Hysteri

Jeg er simpelthen så træt og frustreret.

Har en datter på knap 3 1/2 år. Hun går i børnehave og udvikler sig som hun skal, og har MASSER af krudt i numsen. 

Men...hun er hamrende hysterisk, og næsten umulig at have med nogen steder, eller til festlige arrangementer. Hjemme kan hun være det sødeste, mest fornuftige og høflige lille menneske...men ude går det bare helt galt. Hun er fræk, og taler grimt til fremmede ved at råbe højt efter dem, når bare de siger hej til hende. Hun skriger og flår mig rundt i tøjet. Når der er komsammen arrangementer i hendes børnehave, så har jeg ikke en fair chance for at tale med de andre forældre...og jeg kan se at de virkelig kigger på min hysteriske datter. Jeg bliver så flov. Hun ødelægger det for de andre børn, og vi er stort set altid nødt til at tage hurtigt hjem igen. Samme gælder når vi tager fx. på tur til Bakken eller andre steder. Hun skriger og kaster sig ned på jorden, og jeg bliver vred, og så er turen nærmest ødelagt. Jeg er der hvor jeg er begyndt at spise hende af med slik, balloner og gaver....bare for at få nogle få minutters ro, mens vi er ude. Det kan heller ikke være rigtigt at man skal bestikke sit barn, bare for at få en smule hygge, men jeg er ved at være desperat. 

Ved ikke om der er nogen der kan give et godt råd herinde...jeg havde bare lige brug for at dele mine frustrationer. 

Anonym skriver:

Jeg er simpelthen så træt og frustreret.

 

Har en datter på knap 3 1/2 år. Hun går i børnehave og udvikler sig som hun skal, og har MASSER af krudt i numsen. 

Men...hun er hamrende hysterisk, og næsten umulig at have med nogen steder, eller til festlige arrangementer. Hjemme kan hun være det sødeste, mest fornuftige og høflige lille menneske...men ude går det bare helt galt. Hun er fræk, og taler grimt til fremmede ved at råbe højt efter dem, når bare de siger hej til hende. Hun skriger og flår mig rundt i tøjet. Når der er komsammen arrangementer i hendes børnehave, så har jeg ikke en fair chance for at tale med de andre forældre...og jeg kan se at de virkelig kigger på min hysteriske datter. Jeg bliver så flov. Hun ødelægger det for de andre børn, og vi er stort set altid nødt til at tage hurtigt hjem igen. Samme gælder når vi tager fx. på tur til Bakken eller andre steder. Hun skriger og kaster sig ned på jorden, og jeg bliver vred, og så er turen nærmest ødelagt. Jeg er der hvor jeg er begyndt at spise hende af med slik, balloner og gaver....bare for at få nogle få minutters ro, mens vi er ude. Det kan heller ikke være rigtigt at man skal bestikke sit barn, bare for at få en smule hygge, men jeg er ved at være desperat. 

Ved ikke om der er nogen der kan give et godt råd herinde...jeg havde bare lige brug for at dele mine frustrationer. 

Har du overvejet om hun er sensitiv? Ikke kan klare at være omkring Mange mennesker. Meget larm og de ting

Jeg er simpelthen så træt og frustreret.

 

Har en datter på knap 3 1/2 år. Hun går i børnehave og udvikler sig som hun skal, og har MASSER af krudt i numsen. 

Men...hun er hamrende hysterisk, og næsten umulig at have med nogen steder, eller til festlige arrangementer. Hjemme kan hun være det sødeste, mest fornuftige og høflige lille menneske...men ude går det bare helt galt. Hun er fræk, og taler grimt til fremmede ved at råbe højt efter dem, når bare de siger hej til hende. Hun skriger og flår mig rundt i tøjet. Når der er komsammen arrangementer i hendes børnehave, så har jeg ikke en fair chance for at tale med de andre forældre...og jeg kan se at de virkelig kigger på min hysteriske datter. Jeg bliver så flov. Hun ødelægger det for de andre børn, og vi er stort set altid nødt til at tage hurtigt hjem igen. Samme gælder når vi tager fx. på tur til Bakken eller andre steder. Hun skriger og kaster sig ned på jorden, og jeg bliver vred, og så er turen nærmest ødelagt. Jeg er der hvor jeg er begyndt at spise hende af med slik, balloner og gaver....bare for at få nogle få minutters ro, mens vi er ude. Det kan heller ikke være rigtigt at man skal bestikke sit barn, bare for at få en smule hygge, men jeg er ved at være desperat. 

Ved ikke om der er nogen der kan give et godt råd herinde...jeg havde bare lige brug for at dele mine frustrationer. 

Du skal snakke med hendes børnehavepædagoger, de er professionelle OG kender din datter indgående i sociale sammenhænge. De er de allerbedste til at rådgive dig. Derudover er der skrevet mange bøger om emnet!

Helt lavpraktisk skal du øve dig i at være tydelig. Du skal mene, hvad du siger og være ærlig. Du skal sætte realistiske mål. 

De 3 sætninger kræver mange skrevne siders uddybende forklaring, derfor skal du gå på biblioteket og låne deres bøger om børneopdragelse, og du skal også aftale et møde med børnehaven.

Hvad siger hendes far til det hele?

Supergirl skriver:

Har du overvejet om hun er sensitiv? Ikke kan klare at være omkring Mange mennesker. Meget larm og de ting

Hun fungerer helt fint i børnehaven blandt alle børnene, men så snart jeg træder ind af døren, så bliver hun først glad, men så vender bøtten. Og hun har det også helt fint med at prøve forlystelser, forskellige aktiviteter, osv. Det går galt, så snart man ikke gør præcist som hun vil. Det er ikke fordi hun plager, men hun vil have al opmærksomheden, og bestemme præcist hvad andre skal og ikke skal, når det passer hende. Hun er enormt kontrollerende og kommanderende. Og er hun ikke i centrum, så starter hysteriet. 

Abracadabra skriver:

Du skal snakke med hendes børnehavepædagoger, de er professionelle OG kender din datter indgående i sociale sammenhænge. De er de allerbedste til at rådgive dig. Derudover er der skrevet mange bøger om emnet!

Helt lavpraktisk skal du øve dig i at være tydelig. Du skal mene, hvad du siger og være ærlig. Du skal sætte realistiske mål. 

De 3 sætninger kræver mange skrevne siders uddybende forklaring, derfor skal du gå på biblioteket og låne deres bøger om børneopdragelse, og du skal også aftale et møde med børnehaven.

Hvad siger hendes far til det hele?

Det der bare undre mig er at hun er et barn hjemme, og et andet ude. Lige så sød hun er hjemme, lige så umulig kan hun være ude. Så snart vi er kommet hjem efter sådan en tur, så sidder hun stille og roligt og kigger på mig, som om intet er sket, og så er hun sød og rolig igen. 

Pædagogerne siger ikke så meget andet end at hun er hys og har et hidsigt temperament, men ellers er en glad og velfungerende pige. 

Jeg tænker at det lyder som at det er noget der er forbundet med dig først og fremmest. Hun opfører sig sådan sammen med dig, når I er ude - hun vil have din opmærksomhed og reaktion. Og det er sådan hun får det med sikkerhed, hvor hun er i centrum. Hvordan foregår det ellers når I er ude og hun ikke er hysterisk? Forståeligt nok, prøver du nok at fokusere på andet for at nå at klare nogle af de ting du skal, som f.eks indkøb osv. Og så kræver hun sin mor ved at blive hysterisk. 

Jeg ville nok prøve at tage ud med hende hvor I intet skal overhovedet. Men udelukkende for at være sammen, med fuld opmærksomhed på hende. Indtil det går galt, og så må I tage hjem. Så gentage øvelsen. Håber det giver mening.

Anonym skriver:

Det der bare undre mig er at hun er et barn hjemme, og et andet ude. Lige så sød hun er hjemme, lige så umulig kan hun være ude. Så snart vi er kommet hjem efter sådan en tur, så sidder hun stille og roligt og kigger på mig, som om intet er sket, og så er hun sød og rolig igen. 

Pædagogerne siger ikke så meget andet end at hun er hys og har et hidsigt temperament, men ellers er en glad og velfungerende pige. 

Få et møde og fortæl om dine problemer med hende, bed om deres vejledning. ALLE børn har godt af tydelige voksne, faste rammer og forudsigelighed. Men dit barns pædagoger er jo netop uddannet til dette, dér får du den allerbedste professionelle rådgivning.

Cherraly skriver:

Jeg tænker at det lyder som at det er noget der er forbundet med dig først og fremmest. Hun opfører sig sådan sammen med dig, når I er ude - hun vil have din opmærksomhed og reaktion. Og det er sådan hun får det med sikkerhed, hvor hun er i centrum. Hvordan foregår det ellers når I er ude og hun ikke er hysterisk? Forståeligt nok, prøver du nok at fokusere på andet for at nå at klare nogle af de ting du skal, som f.eks indkøb osv. Og så kræver hun sin mor ved at blive hysterisk. 

Jeg ville nok prøve at tage ud med hende hvor I intet skal overhovedet. Men udelukkende for at være sammen, med fuld opmærksomhed på hende. Indtil det går galt, og så må I tage hjem. Så gentage øvelsen. Håber det giver mening.

Det sker desværre også når vi bare går en stille og rolig tur. Så snart der er andre mennesker til stede, så er det som om hun lige skal vise hvem der bestemmer, selvom hun har faster regler og rammer hjemme, som hun har det fint med. 

Når vi tager på udflugter, så er det stort set kun for hendes skyld, og så er hun automatisk i centrum. Alligevel skal man bare køre den gale retning med klapvognen, eller stille det forkerte spørgsmål fx. "Vil du have en is?", så kan hun finde på at skrige "Neeej!" 

Det bliver lidt anstrengende. 

Anonym skriver:

Hun fungerer helt fint i børnehaven blandt alle børnene, men så snart jeg træder ind af døren, så bliver hun først glad, men så vender bøtten. Og hun har det også helt fint med at prøve forlystelser, forskellige aktiviteter, osv. Det går galt, så snart man ikke gør præcist som hun vil. Det er ikke fordi hun plager, men hun vil have al opmærksomheden, og bestemme præcist hvad andre skal og ikke skal, når det passer hende. Hun er enormt kontrollerende og kommanderende. Og er hun ikke i centrum, så starter hysteriet. 

Så må du lære hende at du er den voksne og du bestemmer.

GiveR du ind? 

Supergirl skriver:

Så må du lære hende at du er den voksne og du bestemmer.

GiveR du ind? 

Jeg synes selv at jeg er ret fast...nogle vil nok mene lidt streng. Jeg går meget op i at hun skal opføre sig pænt og tale ordentlig til andre mennesker. Derfor bliver jeg også vred når hun ter sig grimt foran andre, og råber af både børn og voksne. Men mormor, som er en stor del af hendes liv, er en del blødere. Og desværre har mormor lært hende nogle unoder, som jeg har haft en alvorlig snak med mormor om. 

Skal lige nævnes at jeg ikke råber af hende når jeg siger at jeg bliver vred på hende. Jeg siger meget fast, at det sprog vil jeg bare ikke høre på.