i tanke om. 

Hejsa, 

Ikke at jeg tænker at det nødvendigvis kunne være det samme, men din beskrivelse lyder meget som en beskrivelse af hvordan vores søn var for ca. Et halvt år siden. Vi var også nervøse for at han måske havde en eller anden form for diagnose. Han havnede også ofte i konflikter med andre børn i hans institution. Han har dog været tidligt ude med sprog og talt meget flot i lang tid. Han er nu 2 1/2. 

Vi fandt ud af at han har +5 på begge øjne, og derfor har været utroligt svagtseende, han fik hurtigt briller og nærmest dagen efter han fik sine briller på, ændrede hans adfærd fra den ene dag til den anden. 

Vi havde på ingen måde set, at alle de her udfordringer kunne udspringe af at han havde dårligt syn. Vi havde på intet tidspunkt mistænkt at han så dårligt, det har heller ikke læger, pædagoger, sundhedsplejerske, venner eller familie mistænkt. 

Men nu har vi en glad dreng, som fungerer fuldstændigt alderssvarende og på nogle punkter meget bedre end børn på hans alder :-) 

HB90 skriver:

Hejsa, 

Ikke at jeg tænker at det nødvendigvis kunne være det samme, men din beskrivelse lyder meget som en beskrivelse af hvordan vores søn var for ca. Et halvt år siden. Vi var også nervøse for at han måske havde en eller anden form for diagnose. Han havnede også ofte i konflikter med andre børn i hans institution. Han har dog været tidligt ude med sprog og talt meget flot i lang tid. Han er nu 2 1/2. 

Vi fandt ud af at han har +5 på begge øjne, og derfor har været utroligt svagtseende, han fik hurtigt briller og nærmest dagen efter han fik sine briller på, ændrede hans adfærd fra den ene dag til den anden. 

Vi havde på ingen måde set, at alle de her udfordringer kunne udspringe af at han havde dårligt syn. Vi havde på intet tidspunkt mistænkt at han så dårligt, det har heller ikke læger, pædagoger, sundhedsplejerske, venner eller familie mistænkt. 

Men nu har vi en glad dreng, som fungerer fuldstændigt alderssvarende og på nogle punkter meget bedre end børn på hans alder :-) 

Tak for dit svar. Det kunne helt sikkert være værd at undersøge. Nu spørget jeg lidt dumt ... Hvordan foregår det når man skal teste små børns syn??

Mamalu skriver:

Tak for dit svar. Det kunne helt sikkert være værd at undersøge. Nu spørget jeg lidt dumt ... Hvordan foregår det når man skal teste små børns syn??

Hejsa, det foregår hos en øjenlæge hvor der bliver lavet en elektronisk test af øjnene. Der er ofte enorm lang ventetid hos øjenlæger, men vi var heldige at få en afbudstid relativt hurtigt. 

Grunden til dette er selvfølgelig at vores dreng var for lille til en alm. Synsprøve, hvor man skal fortælle hvad man ser, om det er utydeligt osv. Så han fik nogle dråber i øjene der udvidet pupillen og så skulle han kigge ind i en maskine der "fotograferede" hans øjne. 

Vi går nu til kontrol hver 3. Måned. 

Som sagt, vi havde ingen idé om at synet kunne være grunden til hans adfærd, så vi blev noget chokerede da vi fik resultatet! 

HB90 skriver:

Hejsa, det foregår hos en øjenlæge hvor der bliver lavet en elektronisk test af øjnene. Der er ofte enorm lang ventetid hos øjenlæger, men vi var heldige at få en afbudstid relativt hurtigt. 

Grunden til dette er selvfølgelig at vores dreng var for lille til en alm. Synsprøve, hvor man skal fortælle hvad man ser, om det er utydeligt osv. Så han fik nogle dråber i øjene der udvidet pupillen og så skulle han kigge ind i en maskine der "fotograferede" hans øjne. 

Vi går nu til kontrol hver 3. Måned. 

Som sagt, vi havde ingen idé om at synet kunne være grunden til hans adfærd, så vi blev noget chokerede da vi fik resultatet! 

Ok mange tak for infoen! 

Mamalu skriver:

Ok mange tak for infoen! 

Ellers så prøv at få ind i synoptik (eller sikkert også andre optikere). De har maskiner der kan måle børn. Vi ser virkelig skidt i min familie og de anbefalede at mine unger bliver tjekket nu og da, da de er arveligt belastet. De mente sagtensde kunne tjekke min datter på 3 år. De skal bare kigge på en prik i en maskine. Det er noget nemmere end en tur til øjenlægen ihvertfald i første omgang v

Mariehøne123 skriver:

Ellers så prøv at få ind i synoptik (eller sikkert også andre optikere). De har maskiner der kan måle børn. Vi ser virkelig skidt i min familie og de anbefalede at mine unger bliver tjekket nu og da, da de er arveligt belastet. De mente sagtensde kunne tjekke min datter på 3 år. De skal bare kigge på en prik i en maskine. Det er noget nemmere end en tur til øjenlægen ihvertfald i første omgang v

Mange tak for dit råd  det vil jeg helt sikkert prøve!