- Jeg har en dreng der lige er fyldt 3 og har gået i hans nye børnehave i snart 4 måneder. Han glædede sig meget til at starte, og var meget glad i starten uden nogle problemer i indkøringen. Men efter lidt tid begyndte han at blive meget ked af det. Han fortæller næsten hver dag at nogle af de andre børn kalder ham for dum, lort osv. Og at de ikke vil lege med ham. Næsten dagligt fortæller han, at der er en der slår ham, sparker, kaster ting efter ham og en dag kom han hjem med et stort bidemærke. Han græder hver morgen jeg afleverer ham, men er i nogenlunde humør når han bliver hentet. Jeg synes selve børnehaven virker som et godt sted og det er også nogle meget søde pædagoger, som siger de er obs på det. Men derfor har jeg det bare skidt med, at han er så ked af det. Derudover er der ikke særlig mange jævnaldrende drenge han kan lege med (et stort overtal af piger) og ellers er drengene ældre. Nu har han jo knap nok gået der i 4 mdr. men hvor længe ville I give det? Jeg ved godt, at man ikke kan udelukke at børn taler lidt grimt til hinanden, og at man ikke altid må være med i legen. Er det for hurtigt at søge plads et andet sted efter kun 4 måneder? Hvor lang tid skal ens børn "kæmpe kampen" for at finde sig til rette? Derudover har jeg undersøgt pladsskifte på pladsanvisningens hjemmeside i vores kommune, men der står, at hvis barnet er indmeldt i en alderssvarende institution, kan barnet ikke opskrives til en anden instituto uden man flytter til et andet sted i kommunen!!?? Kan det virkelig passe, andre der kender til den regel? Eller misforstår jeg den? Tænker da ikke at det kan være rigtigt?
Jeg har både to drenge og en pige, og der er stor forskel på hvordan pige- og drengegrupper fungerer. Mit indtryk er også at der er stor forskel på børn og hvordan gruppedynamik opstår. Nogle er naturligt mere dominerende og andre er mere forsigtige. Nogle er vokset op med barske store søskende og har lært at klare sig tidligt. Andre ofte den førstefødte bliver lidt mere beskyttet, og det skaber måske lidt mere forsigtighed. De forskellige karaktertræk har alle deres forcer. Min lidt mere stille store dreng har fx. lettere ved at sidde stille i skolen end nogle af de mere dominerende og vilde drenge.
Hvis du har en mere forsigtig dreng og han er den yngste kan det være en vanskelig position for ham lige nu. Drenge leger ofte i grupper og er opmærksomme på hvem der er størst og stærkest. Derfor legede min stille dreng også meget med piger i starten, men det ændrede sig stille og roligt. (læs: jeg var bekymret som du)
Men de voksne skal komme på banen. Du må få dem lidt mere op af stolen. En pædagog med de rette evner kan sagtens hjælpe med at lave en rigtig god dynamik og sætte din dreng i centrum på en måde som giver ham værdi for fællesskabet. Hvis I ved at der kommer drenge op fra vuggestuen næste år kan han måske også begynde at lege lidt nedad.
Det er ikke usundt at lære fra starten at man godt kan være nummer to og det er ok. Det giver mere modstandsdygtighed i det virkelige liv, hvor man ikke sejrer i alle arenaer. Jeg ville have fokus på at I som forældre viser at I elsker ham som han er og ikke hele tiden problematiserer hans nuværende position i gruppen. Prøv at spørge lidt mindre ind og se hvad han fortæller af sig selv. Måske får I spurgt på en måde så han fortælle om alt de utrygge og du faktisk forstørre det.
Men hvis han ikke har fundet en eller flere gode venner året før han skal i skole, ville jeg nok flytte ham.
Anmeld
Citér