Min baby på 3 ½ måned skal passes

Jullesnulle skriver:

Jep - og herved ødelægge forholdet til farmor. Nej det er en dårlig løsning i min optik. Farmor vil da blive så skuffet.

Hvorfor ville det ødelægge forholdet? - farmor har vel selv været mor engang og ved at man ikke overlader sit guld til nogen man ikke stoler 100% på, slet ikke som førstegangs og når de er helt små, hvis hun er en god farmor accepterer hun det da self. 

Hvorfor ville det ødelægge forholdet? - farmor har vel selv været mor engang og ved at man ikke overlader sit guld til nogen man ikke stoler 100% på, slet ikke som førstegangs og når de er helt små, hvis hun er en god farmor accepterer hun det da self. 

Du skriver selv "ikke stoler 100pct på". Dvs signalværdien er : jeg stoler ikke helt på dig så derfor vælger jeg min mor i stedet for. 

Og hvad med manden - det er hans mor - så han er nok mest tryg evt ved sin egen mor... hvis dit argument skal følges til dørs. Det er også hans guld. 

I forvejen er der mange farmødre som føler sig tilsidesat at svigerdøtrene og hvor der er mere fokus på mormor. 

Jeg synes sagtens man kan sige "jeg er ikke klar til at lade baby passe" men jeg synes ikke man kan sige du skal ikke passe længere (som du har glædet dig til), men det skal min mor derimod. Man er ikke en dårlig farmor hvis man i så fald føler sig såret. ... det ville være den mest sandsynlige reaktion. 

Jullesnulle skriver:

Du skriver selv "ikke stoler 100pct på". Dvs signalværdien er : jeg stoler ikke helt på dig så derfor vælger jeg min mor i stedet for. 

Og hvad med manden - det er hans mor - så han er nok mest tryg evt ved sin egen mor... hvis dit argument skal følges til dørs. Det er også hans guld. 

I forvejen er der mange farmødre som føler sig tilsidesat at svigerdøtrene og hvor der er mere fokus på mormor. 

Jeg synes sagtens man kan sige "jeg er ikke klar til at lade baby passe" men jeg synes ikke man kan sige du skal ikke passe længere (som du har glædet dig til), men det skal min mor derimod. Man er ikke en dårlig farmor hvis man i så fald føler sig såret. ... det ville være den mest sandsynlige reaktion. 

 

Helt enig i det du skriver her.

Her hjemme er det faktisk farmor, der passede ungerne 95 % af tiden, da de var små og jeg stoler absolut lige så meget på hende selvom hun "kun" er min mands mor og ikke min, men måske jeg bare har været heldig med min svigermor og mine unger heldig med deres farmor (som de for øvrigt har et meget tættere forhold til end mormor)

Vi skal til 70 års fødselsdag når min datter er 13 måneder og hun kommer med selvom det er uden børn og selv fødselaren havde ikke regnet med andet og det er jo ikke engang en baby mere Men hun er aldrig blevet passet af andre end min mand og jeg (min går hjemme med hende), så at få hende passet bare fordi vi lige skal til en fødselsdag - det ser vi ikke noget behov for.

Men ved du hvad om din kæreste eller svigermor bliver sure eller skuffede, det er sådan set bare ærgerligt. Du må gøre klart at du simpelthen ikke er klar til at undvære din baby, at du troede du kunne men det kunne du ikke, så derfor tager du baby med til bryllup. Det er da vidst også meget standard, at hvis ens gæster har små babyer, så kommer de da bare med.

Jullesnulle skriver:

Du skriver selv "ikke stoler 100pct på". Dvs signalværdien er : jeg stoler ikke helt på dig så derfor vælger jeg min mor i stedet for. 

Og hvad med manden - det er hans mor - så han er nok mest tryg evt ved sin egen mor... hvis dit argument skal følges til dørs. Det er også hans guld. 

I forvejen er der mange farmødre som føler sig tilsidesat at svigerdøtrene og hvor der er mere fokus på mormor. 

Jeg synes sagtens man kan sige "jeg er ikke klar til at lade baby passe" men jeg synes ikke man kan sige du skal ikke passe længere (som du har glædet dig til), men det skal min mor derimod. Man er ikke en dårlig farmor hvis man i så fald føler sig såret. ... det ville være den mest sandsynlige reaktion. 

 

Men tror du ikke at de fleste fortrækker deres egen mor og stoler mest på hende ? 

Mænd er generelt mere large og er måske mere "hvad barnet ikke dør af skader ikke"

sådan er det i hvert fald her hjemme, jeg har kendt min mor hele mit liv og kun kendt svigermor nogle år, selvfølgelig stoler jeg da mere på min egen mor + at jeg også kan fortælle min mor bund ærligt hvordan tingene skal være og give kritik til hende bagefter, hvis hun nu gjorde noget "forkert" hvorimod at der hverken kan eller vil jeg med svigermor, det må være min kærestes opgave.

jeg tror personligt at grunden til at mange farmødre føler sig til sidesat er pga. Mændene ikke kommer mere på banen

Anonym skriver:

Ja, så kommer dagen snart, hvor min kæreste og jeg skal til bryllup og farmor (og farfar) skal passe vores datter, der på det tidspunkt vil være omkring 3 ½ måned.

Jeg har det ikke godt med det. Jeg får en kæmpe klump i halsen ved tanken om det. Så jeg skriver i håb om at få nogle gode råd eller erfaringer, som måske kan forberede mig bedre på at "efterlade" min baby.

Jeg har tænkt mig også lige at vende det hele med min kæreste og fortælle hvordan jeg har det, men jeg ved at han ikke deler de samme følelser. Han har flere gange nævnt at farmor kunne passe baby, hvilket jeg slet ikke har været klar til. Det er svært at fortælle at jeg ikke har det godt med at farmor skal passe hende, uden at det kommer til at virke som om at jeg er overpylret og ikke stoler på deres evner.

Vi kommer til at skulle være væk i en 10 timers tid, men ikke natten med.

ughh.. jeg har det ligesom når den eksamen man frygter allermest, nærmer sig.  Håber på nogle forstående svar

Må indrømme jeg er lidt uenig med flertallet af svar herinde, så nu får du lige mit syn på sagen Det er altså ikke alle der gider have, at man slæber en baby med til bryllup. Man løber frem og tilbage mellem taler, mad og barnevogn, og når baby ikke er ældre, vil hun sikkert bare bliver urolig af alle de mennesker og nye omgivelse. 

Det er helt ok, at du er nervøs over at lade hende passe. Min søn er 8 mdr og ikke blevet passet endnu, men jeg vil stadig få en klump i maven, den første gang jeg skal aflevere ham til en anden person - også selvom der er farmor. Det er helt naturligt Men når først du er afsted kan det bliver en super hyggelig aften, og dig og din kæreste kan få et par (sikkert tiltrængte) timer sammen. I kan jo tage tidligt hjem, eller aftale af farmor ringer når hun vågner. 

Så mit svar er: nyyyyd at du har en fantastisk farmor som din datter er tryg ved, og så afsted med Jer til en hyggelig aften

Soonmom skriver:

Men tror du ikke at de fleste fortrækker deres egen mor og stoler mest på hende ? 

Mænd er generelt mere large og er måske mere "hvad barnet ikke dør af skader ikke"

sådan er det i hvert fald her hjemme, jeg har kendt min mor hele mit liv og kun kendt svigermor nogle år, selvfølgelig stoler jeg da mere på min egen mor + at jeg også kan fortælle min mor bund ærligt hvordan tingene skal være og give kritik til hende bagefter, hvis hun nu gjorde noget "forkert" hvorimod at der hverken kan eller vil jeg med svigermor, det må være min kærestes opgave.

jeg tror personligt at grunden til at mange farmødre føler sig til sidesat er pga. Mændene ikke kommer mere på banen

Jeg kender mange der foretrækker farmor, og sådan er det også her i huset 

Soonmom skriver:

Men tror du ikke at de fleste fortrækker deres egen mor og stoler mest på hende ? 

Mænd er generelt mere large og er måske mere "hvad barnet ikke dør af skader ikke"

sådan er det i hvert fald her hjemme, jeg har kendt min mor hele mit liv og kun kendt svigermor nogle år, selvfølgelig stoler jeg da mere på min egen mor + at jeg også kan fortælle min mor bund ærligt hvordan tingene skal være og give kritik til hende bagefter, hvis hun nu gjorde noget "forkert" hvorimod at der hverken kan eller vil jeg med svigermor, det må være min kærestes opgave.

jeg tror personligt at grunden til at mange farmødre føler sig til sidesat er pga. Mændene ikke kommer mere på banen

Tror bestemt der er noget rigtigt i din analyse, men jeg synes så, at hvis farmor ellers er en dejlig dame med stor kærlighed til sine børnebørn(og børn), så bør man som svigerdatter arbejde lidt med den følelse, og sikre og endnu vigtigere ikke hindre, at farmor kommer på banen. At noget er naturligt( altså man har det nemmere med sin egen mor) betyder ikke, at det så skal accepteres ubetinget i min verden.

Jeg har et anstrengt forhold til min egen mor, og foretrækker til hver en tid mine svigerforældre, dels fordi de har -trods alt- opfostret verdens dejligste mand, og dels fordi de bare har mere energi og overskud og ikke mindst kærlighed til mine børn. Også sluger jeg de kameler, der kommer.

Til T.S. Jeg har selv ammet, hvorfor jeg aldrig har overvejet at få mine børn passet så tidligt. Synes godt du kan sætte dig sammen med farmor, og forklar hvordan du har det. Evt aftal hun kan komme et par timer her og der, hvor du så kan sove/gå tur/ handle ind, bare så hun ikke føler hun bliver lukket ude, men at du som mor har brug for en langsommere indkøring til det der pasning. Det vil de fleste kunne forstå. 

Jeg synes, du skal snakke med din kæreste og fortælle, at du gerne vil tage jeres datter med til brylluppet. Det kan godt være, at farmor bliver fornærmet eller skuffet, men som mor har du til hver en tid ret til at gøre det, som du føler er bedst for barnet i en given situation. Selvom det uden tvivl kan være vellykket at lade sit barn passe i en alder af 3 1/2 måned, så er det unaturligt at mor og barn er adskilt så tidligt. Og hvis farmor passer hende, vil du sikkert sidde i 10 timer og ikke kunne nyde dagen og selskabet, fordi dine tanker kredser om datteren.

Håber, I finder ud af det hele uden alt for mange kontroverser 

Så normalt at være lidt nervøs