Uhumsk hos svigermor :s

Min mands biologiske far bor virkelig ulækkert, og af samme årsag har hverken jeg eller vores børn været i hans hjem nogensinde. De få gange om året vi ser ham, er det typisk til sammenkomster hos min mands farmor eller ved os. Det har aldrig været et problem, og vi har egentlig aldrig sagt noget, det har bare været en naturlig aftale. Men jeg ville ikke være bleg for at sige at besøg skal være ved os, såfremt han havde inviteret

Min mormor kunne de sidste ca. 10 år af sit liv stadigt dårligere se fedt på tallerkener, spindelvæv, osv. Samtidig røg en del af lugtesansen og dermed også væsentlige dele af smagssansen, så vi kunne have meget forskellige holdninger til hvornår mad var blevet for gammelt. Det gjorde det mindre og mindre lækkert at spise hos hende. Vi 'løste' dele af problemet ved selv at medbringe mad, når vi spiste hos hende.

Pointen er egentlig, at min mor efterfølgende har bedt mig sige til hende, når/hvis hygiejnen hos hende begynder at blive dårligere med alderen. Hun var selv til sidst lidt ked af at komme hos sine egne bedsteforældre, fordi der blev ulækkert. 

Hvis din mand er moden til det, kunne han jo en dag tage en god lang, afslappet snak med sin mor om alderdommen, hendes egne minder om sine egne forældres og bedsteforældres sidste år, hvilke ønsker har hun selv til det, vil hun gerne have jeres hjælp til at sige til, eller vil hun gerne være farmor kattehår? Ved at få en god snak om, hvad hun ønsker sig og vise respekt for det, bliver hun måske også mere åben overfor, at I så til gengæld har nogle 'minimumskrav' selv. Det kan også være, at hun selv har tænkt over et 'kompromis' (fx kattene ud af køkkenet).