Min baby på 3 ½ måned skal passes

Ja, så kommer dagen snart, hvor min kæreste og jeg skal til bryllup og farmor (og farfar) skal passe vores datter, der på det tidspunkt vil være omkring 3 ½ måned.

Jeg har det ikke godt med det. Jeg får en kæmpe klump i halsen ved tanken om det. Så jeg skriver i håb om at få nogle gode råd eller erfaringer, som måske kan forberede mig bedre på at "efterlade" min baby.

Jeg har tænkt mig også lige at vende det hele med min kæreste og fortælle hvordan jeg har det, men jeg ved at han ikke deler de samme følelser. Han har flere gange nævnt at farmor kunne passe baby, hvilket jeg slet ikke har været klar til. Det er svært at fortælle at jeg ikke har det godt med at farmor skal passe hende, uden at det kommer til at virke som om at jeg er overpylret og ikke stoler på deres evner.

Vi kommer til at skulle være væk i en 10 timers tid, men ikke natten med.

ughh.. jeg har det ligesom når den eksamen man frygter allermest, nærmer sig.  Håber på nogle forstående svar

Hvorfor tager i ikke baby med? Det havde jeg helt afgjort gjort når baby er så lille. Og hvis det af en eller anden årsag ikke kunne lade sig gøre, så var jeg blevet hjemme.

A-1995 skriver:

Hvorfor tager i ikke baby med? Det havde jeg helt afgjort gjort når baby er så lille. Og hvis det af en eller anden årsag ikke kunne lade sig gøre, så var jeg blevet hjemme.

Vi har allerede aftalt at hun skal passes. Hvis jeg nu siger, at jeg vil have hende med, tror jeg min kæreste blive sur og min svigermor skuffet. Men nu du spørger, så kan jeg godt mærke, at jeg bestemt helst ville have hende med. Jeg fik bare ikke tænkt over muligheden at tage hende med, da vi i sin tid fik bryllupsinvitationen

Men jeg tror at jeg vil lufte ideen, til min kæreste, om at tage hende med. Måske han ikke stejler for meget over det.

Er det fordi svigermor skal passe eller er det at baby skal passes i det hele taget? - tænker om det evt kunne løse det hvis en anden passer fx. Ville jeg hellere overlade mine børn når de er små til min egen mor. 

Og inden svigerdøtre haters kommer ind, så siger jeg ikke at en mormor er bedre til at passe end en farmor, men de fleste er nu engang mest tryg ved deres egen mor 

Anonym skriver:

Ja, så kommer dagen snart, hvor min kæreste og jeg skal til bryllup og farmor (og farfar) skal passe vores datter, der på det tidspunkt vil være omkring 3 ½ måned.

Jeg har det ikke godt med det. Jeg får en kæmpe klump i halsen ved tanken om det. Så jeg skriver i håb om at få nogle gode råd eller erfaringer, som måske kan forberede mig bedre på at "efterlade" min baby.

Jeg har tænkt mig også lige at vende det hele med min kæreste og fortælle hvordan jeg har det, men jeg ved at han ikke deler de samme følelser. Han har flere gange nævnt at farmor kunne passe baby, hvilket jeg slet ikke har været klar til. Det er svært at fortælle at jeg ikke har det godt med at farmor skal passe hende, uden at det kommer til at virke som om at jeg er overpylret og ikke stoler på deres evner.

Vi kommer til at skulle være væk i en 10 timers tid, men ikke natten med.

ughh.. jeg har det ligesom når den eksamen man frygter allermest, nærmer sig.  Håber på nogle forstående svar

Kære dig 

Nu et det mange år siden min første var baby, men jeg kan huske vi havde billetter til en koncert vi havde glædet os meget til. 14 dage før sagde jeg til min kæreste at jeg simpelthen ikke kunne gå fra hende. Han sagde at det havde han bestemt heller ikke regnet med og han solgte billetterne og hyggede med os hjemme. Ved nummer 2 og 3 kendte jeg mig selv og når vi fik indbydelser havde vi baby med. Omkring 10 mdr og vuggestue start har jeg været ok med pasning. Fortæl din kæreste det stille og roligt og ingen far bliver vel sur over at have sit guld med til fest. Det er jo en del af det første år. 

Nu ved jeg ikke hvornår planen blev lavet, men jeg lavede selv en masse planer mens jeg var gravid især om hvad jeg kunne uden baby og måtte trække alt i land og kom først ud fra hjemmet i flere timer da hun var 9 mnd 

Jeg ville selv sige: søde skat, jeg ved hvad jeg sagde, men jeg kan ikke nu. Jeg vil være et helvede til den fest og vil måske endda sidde og være små ked af det. Kigge på uret og være en pine for dig og alle andre. Jeg synes vi skal spørge om hun må komme med.

Jeg var selv til bryllup da mit 4. Barn var et par måneder og han var med i liften og sov det meste af tiden, og så tog vi tidligt hjem. Det var slet ikke et problem og vist egentlig mest en selvfølgelighed selvom de andre børn ikke måtte komme med. 

Soonmom skriver:

Er det fordi svigermor skal passe eller er det at baby skal passes i det hele taget? - tænker om det evt kunne løse det hvis en anden passer fx. Ville jeg hellere overlade mine børn når de er små til min egen mor. 

Og inden svigerdøtre haters kommer ind, så siger jeg ikke at en mormor er bedre til at passe end en farmor, men de fleste er nu engang mest tryg ved deres egen mor 

Jeg vil sige at det er lidt en blanding. Jeg har et rigtig godt forhold til min svigermor og skal baby passes, så er hun helt sikkert den bedste kandidat. Min egen mor bor langt væk og har ikke været nær lige så meget sammen med min datter, som svigermor. 

Jeg tror det der nager mig lidt er, at jeg godt kan se, at det er rigtig mange år siden min svigermor har haft med en baby af gøre. Så hun er temmelig "rusten". Grundlæggende set er jeg jo bange for at min datter f.eks. bliver trillet grædende rundt i barnevognen eller lignende ting, fordi min svigermor tror/mener det er den bedste metode - til hvad problemet nu må være.  Men når det så er sagt, så ved jeg jo også at hun kun vil det aller bedste for min datter. Jeg tror meget af min frygt er ubegrundet og bare "worst case" situationer som rumsterer rundt i mit hoved.

Anonym skriver:

Kære dig 

Nu et det mange år siden min første var baby, men jeg kan huske vi havde billetter til en koncert vi havde glædet os meget til. 14 dage før sagde jeg til min kæreste at jeg simpelthen ikke kunne gå fra hende. Han sagde at det havde han bestemt heller ikke regnet med og han solgte billetterne og hyggede med os hjemme. Ved nummer 2 og 3 kendte jeg mig selv og når vi fik indbydelser havde vi baby med. Omkring 10 mdr og vuggestue start har jeg været ok med pasning. Fortæl din kæreste det stille og roligt og ingen far bliver vel sur over at have sit guld med til fest. Det er jo en del af det første år. 

Tusind tak for dit gode svar Jeg vil snakke med ham om det. Jeg kunne mærke med det samme, efter at jeg havde skrevet indlægget og det først svar kom, at jeg jo faktisk bare ikke vil have hende passet. Og slet ikke så længe.

Hvis du ikke er klar til at få baby passet, så er du ikke klar. Og det er helt okay at man som mor ikke er klar til at lade en anden tage sig af sin baby så tidligt.

Jeg ville undersøge muligheden for at have baby med til brylluppet. - Vi holdt selv bryllup uden børn, men jeg havde da fuld forståelse for at min mands fætter ringede dagen før for lige at gøre opmærksom på at de altså medbragte deres søn på 4 måneder. De spurgte faktisk ikke om det var ok, de meddelte at sådan var det. Og det var selvfølgelig helt i orden.

Jeg kan ikke huske hvor gammel vores datter var før jeg var klar til at lade svigermor passe hende i så mange timer. Det var noget andet med min egen mor. Der havde jeg ingen problemer med at få hende passet, med overnatning, da hun var 4 måneder. Vi var også til bryllup og her ville bruden slet ikke se børn. Et andet par med en dreng i samme alder, valgte så at blive hjemme med baby istedet for brylluppet - og det havde jeg fuld respekt for.

Hvis du alligevel vælger at føre planen ud i livet, så husk at det er dig der har det værst. Baby skal nok hygge sig og jeg er sikker på at farmor ved hvad hun skal gøre. Baby vil ikke tage skade af det. Men du vil næppe få noget som helst ud af brylluppet, fordi dine tanker er et helt andet sted.