Så UTRYG omkring at skulle føde

Kære alle

Jeg ved ikke rigtig hvem jeg ellers skal vende mine tanker med (udover min mand naturligvis, men jeg ville gerne have flere input end bare hans), så jeg håber rigtig meget at I vil dele jeres input, erfaringer og tanker… Jeg beklager at det er blevet pænt langt, men håber at I vil læse med alligevel.

Jeg er gravid med vores første barn og har termin om 2 måneder. Jeg kan mærke at tankerne om fødslen begynder at fylde mere og mere, og ærlig talt så føler jeg mig ”bagefter” fordi der kun er 2 måneder til og jeg føler mig pt. fuldstændig uforberedt. Følelsen af at være uforberedt er primært på det psykiske plan, for jeg har i flere år nærmest læst alt hvad jeg kunne finde af mere videnskabelig information om fødsler, så jeg er udmærket informeret om hvad der fysiologisk sker under en fødsel, fødslens faser, fordele og ulemper ved forskellige former for smertelindring og alt det der. Men  psykisk føler jeg mig pt. ret lost og meget uforberedt.

I går var det så planen at fødselsforberedelsen skulle begynde, for der skulle vi til hjemmefødselscafé på Rigshospitalet. Jeg har i mange år tænkt at jeg gerne ville føde hjemme, og det er min mand faktisk med på og bakker fuldt op om. Vi sad 40 – 50 mennesker i det lokale der var oplyst på hjemmesiden, og så skete der bare ingenting! Efter 25 minutters venten uden nogen form for information om aflysning pga. sygdom, en akut situation eller lignende gik vi.

På vej hjem i bilen og resten af aftenen talte vi flere gange om, hvor utrygge vi pludselig føler os ved at skulle føde på Riget/hjemme med jordemoder derfra. Så var den oplevelse i går jo heller ikke mere alvorlig andet end 45 mennesker spildte deres tid, men den føder direkte ned i min dårlige mavefornemmelse omkring forholdene for medarbejdere og fødende på Rigets fødegang. Medierne er fulde af historier om de dårlige arbejdsforhold, min oplevelse af de 2 jordemoderkonsultationer jeg indtil videre har haft (med 2 forskellige jordemødre) har været at de har været meget skrabede og uden reel tid til at tale om andet end graviditeten rent fysisk skrider planmæssigt frem (og det gør den heldigvis). I bund og grund føler jeg mig pt. rigtig utryg ved at skulle føde!

Min mand er mest utryg ved om der overhovedet kommer en jordemoder ud til os hvis vi skal føde hjemme. Jeg er omvendt vildt utryg ved tanken om måske at skulle føde på fødegangen/blive overflyttet dertil hvis hjemmefødslen ikke skrider planmæssigt frem, med skiftende jordemødre, som skal passe flere fødsler på én gang, med den manglende ro en fødsel uden indgreb kræver, som resultat. Tanken om at skulle være ”patient” og føde på et hospital, holdes op imod strenge retningslinjer for fremgang m.m. uden at jeg som individ bliver ”set” og blive koblet på vedrop og/eller permanent ctg-overvågning og derved blive lænket til sengen ved manglende fremgang (pga. stress og utryghed), er frygtelig. Jeg ville hade det, og jeg frygter at det vil blive en rigtig dårlig oplevelse, som jeg vil sætte sig i mig i lang tid efter fødslen.

Pt. overvejer vi at købe et privat fødselsforløb, så jeg kan føde hjemme med en jordemoder jeg kender, og hvis det skulle ske at en overflytning ville blive nødvendig, tager hun med på fødegangen og kan udover min mand være mit ”talerør” og sikkerhed for at en hospitalsfødsel stadig ville blive med mig som individ og mine ønsker i fokus. Men hold da op hvor er det mange penge! 33.000 kr. for et fuldt forløb er prisen rigtig mange steder. 33.000 kr. ud af vores helt almindelige privatøkonomi fordi selveste RIGSHOSPITALET ikke føles som et trygt sted at føde.

Er jeg den eneste der har eller har haft lignende tanker om at skulle føde? Jeg kan ikke rigtig finde nogen tråde eller sider på resten af internettet hvor folk har gjort sig lignende tanker, så jeg føler mig ret alene…

Og hvad er folks erfaringer med nylige fødsler på Rigshospitalet?

Jeg synes du skal tage kontakt til afdelingen på rigshospitalet og tale med dem om din frygt. Det kan være de har noget der kan hjælpe. Ellers tag kontakt til en Doula - de er en del billigere end en privat jordemoder, og de kan være med til en hjemmefødsel eller tage med på hospitalet. ( http://www.doulanet.dk/?Anbefalede%26nbsp%3Bdoulaer)

Jeg var heller ikke tryg ved hospitalerne her (mindst 1 times kørsel, med frygt for at blive sendt videre til det næste), så jeg kom ind ved en privat fødeklinik, som dog er gratis på vestsjælland)

FruSteffensen skriver:

Kære alle

Jeg ved ikke rigtig hvem jeg ellers skal vende mine tanker med (udover min mand naturligvis, men jeg ville gerne have flere input end bare hans), så jeg håber rigtig meget at I vil dele jeres input, erfaringer og tanker… Jeg beklager at det er blevet pænt langt, men håber at I vil læse med alligevel.

Jeg er gravid med vores første barn og har termin om 2 måneder. Jeg kan mærke at tankerne om fødslen begynder at fylde mere og mere, og ærlig talt så føler jeg mig ”bagefter” fordi der kun er 2 måneder til og jeg føler mig pt. fuldstændig uforberedt. Følelsen af at være uforberedt er primært på det psykiske plan, for jeg har i flere år nærmest læst alt hvad jeg kunne finde af mere videnskabelig information om fødsler, så jeg er udmærket informeret om hvad der fysiologisk sker under en fødsel, fødslens faser, fordele og ulemper ved forskellige former for smertelindring og alt det der. Men  psykisk føler jeg mig pt. ret lost og meget uforberedt.

I går var det så planen at fødselsforberedelsen skulle begynde, for der skulle vi til hjemmefødselscafé på Rigshospitalet. Jeg har i mange år tænkt at jeg gerne ville føde hjemme, og det er min mand faktisk med på og bakker fuldt op om. Vi sad 40 – 50 mennesker i det lokale der var oplyst på hjemmesiden, og så skete der bare ingenting! Efter 25 minutters venten uden nogen form for information om aflysning pga. sygdom, en akut situation eller lignende gik vi.

På vej hjem i bilen og resten af aftenen talte vi flere gange om, hvor utrygge vi pludselig føler os ved at skulle føde på Riget/hjemme med jordemoder derfra. Så var den oplevelse i går jo heller ikke mere alvorlig andet end 45 mennesker spildte deres tid, men den føder direkte ned i min dårlige mavefornemmelse omkring forholdene for medarbejdere og fødende på Rigets fødegang. Medierne er fulde af historier om de dårlige arbejdsforhold, min oplevelse af de 2 jordemoderkonsultationer jeg indtil videre har haft (med 2 forskellige jordemødre) har været at de har været meget skrabede og uden reel tid til at tale om andet end graviditeten rent fysisk skrider planmæssigt frem (og det gør den heldigvis). I bund og grund føler jeg mig pt. rigtig utryg ved at skulle føde!

Min mand er mest utryg ved om der overhovedet kommer en jordemoder ud til os hvis vi skal føde hjemme. Jeg er omvendt vildt utryg ved tanken om måske at skulle føde på fødegangen/blive overflyttet dertil hvis hjemmefødslen ikke skrider planmæssigt frem, med skiftende jordemødre, som skal passe flere fødsler på én gang, med den manglende ro en fødsel uden indgreb kræver, som resultat. Tanken om at skulle være ”patient” og føde på et hospital, holdes op imod strenge retningslinjer for fremgang m.m. uden at jeg som individ bliver ”set” og blive koblet på vedrop og/eller permanent ctg-overvågning og derved blive lænket til sengen ved manglende fremgang (pga. stress og utryghed), er frygtelig. Jeg ville hade det, og jeg frygter at det vil blive en rigtig dårlig oplevelse, som jeg vil sætte sig i mig i lang tid efter fødslen.

Pt. overvejer vi at købe et privat fødselsforløb, så jeg kan føde hjemme med en jordemoder jeg kender, og hvis det skulle ske at en overflytning ville blive nødvendig, tager hun med på fødegangen og kan udover min mand være mit ”talerør” og sikkerhed for at en hospitalsfødsel stadig ville blive med mig som individ og mine ønsker i fokus. Men hold da op hvor er det mange penge! 33.000 kr. for et fuldt forløb er prisen rigtig mange steder. 33.000 kr. ud af vores helt almindelige privatøkonomi fordi selveste RIGSHOSPITALET ikke føles som et trygt sted at føde.

Er jeg den eneste der har eller har haft lignende tanker om at skulle føde? Jeg kan ikke rigtig finde nogen tråde eller sider på resten af internettet hvor folk har gjort sig lignende tanker, så jeg føler mig ret alene…

Og hvad er folks erfaringer med nylige fødsler på Rigshospitalet?

Mine erfaringer med Riget er rigtig gode. Jeg havde en meget lang fødsel og gik derfor igennem det meste af deres jordemoder-personale (5 stks) + diverse fødselslæger, sosu'er mv, og jeg oplevede aldrig, at de var pressede (selvom de helt sikkert er!). Jeg havde næsten konstant en jordemoder i rummet, og de var meget lydhøre og søde. Fik endda fodmassage af hende, der endte med at tage imod.

Vedrop, CTG mv er jo oftest af sikkerhedsmæssige grunde, så barnet ikke bliver stresset mv.

Jeg synes, hjemmefødsel lyder som en skøn ide, men du skal nok indstille dig på, at du kan risikere at blive overført til hospitalet under fødslen. De tager ingen chancer med dit ufødte barn.

Måske du kunne købe dig til en doula el.l så du føler, at du har en "advokat" under fødslen?

og skiftende jordemødre under graviditeten er altså helt normalt.

Har du kigget på Storkereden? Det er en fødselsklinik med tilskud, så den er gratis så vidt jeg har forstået. Der er bla en klinik i Kbh.

Jeg læser rigtigt mange fødselsberetninger. Det er ikke en ret faglig indgangsvinkel, men så får man alle oplevelserne og følelserne med. Og det synes jeg har hjulpet mig i min forberedelse. Der kan du bla læse om hvordan folk har oplevet det at en hjemmefødsel resulterer i overflytning til sygehuset. Og hvad travlhed har gjort ved deres forløb. Kan være det kan hjælpe jer i jeres beslutning 

Beem82 skriver:

Har du kigget på Storkereden? Det er en fødselsklinik med tilskud, så den er gratis så vidt jeg har forstået. Der er bla en klinik i Kbh.

Jeg læser rigtigt mange fødselsberetninger. Det er ikke en ret faglig indgangsvinkel, men så får man alle oplevelserne og følelserne med. Og det synes jeg har hjulpet mig i min forberedelse. Der kan du bla læse om hvordan folk har oplevet det at en hjemmefødsel resulterer i overflytning til sygehuset. Og hvad travlhed har gjort ved deres forløb. Kan være det kan hjælpe jer i jeres beslutning 

Jeg brugte Storkereden, men jeg fik at vide at det er kun gratis på Vestsjælland (de har lukket fødeafdelingen i Slagelse pga ombygning og er derfor overlæssede på Næstved/Holbæk som resultat).

Jeg brugte Storkereden i Slagelse og var rigtig glade for dem!

Jeg har født begge mine børn på Rigshospitalet, og jeg har været meget glad for begge forløb.

Under begge mine fødsler gik jordemoderen ikke ud af stuen for at tilse andre fødende, og hvis hun gik, fordi hun skulle noget administrativt, så var der en SOSU på stuen, som kunne hjælpe ved behov. 

Jeg blev lyttet til under begge mine fødsler, jeg var også panisk angst for at føde, fordi jeg havde hørt så mange forfærdelige historier, men alt gik bare så godt. 

Jeg ved hvordan det er at være så nervøs for en fødsel, at man faktisk helst ikke vil, men de fleste kvinders kroppe er bygget til det. Det handler om at lytte til jordemoderen, at have styr på sin vejrtrækning og kunne presse, når der skal presses. Jeg ved, at alt kan ændre sig under en fødsel, men gå ind til den med en viden om, at de gør alt hvad de kan for at det kommer til at forløbe så godt som muligt.

Håber du får lidt ro i maven og kommer igennem fødslen på den bedst mulige måde.

PS Jeg fik tilbudt en pillecocktail med den første, og det tog lige toppen af veerne, så jeg kunne fokusere på mit åndedræt. Hvis de tilbyder dig det, så sig endelig ja. Fik det ikke under nr to fødsel, og det kunne altså godt mærkes.

FruSteffensen skriver:

Kære alle

Jeg ved ikke rigtig hvem jeg ellers skal vende mine tanker med (udover min mand naturligvis, men jeg ville gerne have flere input end bare hans), så jeg håber rigtig meget at I vil dele jeres input, erfaringer og tanker… Jeg beklager at det er blevet pænt langt, men håber at I vil læse med alligevel.

Jeg er gravid med vores første barn og har termin om 2 måneder. Jeg kan mærke at tankerne om fødslen begynder at fylde mere og mere, og ærlig talt så føler jeg mig ”bagefter” fordi der kun er 2 måneder til og jeg føler mig pt. fuldstændig uforberedt. Følelsen af at være uforberedt er primært på det psykiske plan, for jeg har i flere år nærmest læst alt hvad jeg kunne finde af mere videnskabelig information om fødsler, så jeg er udmærket informeret om hvad der fysiologisk sker under en fødsel, fødslens faser, fordele og ulemper ved forskellige former for smertelindring og alt det der. Men  psykisk føler jeg mig pt. ret lost og meget uforberedt.

I går var det så planen at fødselsforberedelsen skulle begynde, for der skulle vi til hjemmefødselscafé på Rigshospitalet. Jeg har i mange år tænkt at jeg gerne ville føde hjemme, og det er min mand faktisk med på og bakker fuldt op om. Vi sad 40 – 50 mennesker i det lokale der var oplyst på hjemmesiden, og så skete der bare ingenting! Efter 25 minutters venten uden nogen form for information om aflysning pga. sygdom, en akut situation eller lignende gik vi.

På vej hjem i bilen og resten af aftenen talte vi flere gange om, hvor utrygge vi pludselig føler os ved at skulle føde på Riget/hjemme med jordemoder derfra. Så var den oplevelse i går jo heller ikke mere alvorlig andet end 45 mennesker spildte deres tid, men den føder direkte ned i min dårlige mavefornemmelse omkring forholdene for medarbejdere og fødende på Rigets fødegang. Medierne er fulde af historier om de dårlige arbejdsforhold, min oplevelse af de 2 jordemoderkonsultationer jeg indtil videre har haft (med 2 forskellige jordemødre) har været at de har været meget skrabede og uden reel tid til at tale om andet end graviditeten rent fysisk skrider planmæssigt frem (og det gør den heldigvis). I bund og grund føler jeg mig pt. rigtig utryg ved at skulle føde!

Min mand er mest utryg ved om der overhovedet kommer en jordemoder ud til os hvis vi skal føde hjemme. Jeg er omvendt vildt utryg ved tanken om måske at skulle føde på fødegangen/blive overflyttet dertil hvis hjemmefødslen ikke skrider planmæssigt frem, med skiftende jordemødre, som skal passe flere fødsler på én gang, med den manglende ro en fødsel uden indgreb kræver, som resultat. Tanken om at skulle være ”patient” og føde på et hospital, holdes op imod strenge retningslinjer for fremgang m.m. uden at jeg som individ bliver ”set” og blive koblet på vedrop og/eller permanent ctg-overvågning og derved blive lænket til sengen ved manglende fremgang (pga. stress og utryghed), er frygtelig. Jeg ville hade det, og jeg frygter at det vil blive en rigtig dårlig oplevelse, som jeg vil sætte sig i mig i lang tid efter fødslen.

Pt. overvejer vi at købe et privat fødselsforløb, så jeg kan føde hjemme med en jordemoder jeg kender, og hvis det skulle ske at en overflytning ville blive nødvendig, tager hun med på fødegangen og kan udover min mand være mit ”talerør” og sikkerhed for at en hospitalsfødsel stadig ville blive med mig som individ og mine ønsker i fokus. Men hold da op hvor er det mange penge! 33.000 kr. for et fuldt forløb er prisen rigtig mange steder. 33.000 kr. ud af vores helt almindelige privatøkonomi fordi selveste RIGSHOSPITALET ikke føles som et trygt sted at føde.

Er jeg den eneste der har eller har haft lignende tanker om at skulle føde? Jeg kan ikke rigtig finde nogen tråde eller sider på resten af internettet hvor folk har gjort sig lignende tanker, så jeg føler mig ret alene…

Og hvad er folks erfaringer med nylige fødsler på Rigshospitalet?

Først og fremmest: vi har alle prøvet at have de følelser, det er normalt.

Dernæst læser jeg om en kvinde, der gerne vil kontrollere forløbet mest muligt - og som på den ene eller anden måde har fastlåst sig på, at en sygehusfødsel er noget slemt, hvor man ikke kan ytre sin mening.

Jeg er også sikker på, at der er forskel på at føde på samlebåndsstuer (som nogle har det fint med) - og så føde på et lille lokalt sygehus (hvor jeg har fået 4 børn), hvor jordemoderen kunne huske, at hun havde født med os 3 år tidligere.

Jeg tænker, at du kunne have gavn af en fødselsplan, så dine grænser ikke overskrides - og også en efterfødselssamtale for at sætte ord på, hvad der i virkeligheden skete.

Jeg fødte på riget for henholdsvis 3 år og 6 måneder siden. Den første var langtrukken og jeg nåede op på 4 jordemødre. Jeg oplevede aldrig at de havde travlt eller var stressede som de helt sikkert var. I starten lå jeg tit alene på stuen da der ikke rigtig kom gang i den. Epiduralen virkede fantastisk. Hun kom som minimum engang i timen og kiggede til mig og ellers kunne jeg bare ringe på klokken og vupti så var hun der. Jeg var mega tryg. For 6 måneder siden fik jeg en lynfødsel. Jordemoderen forlod slet ikke stuen og der var også en assistent der hjalp til. Var også mega tryg selvom jeg ingen smertestillende fik og de ikke nåede at informere mig om nogle ting. Så lyttede jeg bare til hvad de sagde og gjorde som de sagde. En fantastisk fødsel. 

Pyh det var godt nok mange tanker at gå med. 

Kan sagtens forstå du føler dig presset. 

Mit indlæg er måske på den side ikke altovervejende positiv men here it goes. 

Ta den med ro. 

Men fødsel kan vi ikke styre, hvor end vi gerne vil. 

Stol på de mennesker som håndtere fødsler på daglig basis. Lad slaget gå sin gang, din krop skal nok gøre det rigtige i din situation og det skal den eller de jordmødre der er tilknyttet også nok. 

Ja der er risiko ved alt, men også alt andet end en fødsel. 

På en eller anden måde er du nød til at finde ro. Det kommer når det kommer og alt skal nok gå godt, du har jo ikke grund til at tro andet vel? (Barn der ligger forkert eller lign). 

Stort  til dig og held og lykke når tiden kommer 

Jeg tilmeldte mig Smertefri Fødsel, som virkelig gav mig en ro op til. Jeg fik nogle rigtige gode teknikker, og følte mig godt rustet. Det viste sig så at min fødsel var en ren drømmefødsel og havde faktisk ingen rigtige smerter. 

Jeg fødte på Skejby, hvor der var ro og go tid, min datter er født i Februar, udenfor babyboom højsæsonen, og det samme vil du også være, det er værd at tage med