Det afhænger også meget af ens smertetærskel tror jeg. Generelt har jeg en meget høj smertetærskel og så derfor ikke mine veer som det store arrangement.
Jeg startede også med at få veer første gang, men slog det lidt hen og tænkte at det nok gik over, så jeg stod op og smurte madpakke til manden som jeg plejede. Jeg fik sendt ham afsted på job og gik op og lagde mig lidt. Kunne godt mærke det nev lidt, men synes heller ikke at veerne gjorde så ondt, som jeg virkelig havde fået at vide de ville gøre. Så jeg tog mig en varmt karbad og lå og slappede den lidt.
Op af formiddagen begyndte jeg at tage tid og begyndte at få tegnblødning, så ringede min mand hjem og vi blev enige om at det var rart at blive tjekket. Der var travlhed på fødegangen og de mente ikke jeg var i fødsel, da det jo var første gang. Men jeg insisterede altså på at komme ned til tjek. Vi bor 10 min fra sygehuset. De forberedte mig på at jeg blev sendt hjem igen efter de havde undersøgt mig, så jeg havde ikke pakket nogen taske eller noget som helst.
Da jeg blev undersøgt viste det sig at jeg var 6 cm. åben og de fik derfor travlt med at gøre en stue klar. Jeg mente jo bestemt at jeg skulle hjem efter en taske, men det fik jeg ikke lov til, så min mand måtte ringe efter hans far og bede ham komme med et kamera(det var i 2008 og telefonkameraer var ikke super kvali.)
Nå, men undskyld den lange smøre. De var bare overrasket over min ro på sygehuset og min måde at håndtere veerne på, derfor de ikke regnede med jeg var i aktiv fødsel, men de mente at jeg måtte have en høj smertetærskel.
Held og lykke
Anmeld
Citér
