Fra "samsovning" til egen seng

Anonym skriver:

Jeg går ikke ind for samsovning selv.

Mit råd vil være at I om dagen tager en snak mes ham om, at han nu er for stor til at komme ind til jer om natten og sove, og at han derfor skal sove i sin egen seng hele natten. Og når/hvis han så fortsat kommer ind til jer om natten, så følger I ham stille og roligt tilbage til sin egen seng og fortæller ham igen, at han er så stor nu, at han skal sove i sin egen seng. Bare gør det så roligt og trygt I kan, men samtidigt konsekvent.

Det skal nok komme, kræver nok bare tilvænning og udholdenhed, og pludselig vil han helt automatisk blive i sin egen seng om natten 

Jaa, det kunne også være en mulighed. Situationen går bare hurtigt ud af det rolige, fordi han bliver så ked af det....

God-mor skriver:

Man er ikke særlig stor når man er 4 år. Ikke så stor at man ikke kan have behov for tryghed fra sin mor og far om natten, og der er sørme mange børn i den alder som har behov for den tryghed det giver at kunne komme ind og sove videre hos far og mor hvis man vågner om natten. 

Og jeg er nemlig helt enig. Men jeg har bare også svært ved at skelne mellem tryghed og at det måske bare er en vane han skal ud af 

Anonym skriver:

Og jeg er nemlig helt enig. Men jeg har bare også svært ved at skelne mellem tryghed og at det måske bare er en vane han skal ud af 

Jeg kan godt forstå hvad du mener. Vi har lagt en madras på gulvet til min datter på 4 år, og der lægger hun sig når hun vågner om natten. Jeg tror det er meget normalt i den alder at de kommer ind til en når de har opvågninger om natten for at få lidt tryghed Jeg var selv et barn som havde et stort behov for at vide at jeg kunne gå ind i mine forældres seng, hvis jeg vågnede om natten og var utryg og må indrømme at jeg faktisk gik ind til dem helt til jeg var 12 år jeg havde også en madras på gulvet. Så jeg ved bare hvor meget det betyder for nogle børn at få den ekstra tryghed om natten ved behov. 

Anonym skriver:

Jeg går ikke ind for samsovning selv.

Mit råd vil være at I om dagen tager en snak mes ham om, at han nu er for stor til at komme ind til jer om natten og sove, og at han derfor skal sove i sin egen seng hele natten. Og når/hvis han så fortsat kommer ind til jer om natten, så følger I ham stille og roligt tilbage til sin egen seng og fortæller ham igen, at han er så stor nu, at han skal sove i sin egen seng. Bare gør det så roligt og trygt I kan, men samtidigt konsekvent.

Det skal nok komme, kræver nok bare tilvænning og udholdenhed, og pludselig vil han helt automatisk blive i sin egen seng om natten 

Har I nok soveværelser til at alle kan have sit eget? 

For du sover vel heller ikke med din partner? 

Julletullemor skriver:

Har I nok soveværelser til at alle kan have sit eget? 

For du sover vel heller ikke med din partner? 

Åh!!, hvor ville jeg sove dejligt, hvis jeg havde mit eget soveværelse!! Desværre har vi ikke værelser nok, og mine romantiske forestillinger tilsiger mig også at have fælles soveværelse. Men jeg ville da sove allerbedst, hvis jeg sov alene.

Abracadabra skriver:

Åh!!, hvor ville jeg sove dejligt, hvis jeg havde mit eget soveværelse!! Desværre har vi ikke værelser nok, og mine romantiske forestillinger tilsiger mig også at have fælles soveværelse. Men jeg ville da sove allerbedst, hvis jeg sov alene.

Det ville jeg også Men jeg ved, at mine børn sover bedst sammen med andre - pt sover de sammen, men jeg ville aldrig nægte dem adgang til min seng, hvis de havde behov for det, og da især ikke, når jeg sover sammen med min mand. Synes det er et helt forkert signal at sende barnet. 

Det ville jeg også Men jeg ved, at mine børn sover bedst sammen med andre - pt sover de sammen, men jeg ville aldrig nægte dem adgang til min seng, hvis de havde behov for det, og da især ikke, når jeg sover sammen med min mand. Synes det er et helt forkert signal at sende barnet. 

Altså du kender jo mig og ved, at jeg altid har været meget meget meget pro samsovning. Men jeg har på det seneste måtte erkende, at det må ikke altid er så simpelt som at det bedste er, at de bare får lov. Min pige, du ved, er altid kommet ind til os. De senere år på en ekstra madras. Men i et stykke tid nu har vi oplevet, at vanen - for det virkede bestemt som vane mere end behov - faktisk forstyrrede hendes søvn. Hun blev forstyrret af os, når vi gik i seng, hun blev forstyrret hvis en af os (eller.. Det er altid mig ) skulle op at tisse om natten osv. Det vil sige rigtig mange opvågninger selvom vi forsøgte at være stille. Derfor har vi den seneste uge arbejdet hende ind på at sove hele natten i egen seng, og hun sover SÅ godt nu. Hun falder hurtigt i søvn, sover hele natten og har mere energi om dagen. Så jeg tænker, at der er tilfælde hvor det er mere til skade end gavn for barnet at samsovning, selvom de allerhelst kunne tænke sig det hun tager det heldigvis fint. 

Nåh ja, til de der ikke kender mig, er min datter knap 6 år. 

Jeg ville lægge en madras på gulvet. Når man er 4 år er man jo stadig en lille bitte størrelse. Jeg ville aldrig tvinge et lille barn til at sove alene i hvert fald. Dog skal man selvfølgelig gøre det der fungerer bedst for alle parter. Synes selv at samsovning er mega hyggeligt, men har en dreng på 15 måneder der kun kan sove for sig selv fordi at vi vækker ham meget nemt, og så er vi jo nødt til at tage hensyn til det. 

Hold kæft jeg havde mange slåfejl og stavefejl i det indlæg. Jeg beklager - jeg er ikke fuld, kun gravid 

Julletullemor skriver:

Har I nok soveværelser til at alle kan have sit eget? 

For du sover vel heller ikke med din partner? 

Det der var godt nok en fuldstændig unødvendig kommentar.

Trådstarter bad om vores råd, og jeg gav hende mit råd. At du er uenig er så din sag, så må du jo give hende dit eget råd. Men du behøver ikke nedgøre mit svar fordi du er uenig.