Frustreret

Jeg har en dreng på 2 år og 4 måneder som endnu ik er begyndt at snakke. Han sir nogle ord men slet ikke sætninger. Hans udvikling med alt andet fra nyfødt til nu har været normal. Dvs tænder, trille, kravle osv har der ik været noget galt med. Jeg ved vi alle er forskellige, børn og voksne. Men jeg ka ik la være med at sammenligne med de andre børn i vuggestuen som snakker. Jeg må inderømme at jeg blir rigtig ked af at min søn ik en gang sir mor :-( Er der noget galt med min søn?? Kan ik lade vær med at stille mig selv det spørgsmål. Udover det så skal man sige tingene til ham MANGE gange før han lytter til én. Du må ikke hoppe på sengen, tag din sko på, sæt dig ned på numsen når du spiser osv osv. Både hjemme og i vuggestuen. Vuggestuen og hans læge tvivlede på hans hørelse. Jeg som hans mor vidste godt at hans hørelse ikke fejlede. På trods af det, fik vi selvfølgelig hans ører tjekket og der var intet galt med hørelsen dog lidt væske som gradvist er gået væk. Jeg ved han forstår meget af hvad vi sir. Lidt mer om hans adfærd (lidt aggressiv) vil jeg nævne at vi på det sidste har haft problemer med at han bider de andre børn fx når de prøver at tage noget fra ham. Og skubber fordi han blir utålmodig når de skal rutshe. Jeg TROR at han selv er frustreret over at han ikke snakker endnu og derfor den adfærd... Ved det ikke!
Han er rigtig glad for vuggestuen og for pædagogerne. Han leger ik rigtig med nogen af de andre børn får jeg at vide. men fx er øjenkontakt overhoved ik et problem. Han er en klog dreng (sir pædagogerne også). Han er god til at løse træpuslespil, elsker bøger osv. Jeg læser børnebøger for hvilket han elsker. Ellers er han sund og rask, energisk og meget kærlig. Han fungerer rigtig godt socialt ellers. Familiefester osv er han social og glad. Han sir hej til alle han møder :-) Men hvad er der galt med min søn? Hvorfor leger han ikke med de andre børn? Og hvorfor snakker han ikk? Han er god til at pege på ting han vil ha og ryste på hovedet når han ik vil ha noget osv. Så kropsproget er heldigvis godt.

Undskyld hvis det blev rodet. Jeg har skrevet ned hva jeg kom i tanke om. Håber nogle derude kan komme med gode råd eller vejledning eller bare jeres erfaring..

Mamalu skriver:

Jeg har en dreng på 2 år og 4 måneder som endnu ik er begyndt at snakke. Han sir nogle ord men slet ikke sætninger. Hans udvikling med alt andet fra nyfødt til nu har været normal. Dvs tænder, trille, kravle osv har der ik været noget galt med. Jeg ved vi alle er forskellige, børn og voksne. Men jeg ka ik la være med at sammenligne med de andre børn i vuggestuen som snakker. Jeg må inderømme at jeg blir rigtig ked af at min søn ik en gang sir mor :-( Er der noget galt med min søn?? Kan ik lade vær med at stille mig selv det spørgsmål. Udover det så skal man sige tingene til ham MANGE gange før han lytter til én. Du må ikke hoppe på sengen, tag din sko på, sæt dig ned på numsen når du spiser osv osv. Både hjemme og i vuggestuen. Vuggestuen og hans læge tvivlede på hans hørelse. Jeg som hans mor vidste godt at hans hørelse ikke fejlede. På trods af det, fik vi selvfølgelig hans ører tjekket og der var intet galt med hørelsen dog lidt væske som gradvist er gået væk. Jeg ved han forstår meget af hvad vi sir. Lidt mer om hans adfærd (lidt aggressiv) vil jeg nævne at vi på det sidste har haft problemer med at han bider de andre børn fx når de prøver at tage noget fra ham. Og skubber fordi han blir utålmodig når de skal rutshe. Jeg TROR at han selv er frustreret over at han ikke snakker endnu og derfor den adfærd... Ved det ikke!
Han er rigtig glad for vuggestuen og for pædagogerne. Han leger ik rigtig med nogen af de andre børn får jeg at vide. men fx er øjenkontakt overhoved ik et problem. Han er en klog dreng (sir pædagogerne også). Han er god til at løse træpuslespil, elsker bøger osv. Jeg læser børnebøger for hvilket han elsker. Ellers er han sund og rask, energisk og meget kærlig. Han fungerer rigtig godt socialt ellers. Familiefester osv er han social og glad. Han sir hej til alle han møder :-) Men hvad er der galt med min søn? Hvorfor leger han ikke med de andre børn? Og hvorfor snakker han ikk? Han er god til at pege på ting han vil ha og ryste på hovedet når han ik vil ha noget osv. Så kropsproget er heldigvis godt.

Undskyld hvis det blev rodet. Jeg har skrevet ned hva jeg kom i tanke om. Håber nogle derude kan komme med gode råd eller vejledning eller bare jeres erfaring..

Hej. 

Børn er heldigvis forskellige det med at han ikke snakker i sætninger, det skal du slet ikke tænke på, der er mange børn der ikke kan det på hans alder

det med at du skal sige til ham flere gange at han ikke må hoppe osv der afprøver han dine grænser. 

Husk når han peger på noget han vil have, så sæt ord på det han vil, alt hvad du laver så sæt ord på det, på den måde får han flere ordforrråd og kan koble ord til handlinger. Når du læser bøger for ham, så læs den samme bog for ham flere gange før i finder en ny.

Nogle børn er langsommere til at snakke, men det har ikke nogen betydning at der er noget galt med dem. De har bare travlt med andre ting, som det motoriske jeg ville slet ikke være bekymret for ham så nyd din søn, sproget skal nok komme lige pludselig  

Jeg har haft de samme tanker om min datter. Hun har været bagefter med at snakke. 

Hun havde overhovedet ikke interessen i det, og vi blev kaldt ind til møde, hvor der så skulle sættes en ressourcepædagog på. Hun blev fx. Mega frustreret når hun ikke kunne udtrykke ting, og det kunne godt gå ud over de andre børn. Tænker det er det samme med dit barn.

Men 2 dage efter møde med dp og pædagog, så væltede ordene ud af hendes mund. 

Jeg forstår dine tænker fuldt ud.. havde de samme.. 

det jeg vil sige med mit indlæg er, at det bare pludselig kommer. Man skal Selvf. Være Obs på om det slet ikke kommer... vi satte ord på rigtig mange ting, så hun hørte dem igen og igen. Altså hvor det gav mening. 

Jeg er sikker på, at det nok skal komme..

Din kommune har højst sandsynligt nogle sprogkonsulenter/tale-/hørelærere ansat. Prøv at ringe til dem og få en snak om din søns sproglige udvikling. Måske vil de gerne se på ham, måske beroliger de dig og giver dig nogle råd om, hvordan du kan hjælpe ordene på vej.

resten af hans adfærd opfatter jeg som alderssvarende og/eller et resultat af frustration over ikke at kunne gøre sig forståelig med ord (fx bideri - en klassiker). Min søn er 2,4 år og langt foran de jævnaldrende med sprog. Men ham skal man dæleme også bede om at holde op med at hoppe i sengen mange gange, inden der bliver adlydt. 

Det er helt normalt en 2 årig ikke leger med andre børn. Prøv at Google parallelleg det er det små børn gør altså leger alene ved siden af hinanden. 

Med hensyn til sproget ville jeg hive fat i sundhedsplejersken og få råd og hjælp for han er nok lidt bagefter. Det skal nok komme men ned om hjælp og få styr på der ikke er noget galt. 

Ellers så sørg for at snakke og sætte ord på så meget så muligt, læs bøger og syng sange så skal det nok komme. 

Siger han ikke mor eller nogle andre ord ...?

Det er usædvanligt at et barn ikke har nogle ord når de snart er 2 1/2 år gamle.

læs bøger med ham og prøv at få ham til at sige hvad han ser og hvad der sker på billederne.

Du skriver at øjnkontakten er fint. Min søn synes jeg også havde fin øjenkontakt - men det mente psykologerne på børne psych bare ikke når det drejede sig om folk han ikke kendte. Han har Asbergers. Hvis det er autisme du tænker på mht øjenkontakt så kan det være svært at vurdere selv. 

Du skriver at han siger hej til alle ... er det ukritisk at han blot tager kontakt? Det er også noget man ser hos autister... at de ikke har et socialt filter. 

Hvis han vitterligt ikke har særlig mange eller ingen ord ville jeg slå i bordet og få sat noget igang. Jeg vil ikke mene der er nok bare at se tiden an - hvis han vitterlig intet siger.

Mange tak for jeres svar. Jeg læser for ham og sætter ord på alt og gentager mig selv hver eneste dag. Fx her til morgen peger jeg på osten og sir tydeligt ost. Så gentog han mig og det samme med banan og på vej til vuggestuen pegede jeg på en bil og sagde, Benjamin se det er en bil. Og her gentog han mig igen og sagde bil. Så hele 3 nye ord her til morgen hvilket gjorde mig rigtig glad og lidt mere rolig. Skulle måske også ha nævnt at vi bor i Tyskland og her har de desværre ikke samme mulighed med en talepædagog tilknyttet børneinstituter. Det er ikke sådan at han slet ik sir ord, det gør han. Men nogle gange føler jeg at han foretrækker at pege istedet for at sige det. 

Mht parallelleg skal jeg helt sikkert læse lidt mere om. Mange tak for forslaget 

Anonym skriver:

Siger han ikke mor eller nogle andre ord ...?

Det er usædvanligt at et barn ikke har nogle ord når de snart er 2 1/2 år gamle.

læs bøger med ham og prøv at få ham til at sige hvad han ser og hvad der sker på billederne.

Du skriver at øjnkontakten er fint. Min søn synes jeg også havde fin øjenkontakt - men det mente psykologerne på børne psych bare ikke når det drejede sig om folk han ikke kendte. Han har Asbergers. Hvis det er autisme du tænker på mht øjenkontakt så kan det være svært at vurdere selv. 

Du skriver at han siger hej til alle ... er det ukritisk at han blot tager kontakt? Det er også noget man ser hos autister... at de ikke har et socialt filter. 

Hvis han vitterligt ikke har særlig mange eller ingen ord ville jeg slå i bordet og få sat noget igang. Jeg vil ikke mene der er nok bare at se tiden an - hvis han vitterlig intet siger.

 

Han sir ord men foretrækker at pege på tingene. Jeg har læst rigtig meget om autisme og ved godt det er svært selv at vurdere. selv for hans læge er det for tidligt at vurdere da han endnu ik er fyldt 3 år. Men jeg er obs på varesignaler. Var din søn også lidt bagud med at tale?

Det er lidt sjovt børn kan gentage alt, og så tror vi at de så kan sige det "Kan du sige rumskumsnusk?" "Rumskumssnusk" "åårh hvad, han kan sige rumskumssnusk" Han kan sige lige det du beder ham om. Jeg tænker du skal prøve at spørge til ting i stedet (men du har sikkert prøvet alt). Men han skal komme med svaret. Du skal spørge meget mere "hvem er det? Hvad er det?" "Hvad har du lavet i vuggestue?" "hvor er..." "hvem er jeg?" Og er han helt "clueless" må du gerne sige "Det er da mor" eller "det er en bil", men først hvis han ikke kan svare. Udfordre/opfordre ham til selv at sige ordene, i stedet for at få fortalt hvad tingene er til at starte med. 

Igen, jeg tror på du har prøvet alt, det var bare lige for at komme med eksempler  

Mamalu skriver:

Mange tak for jeres svar. Jeg læser for ham og sætter ord på alt og gentager mig selv hver eneste dag. Fx her til morgen peger jeg på osten og sir tydeligt ost. Så gentog han mig og det samme med banan og på vej til vuggestuen pegede jeg på en bil og sagde, Benjamin se det er en bil. Og her gentog han mig igen og sagde bil. Så hele 3 nye ord her til morgen hvilket gjorde mig rigtig glad og lidt mere rolig. Skulle måske også ha nævnt at vi bor i Tyskland og her har de desværre ikke samme mulighed med en talepædagog tilknyttet børneinstituter. Det er ikke sådan at han slet ik sir ord, det gør han. Men nogle gange føler jeg at han foretrækker at pege istedet for at sige det. 

Mht parallelleg skal jeg helt sikkert læse lidt mere om. Mange tak for forslaget 

 

Logopædie er gratis i Tyskland frem til dit barn er 18. Sygekassen betaler. I Tyskland går rigtig mange børn til logopædie og det er bestemt ikke noget unormalt i det. Du kunne jo spørge lægen..

En af vores børn talte meget sent og det viste sig at være slemt med ørene.. han går til logopædie og fik i øvrigt dræn.