Jeg kan godt forstå, at du føler dig stødt over, at der er én, der mener, at du måske både har psykose og borderline. Jeg har haft en psykose, og det, du beskriver, lyder på ingen måde som en psykose. Det lyder som de katastrofetanker, som man nemt kan få, når man lider af angst, ocd, borderline, depression el. andre psykiske lidelser. Jeg har haft en svær depression og kender godt katastrofetankerne.
Så vidt jeg ved, er det også kun speciallæger, der kan stille diagnosen skizofreni.
Men jeg kan ikke forstå, at du bliver gal over de andre indlæg. Prøv at se dit første indlæg "udefra". Du har valgt overskriften "Alt ramler", og for nogle, som ikke har prøvet at have katastrofetanker, kan det lyde skørt, at man kan være bange for, at man kan dø af tandpine. Hvis du forestiller dig, at du ikke kendte den kvinde, der har skrevet dit første indlæg, kan du så ikke godt forstå, at folk kan tænke, at der ikke er styr på din angst ?
Jeg synes f.eks, at Carinas indlæg er meget relevant. Den kvinde, hun omtaler, mente jo nok også selv, at hun var klar til børn. Det betyder på ingen måde, at jeg mener, at dit barn skal i pleje - slet ikke.
Din læge og psykolog mener, du er klar til at få et barn, og det er jo positivt. De kender dig og dit forløb. Men jeg tænker, at det at være moden og klar til at få et barn, også indebærer, at man er lidt ydmyg over for det og ikke bare tænker: "Jeg kan tage ansvar og har styr på mit liv, så kan jeg vel også klare et barn". Det at være klar betyder også, at man netop er klar over, at man ingenting ved om, hvordan det er at have et barn. At passe sine niecer kan på ingen måde sammenlignes med det at have sit eget barn.
Man bør også være opmærksom på, at det at man har forskellige diagnoser KAN give nogle ekstra udfordringer - bemærk venligst at jeg skriver KAN.
Jeg kender en kvinde, som har været ramt af gentagne depressioner. Hun havde det rigtig godt, da hun fik sin datter. Men når hun bliver ramt af en depression og har det skidt, er hendes mor nødt til at hente datteren og passe hende nogle timer, indtil faren kommer fra arbejde. Det betyder ikke, at hun er en dårlig mor - overhovedet ikke.
Du kan få et nemt barn, men det kan jo også være, at du får et kolikbarn eller et barn, der max. sover en halv time ad gangen. Du kan stå alene med et febersygt barn og blive bange for, at barnet dør.
Du skal selvfølgelig ikke vælge børn fra p.gr.a. din angst. Du kan sagtens blive en god mor - som du kan se her i tråden, er der andre kvinder, der lever med deres angst og har børn, som de godt kan tage vare på.
Hvis - og jeg siger HVIS (da jeg jo ikke ved det), du bliver placeret i gruppen "sårbar gravid" og måske skal have hjælp i form at f.eks. ekstra besøg af sundhedsplejersken - så håber jeg, at du vil se det som en hjælp og ikke afvise det.
Jeg ønsker det bedste for dig og håber, at du får dit ønskebarn.
