Tidlig mistanke om autisme og

jeg mistænker mit barn på snart 9mdr udviser tegn på autisme. Af de ting jeg har observeret, er følgende de mest tungtvejende grunde

- reagerer næsten aldrig på eget navn

- pludre ikke meget og kun for sig selv. Bruger ikke pludren til kommunikation

- peger ikke eller følger min finger. Jeg har svært ved at fange opmærksomhed, og det er som om ting er mere interessante end mig

- smiler sjældent og aldrig til fremmede

- virker indelukket og sidder tit og "headbanger"

- har øjenkontakt men ikke så meget som jeg har haft med mit andet barn

Jeg har snakket med SP, som ikke synes der er store faresignaler og hun sagde desuden at man ikke satte diagnose på så tidligt. Hun sagde aller tidligst ved 2år. Mit spørgsmål er, ville I gå så længe og bare vente, eller ville I tage fat i nogen, og hvis ja hvem? 

Anonym skriver:

jeg mistænker mit barn på snart 9mdr udviser tegn på autisme. Af de ting jeg har observeret, er følgende de mest tungtvejende grunde

- reagerer næsten aldrig på eget navn

- pludre ikke meget og kun for sig selv. Bruger ikke pludren til kommunikation

- peger ikke eller følger min finger. Jeg har svært ved at fange opmærksomhed, og det er som om ting er mere interessante end mig

- smiler sjældent og aldrig til fremmede

- virker indelukket og sidder tit og "headbanger"

- har øjenkontakt men ikke så meget som jeg har haft med mit andet barn

Jeg har snakket med SP, som ikke synes der er store faresignaler og hun sagde desuden at man ikke satte diagnose på så tidligt. Hun sagde aller tidligst ved 2år. Mit spørgsmål er, ville I gå så længe og bare vente, eller ville I tage fat i nogen, og hvis ja hvem? 

 

Det er ikke helt korrekt, det du har fået at vide. Børnepsykiatrien i Risskov har bl.a et spædbarnsafsnit. Jeg kan godt se, at det du skriver virker til at være nogle af symptomerne på en autismespektrumforstyrrelser. Men det er rigtig svært at vurdere i den alder, fordi barnet stadig er så lille, at der kan være stor variation i den hastighed de udvikler sig i. Hvilket måske træder særlig meget frem, hvis ens andet barn var hurtigt udviklet. 

Ud over dig, er der så nogen omkring dig, der oplever og mistænker det samme? Faren? Andet familie? Venner? Går barnet i institution endnu? 

Anonymor skriver:

Det er ikke helt korrekt, det du har fået at vide. Børnepsykiatrien i Risskov har bl.a et spædbarnsafsnit. Jeg kan godt se, at det du skriver virker til at være nogle af symptomerne på en autismespektrumforstyrrelser. Men det er rigtig svært at vurdere i den alder, fordi barnet stadig er så lille, at der kan være stor variation i den hastighed de udvikler sig i. Hvilket måske træder særlig meget frem, hvis ens andet barn var hurtigt udviklet. 

Ud over dig, er der så nogen omkring dig, der oplever og mistænker det samme? Faren? Andet familie? Venner? Går barnet i institution endnu? 

Det vidste jeg ikke. Hvordan bliver man henvist dertil?

Nej det er mest mig som bekymrer mig. Jeg håber virkelig der ikke er grund til det. Faren har været bekymret omkring hørelsen, som er tjekket. Han er nok bare ikke typen der bekymrer sig, men han kan godt se hvad jeg siger.

Der er opstart i dp midt september, hvor jeg håber, at der enten kommer noget støtte eller en bedre udvikling. Jeg føler mig som verdens dårligste mor som ikke kan stimulere mit barn. 

De ting du beskriver lyder præcist som min søn i den alder. Han er 20 mdr nu. Både vi og OUH mistænkte autisme. Vi fik tjekket hørelsen hos ørelægen som sagde han hørte fint. Jeg bankede i bordet og fik en henvisning til høreklinikken som har gennemtestet hans hørelse i fuld narkose. Det viste sig han skulle have høreapparat. Det fil han da han var 17 mdr. Det er 3 mdr siden nu og jeg har fået en helt anden dreng. Han er glad og smilende og opsøger kontakt og snakker hele tiden. 

Før var han nærmest i sin egen bobbel hele tiden, og var aldrig rigtig glad og gok helt i spåner hvis fremmede så meget som tænkte på at røre ved ham. Han reagerer også først nu på sit navn. 

Han har været helt afskåret fordi han ikke kunne høre ordenligt. 

Så hvis jeg var jer ville jeg starte med at insistere på at få hørelsen tjekket ordentligt. Det kan ørelægen ikke gøre når de er så små. Hvis man ikke hører ordentligt går det udlever ens sociale opmærksomhed. 

A-1995 skriver:

De ting du beskriver lyder præcist som min søn i den alder. Han er 20 mdr nu. Både vi og OUH mistænkte autisme. Vi fik tjekket hørelsen hos ørelægen som sagde han hørte fint. Jeg bankede i bordet og fik en henvisning til høreklinikken som har gennemtestet hans hørelse i fuld narkose. Det viste sig han skulle have høreapparat. Det fil han da han var 17 mdr. Det er 3 mdr siden nu og jeg har fået en helt anden dreng. Han er glad og smilende og opsøger kontakt og snakker hele tiden. 

Før var han nærmest i sin egen bobbel hele tiden, og var aldrig rigtig glad og gok helt i spåner hvis fremmede så meget som tænkte på at røre ved ham. Han reagerer også først nu på sit navn. 

Han har været helt afskåret fordi han ikke kunne høre ordenligt. 

Så hvis jeg var jer ville jeg starte med at insistere på at få hørelsen tjekket ordentligt. Det kan ørelægen ikke gøre når de er så små. Hvis man ikke hører ordentligt går det udlever ens sociale opmærksomhed. 

Men der er bare reaktion på lyde. F.eks. er der stor interesse i fluer, og hun følger dem med øjnene, og kan høre dem længe før mig. Klapper jeg bag hende reagerer hun også, kalder jeg hendes navn ignorerer hun mig 9 ud af 10 gange.

Anonym skriver:

Det vidste jeg ikke. Hvordan bliver man henvist dertil?

Nej det er mest mig som bekymrer mig. Jeg håber virkelig der ikke er grund til det. Faren har været bekymret omkring hørelsen, som er tjekket. Han er nok bare ikke typen der bekymrer sig, men han kan godt se hvad jeg siger.

Der er opstart i dp midt september, hvor jeg håber, at der enten kommer noget støtte eller en bedre udvikling. Jeg føler mig som verdens dårligste mor som ikke kan stimulere mit barn. 

Åh, det må du ikke lige hænge mig op på, jeg var på skolebørnsafsnittet. Ofte kommer henvisningerne efter kontakt med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, men man kan også godt henvises direkte fra lægen. Så sendes henvisningen til visitation centralt i Børne-Unge psykiatrien.

Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal råde dig til i den her situation. På den ene side kunne det alt andet lige lette en eventuel udredning, at han var opstartet i institution, for ofte træder vanskeligheder meget tydeligere frem, når barnet pludselig skal være i en mere social kontekst, får stillet nye krav og kan spejles op af jævnaldrende. På den anden side er det også positivt med en tidlig indsats. Jeg tænker dog, at det godt kunne blive et udfordrende forløb, hvis hverken sundhedsplejersken eller din mand kan se de ting, som du ser Jeg tænker dog godt, at du kan snakke med din læge om dine bekymringer. Måske har din læge også forslag til andre ting, man kan forsøge at udelukke, før eventuel udredning kommer på tale.

I hvert fald er det VIGTIGT, at du ikke bebrejder dig selv! Uanset om dit barn har vanskeligheder eller ej, er jeg sikker på, at du gør dit allerbedste. Hvis dit barn har en autismespektrumforstyrrelse, er det ikke din skyld. Hvis dit barn bare er knap så udadvendt, er det jo heller ikke noget du kan fratvinge ham. Vær god ved dig selv

Det er ikke korrekt, det din sp siger. Jeg synes du skal snakke med egen læge om evt. henvisning til børnepsykiatrisk. 

Anonymor skriver:

Åh, det må du ikke lige hænge mig op på, jeg var på skolebørnsafsnittet. Ofte kommer henvisningerne efter kontakt med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, men man kan også godt henvises direkte fra lægen. Så sendes henvisningen til visitation centralt i Børne-Unge psykiatrien.

Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal råde dig til i den her situation. På den ene side kunne det alt andet lige lette en eventuel udredning, at han var opstartet i institution, for ofte træder vanskeligheder meget tydeligere frem, når barnet pludselig skal være i en mere social kontekst, får stillet nye krav og kan spejles op af jævnaldrende. På den anden side er det også positivt med en tidlig indsats. Jeg tænker dog, at det godt kunne blive et udfordrende forløb, hvis hverken sundhedsplejersken eller din mand kan se de ting, som du ser Jeg tænker dog godt, at du kan snakke med din læge om dine bekymringer. Måske har din læge også forslag til andre ting, man kan forsøge at udelukke, før eventuel udredning kommer på tale.

I hvert fald er det VIGTIGT, at du ikke bebrejder dig selv! Uanset om dit barn har vanskeligheder eller ej, er jeg sikker på, at du gør dit allerbedste. Hvis dit barn har en autismespektrumforstyrrelse, er det ikke din skyld. Hvis dit barn bare er knap så udadvendt, er det jo heller ikke noget du kan fratvinge ham. Vær god ved dig selv

Tak for din søde beskedAf en eller anden grund fik jeg tåre i øjnene over at høre, hvad man nok godt ved. Mit barn er en pige, og ja du har nok ret i forhold til at se tiden lidt an indtil opstart. Det er heldigvis den samme dp som min ældste havde, og en jeg stoler p og har et super samarbejde med. Jeg tror, jeg allerede ved opstart lufter min bekymring overfor hende og DP konsulenten, så jeg kan få deres vurdering.

Ved godt diagnose nok ikke kan stilles endnu, men måske bare nogle redskaber til, hvordan jeg styrker hende, ville være rart. Hvis hun har autisme vil jeg jo netop gerne vide det, så jeg kan hjælpe hende på bedste vis.

Igen tak fordi du tog dig tid, betyder mere end du tror.

klmf skriver:

Det er ikke korrekt, det din sp siger. Jeg synes du skal snakke med egen læge om evt. henvisning til børnepsykiatrisk. 

Har snakket med min læge flere gange, de deler ikke min bekymring, fordi hun har øjenkontakt, og rækker ud efter legetøj, følger lyset m.m. og motorisk er ok med. Jeg har været der af to omgange, en gang fik jeg henvisning til ørelæge, den anden gang hvor jeg kunne fortælle dem ørene var ok, ja så sagde de, vi skulle give hende tid, og jeg skulle kontakte min SP.

Det er virkelig frusterende at gå med en sådan bekymring, og ikke føle man bliver mødt. 

Min datter på 7 år fik sin autismespektrumsdiagnose (+ Adhd) for knap to år siden. Jeg mistænkte intet i den retning men troede hendes vanskeligheder skyldtes høreproblemer som hun fik behandlet fire gange med dræn. Der var bare andre ting som ikke kunne forklares ved at hun havde væske i ørene. Der lå hele tiden en lille nagende fornemmede af at ikke alt var som det skulle være. Det blev særligt udtalt i fire års alderen hvor hun socialt ikke udviklede sig som sine jævnaldrende venner. 

Som helt lille både vinkede hun, grinede, havde humor og ikke mindst øjenkontakt - områder man normalt ikke forbinder med autisme. Det er dog ærgerligt at der stadig hersker så forældet en opfattelse af autismespektrumsforstyrrelser For der er lige så stor forskel på mennesker med et autisme handicap (for det er IKKE en sygdom) som med neurotypiske mennesker (som dig og mig). 

Din bekymring er reel nok og du kan altid gå udenom PPR og din egen læge og selv opsøge en psykiater og tale med om din bekymring. Måske er dit barn senere om at udvikle sig og måske sker der et udviklingsspring i dagpleje. Måske viser det sig at dit barn har autisme. Det er nok for tidligt endnu at diagnosticere men din bekymring er reel nok og den må du ikke ignorere. 

Kram fra mig