Uhumsk hos svigermor :s

Vi er på besøg hos farmor. Hun bor i en mindre lejlighed med 2 fuldtids-indekatte. Lørdag aften sætter hun en dåse købte småkager på bordet. Jeg tager selvfølgelig en og ser at der ligger en anden kage i dåsen med kattehår på. Jeg tænker først at den slags er naturligt når man lever med dyr, men så.. Min partner tager så også en småkage og der sidder ligefrem en hel kattehår-nullermand på og siger til sin mor "Hvad har du lavet med de kager?" Farmor: "Ja jeg tabte dem på gulvet i går aftes" Jeg spytter den bid jeg lige havde taget ud i hånden og gik ud i køkkenet og vaskede min mund, så uopdraget som jeg er. I mens fisker min kæreste over 10 kager op af dåsen med hår på.

Kattene går på spisebordet, stuebordet og køkkenbordet,  dagligt. De får mad i køkkenet, så de kommer derude en del - og de fælder. Over alt.

Der er kattehår på krydderiglassene i køkkenet, kattehår på redskaberne der står fremme, kattehår faktisk alle vegne.

Ofte er der heller ikke vasket ordentligt op. Rester på tallerkener, bestik og redskaber, fedt på glassene you name it. Alle kan overse en plet, men jeg finder noget dagligt og det er altså ikke fordi jeg går og leder efter "helligdage". Eller dvs. det er jeg begyndt på, især efter kagedåse-episoden.

Nu har vi en datter der er 5 måneder, og tanken om at hun skal udsættes for de kattehår og udsættes for urent service driver mig til vanvid. Jeg ved godt jeg ikke kan beskytte hende mod snavs og skidt - men her er det bare så overdrevet meget. 

Farmor har tendens til at samle så der er MANGE ting som tager støv til sig.

Overlever man bare sådan en situation og bider "smerten" i sig? 

Jeg er helt med på at vi skal acceptere hinandens levevis. Tak fordi du læste mit sure opstød(!) 

Anonym skriver:

Vi er på besøg hos farmor. Hun bor i en mindre lejlighed med 2 fuldtids-indekatte. Lørdag aften sætter hun en dåse købte småkager på bordet. Jeg tager selvfølgelig en og ser at der ligger en anden kage i dåsen med kattehår på. Jeg tænker først at den slags er naturligt når man lever med dyr, men så.. Min partner tager så også en småkage og der sidder ligefrem en hel kattehår-nullermand på og siger til sin mor "Hvad har du lavet med de kager?" Farmor: "Ja jeg tabte dem på gulvet i går aftes" Jeg spytter den bid jeg lige havde taget ud i hånden og gik ud i køkkenet og vaskede min mund, så uopdraget som jeg er. I mens fisker min kæreste over 10 kager op af dåsen med hår på.

Kattene går på spisebordet, stuebordet og køkkenbordet,  dagligt. De får mad i køkkenet, så de kommer derude en del - og de fælder. Over alt.

Der er kattehår på krydderiglassene i køkkenet, kattehår på redskaberne der står fremme, kattehår faktisk alle vegne.

Ofte er der heller ikke vasket ordentligt op. Rester på tallerkener, bestik og redskaber, fedt på glassene you name it. Alle kan overse en plet, men jeg finder noget dagligt og det er altså ikke fordi jeg går og leder efter "helligdage". Eller dvs. det er jeg begyndt på, især efter kagedåse-episoden.

Nu har vi en datter der er 5 måneder, og tanken om at hun skal udsættes for de kattehår og udsættes for urent service driver mig til vanvid. Jeg ved godt jeg ikke kan beskytte hende mod snavs og skidt - men her er det bare så overdrevet meget. 

Farmor har tendens til at samle så der er MANGE ting som tager støv til sig.

Overlever man bare sådan en situation og bider "smerten" i sig? 

Jeg er helt med på at vi skal acceptere hinandens levevis. Tak fordi du læste mit sure opstød(!) 

Min svigermor bor både meget rodet, overfyldt med ting, så stolene og sofaen ikke er til at sidde i og køkkenet umuligt så meget som at lave en kop kaffe i, men også utrolig beskidt. Men det er hendes hjem og hun bestemmer, hvordan der skal være. Der er også noget jeg undgår at gøre hos hende, men er yderst diskret og kunne aldrig drømme om at lade hende vide, hvad jeg synes og slet ikke inddrage vores børn i det, og de acceptere hendes og hendes hjem som også jeg gør. 

Sådan er det også hos min svigerfar. Vi har lært at leve med det. Hvis vi skal spise der, så tilbyder vi som regel at dække bord (så kan vi vaske service og bestik op, hvis det ikke er rent) og så rydder vi lidt op, når vi er der. Jeg er selv allergisk overfor kat, så det er egentlig mest mig, der bliver påvirket af det. Men vores søn på to år får lov til at røre ved alt og så skifter vi alle tøj og vasker hænder, når vi kommer hjem. 

Du kan ikke lave om på farmor. Afhængigt af jeres forhold kan du (eller din mand) jo forsøge at tage en imødekommende og venlig snak om at det bekymrer jer, at jeres barn skal spise mad med kattehår på. Måske hvis I forklarer jeres bekymring (og ikke hendes "problem") på en pæn måde, vil hun tage noget af det til sig og lave ændringer. Men I kan ikke ændre hende eller hendes hjem, og ultimativt bestemmer hun selv derhjemme.

Hvis jeg havde et barn på fx 5 år, så ville jeg måske bide rodet i mig og fastholde vores egen almene hygiejne-regler når vi alle besøgte farmor, fx at man vasker hænder inden man spiser, og jeg ville tjekke maden inden jeg gav den til mit barn.

Nu har du ikke et barn på 5 år eller en lignende alder men en baby, der kravler rundt og putter alt i munden, uanset hvor absolut ulækkert det er, fordi det ser spændende ud. Vi kender et par hvis lille dreng proppede en af de dér kæmpe store sorte snegle i munden. 

Hvis du synes at farmors hjem er klamt og ulækkert, så invitér i stedet farmor hjem til jer. Hvis hun spørger hvorfor I ikke kommer til hende, så fortæl at du er bekymret for alle de kattehår, som barnet kan ende med at suge i sig. Selv kattene bliver nødt til at kaste op for at slippe af med dem igen! (Jeg har selv to langhårede indekatte, så jeg ved hvordan de er).

Jeg har ikke set din farmors hjem, så jeg kan ikke sige om du er hysterisk eller ej (men hvem serverer småkager for gæster, som man har tabt på gulvet?), men hvis det går dig på, så lad farmor komme til dig i stedet, indtil barnet bedre selv kan administrere rodet. Du kan ikke ændre farmor, kun din egen accept eller reaktion på hendes varemåde.

Jeg tror godt nok, at jeg ville have det lidt stramt med det... især når det er kattehår i maden og dyr på bordet, jeg har en veninde hvis katte også går på bordet og kan finde på at spise madrester fra bordet, det er simpelthen så klamt. Men folk er forskellige.... og det må man respektere.

Du kan jo overveje om du/din mand kan nævne noget med respekt for det er din svigermors hjem - men det er stadigvæk Jeres barn som skal komme der. Og på et tidspunkt skal Jeres barn sikkert passes der og du vil ikke kunne tænke på andet end det.. åhh sikke et dilemma.

Det gode ved børn er, at sådanne ting tænker de slet ikke over og er også ligeglad med om farmor/svigermor bor lidt rodet/beskidt osv. men jeg synes der er grænser når de t drejer sig om mad man spiser hvor børn også får det...... 

Jeg tror jeg vil sige, at "vi sætter så stor pris på du altid har lækker mad og kager til os, og det varmer virkelig at du sørger så godt for os og vores lille pige/dreng når vi er på besøg. Men en ting jeg/vi har lagt mærke til er, at der nogle gange er kattehår i maden og det synes vi ikke er hygiejnisk om vores barn, derfor vil vi høre om du ikke vil være lidt opmærksom på det fremover?" 

Så kan I altid tage next step næste gang og hjælpe nmed at finde ud af om der er behov for rengøringshjælp eller du/din mand kan komme en gang om ugen og hjælpe lidt til... nu ved jeg ikke hvor gammel svigermor er, men nogle ældre bliver mindre grundige med rengøringen med tiden... 

Anonym skriver:

Vi er på besøg hos farmor. Hun bor i en mindre lejlighed med 2 fuldtids-indekatte. Lørdag aften sætter hun en dåse købte småkager på bordet. Jeg tager selvfølgelig en og ser at der ligger en anden kage i dåsen med kattehår på. Jeg tænker først at den slags er naturligt når man lever med dyr, men så.. Min partner tager så også en småkage og der sidder ligefrem en hel kattehår-nullermand på og siger til sin mor "Hvad har du lavet med de kager?" Farmor: "Ja jeg tabte dem på gulvet i går aftes" Jeg spytter den bid jeg lige havde taget ud i hånden og gik ud i køkkenet og vaskede min mund, så uopdraget som jeg er. I mens fisker min kæreste over 10 kager op af dåsen med hår på.

Kattene går på spisebordet, stuebordet og køkkenbordet,  dagligt. De får mad i køkkenet, så de kommer derude en del - og de fælder. Over alt.

Der er kattehår på krydderiglassene i køkkenet, kattehår på redskaberne der står fremme, kattehår faktisk alle vegne.

Ofte er der heller ikke vasket ordentligt op. Rester på tallerkener, bestik og redskaber, fedt på glassene you name it. Alle kan overse en plet, men jeg finder noget dagligt og det er altså ikke fordi jeg går og leder efter "helligdage". Eller dvs. det er jeg begyndt på, især efter kagedåse-episoden.

Nu har vi en datter der er 5 måneder, og tanken om at hun skal udsættes for de kattehår og udsættes for urent service driver mig til vanvid. Jeg ved godt jeg ikke kan beskytte hende mod snavs og skidt - men her er det bare så overdrevet meget. 

Farmor har tendens til at samle så der er MANGE ting som tager støv til sig.

Overlever man bare sådan en situation og bider "smerten" i sig? 

Jeg er helt med på at vi skal acceptere hinandens levevis. Tak fordi du læste mit sure opstød(!) 

Jeg ville ikke acceptere det, så måtte hun komme til os i stedet (evt. hente og bringe hende). Mine børn skal ikke udsættes for unødige allergifremkaldende steder, de kommer heller ikke i rum, hvor der ryges.

Jeg kan sagtens forstå dig. Har lidt samme problem med min svigermor, som har en hund, og jeg synes simpelthen det er så ulækkert og uhygiejnisk med hunde/kattehår i maden, hvilket der ofte er. Jeg prøver at fjerne dem og lade som ingenting, så det går fint med at acceptere det, men jeg er mere sart når det kommer til min baby. Vi har dog ikk problemet med at hun skal passe, for det vil hun ikke (af private årsager). Men at sige noget til hende ville jeg aldrig gøre, det ville jeg altid lade manden gøre ligesom jeg selv ville tage snakken, hvis det var min mor 

Anonym skriver:

Jeg ville ikke acceptere det, så måtte hun komme til os i stedet (evt. hente og bringe hende). Mine børn skal ikke udsættes for unødige allergifremkaldende steder, de kommer heller ikke i rum, hvor der ryges.

.. Og vores datter nyser faktisk en hel del. Jeg tror ikke hun er allergisk endnu, men hun er generet af støv og måske også dyr. Og allergi er i hvert fald ikke noget man ønsker fremprovokeret 

I siger alle sammen rigtig mange rigtig gode ting, tak 

 Jeg kunne ikke selv drømme om at sige noget. Og ville heller ikke presse ned over hovedet på min mand at han skulle sige noget. Men ved gentagende lignende tilfælde ville han måske nok sige noget. 

Vi snakkede om opvasken med hende i dag, det var nu i en anden forbindelse. Og hun sagde at man ikke kan bruge 2 timer på at vaske op. Det kommenterede vi ikke på, men måske viser det at hun bare har en anden holdning til det end os 

Min svigerfar har det også rodet. Vi har kun været der 2 gange i 9 år.

vi inviterer og han passer hos os hvis det er.