(februar) Katja fortæl fortæl.

MariaE skriver:

Jamen vi prioriterer såmænd også rigtigt,  men helt ærligt, alle siger de føler de har svigttet deres børn så mon ikke der er noget om det???

Og forskellen på alderen er jo netop at de store KAN SELV...de kan de små altså bare ike. DE skal stadig have hjælp og man er bare nødt til at sige nej, vent lige skat, mor skal lige skifte Tor, mor skal lige lave grøden til Tor færdig, mor skal lige amme Tor osv osv.. Og DER føler den store (som jo i virkeligheden slet ike er stort, men stadig lille og SÅ afhægig) at de bliver tilsidesat for den nye baby.

Jeg fortryder heller ikke jeg fik dem så tæt, det går jo helt fint, men ved at det er hårdt for den store. Ser bestemt ikke rosenrødt på det hele fordi jeg ved jo fra SAMTLIGE kloge hoveder at det virkelig påvirker de små at blive storesøskende i så tidlig en alder. Derfor det siges at 3 år er det bedste:-)

Så alt hvad jeg skriver er sandt, man kan bare vælge at tro på det bedste:-)

Og uanset hvad i vælger vil det jo gå..ja, det er pisse hårdt det første stykke tid og skdie synd for den store. Men allerede nu kan man se de begynder at få lidt sjov ud af hinanden:9

Som her i forrige uge da William begyndte at kilde Tor og hun are skreg af grin...ih, det smeltede mit hjerte

Men samtidig går der så kun 2 min, så står og dasker til hende med en plastik hammer.....Så det skifter hurtigt.

Og når man spørker om hun ikke skal have et kys og han så går hen og forsøger at plante et midt på munden...he he, så hyggeligt.

Så gør hvad i finder rigtigt, men de fleste erfaringer går altså på at du vil få skyldfølelse overfor L og at han vil skulle gøre mange ting alene i starten.

Så det skal man lære at takle, men det gør man jo også:-)

Og pas på....det tog også flere år at få William, men altså kun 5 mdr+ en SA at få Victoria

Der er små 19 måneder mellem mine børn og jeg føler ikke at jeg har svigtet Julie - og det føler jeg aldrig jeg har gjort....aldrig!!

Jeg tror det handler om tilgangen til at passe to små børn. Jeg har aldrig stået i det dilemma du beskriver, jeg har aldrig vendt det, at jeg skulle passe Magnus, så det blev noget negativt for Julie. Selvfølgelig skal Magnus have mad og skiftes, men så har det været i samarbejde med Julie (hvis hun har haft behov for selskab og ikke bare leget selv), som jo netop er to år og super nysgerrig og elsker at hjælpe - så det er jo en perfekt alder til nye udfordringer!!! Mht amningerne, så kan de sagtens udføres mens man læser en bog eller synger med den store. Alternativt kan man jo sørge for, at man har sat den store igang med en leg før man begynder amningen.....

Jeg har aldrig haft brug for at sige "Nej, julie nu skal mor skifte Magnus, så må du vente!" - Så har jeg i stedet sagt "Vi kan lige læse en side mere, så skal Magnus skiftes og så kan vi spille bold bagefter, - vil du finde en ble til Magnus?". Julie er aldrig blevet tilsidesat i forhold til Magnus, men hun er tværtimod altid blevet indraget..... Men igen, så er det jo bare hvordan man vælger at tackle at passe to små børn......

Det kan selvfølgelig godt være super hårdt at passe to små børn, fordi der ikke er et øjebliks ro i løbet af en dag (især ikke hvis de sover på skift....), og begge børn skal hjælpes med mange ting, men man kan planlægge og forberede sig úd af mange af de problemer og udfordringer der er i løbet af en dag.

Jeg synes ikke det er synd for den store, jeg synes tvært imod det er en stor gave at blive storesøster/storebror. Og selvfølgelig påvirker det et barn at få en søster eller bror, emn det behøver jo ikke være en negativ påvirkning??

Kan du ikke prøve at linke til de artikler du omtaler som "kloge hoveder" - det kunne være meget interessant at læse?

-Helle

hmmm, ja, men nu gider min dreng IKKE læse bøger, gider generelt ikke sidde stille.

Der skal ske noget hele tiden.

Så ja, det kommer nok også an på om man har et stille barn der kan hygge for sig selv eller bare kigge i en bog, eller om man har en der gerne vil ud og gynges og rutche og goppe og danse med mor hele dagen:-)

Føler også kun svigtet var værst de først 5-6 mdr, det er da langt bedre nu hvor jeg kan sætte hende fra mig og lege med den store også

Igen, han gider ikke sidde stille og læse bøger eller sidde og synes en sang, han vil lege gemme, lege køkken med mig, klatre rundt osv, ting man bare ikke kan med en baby ret godt desværre.

Det er heller ikke for at nedgøre det at få det tæt, slet ikke. Kun for at sige at det for MANGE er sådan og mange ikke føler det totale overskud til begge børn som i åbenbart føler. Og hip hurra for det da, slet ingen tvivl om at det er godt, men alle dem JEG kender har det bare ike sådan med nr 2

Det med de 3 år..hmm, skal lige se om jeg kan finde noget når jeg har bedre tid, men troede det var almen viden, det er da de man har snakket om de sidste MANGE år. At man selv vælger aldersforskellen er noget helt andet jo, det er vores rettighed jo, men proffesionelt skulle den bedste alder altså være 3 års mellemrum.

Luka er også en dreng som ikke gider sidde stille - han kravler helst på væggene. Men vi har altid fundet en løsning på når jeg skulle amme Lina, så han ikke følte sig tilsidesat.  Luka har altid blev tilbudt/opfordret til, at hjælpe til med Lina f.eks. bleskift, leg, hente ting for hende mv.

Ja, jeg føler selv jeg har haft/har overskud til begge mine børn. Med det mener jeg ikke, at jeg ikke siger det er hårdt og det hele er en dans på lyserøde roser.

Ja, de "kloge hoveder" anbefaler, at man får børn med 3 års mellemrum. I vores tilfælde har vi så fået den væreste tænkelige kombination af køn, da Lina på et tidspunkt kan risikere, at "overhæle" Luka. Men jeg mener bare, at når man er opmærksom på disse ting, så kan det da ikke gå helt galt. Igen - man skal bare have den rette indstilling til tingene  

Men ligegyldig, hvor mange år der er imellem ens børn vil der altid komme udfordringer. Man skal gøre som man føler for og ikke, hvad de "kloge hoveder" foreskriver.

Jeg var da nervøs for, hvordan at det skulle gå med to børn så tæt på hinanden og jeg kan kun sige; jeg er blevet så positiv og jeg fortryder det ikke et sekund. Jeg føler ikke på noget tidspunkt, at jeg svigter Luka

ja, den med overhalingen har jeg også hørt..atd et skulle være værre at få dreng og så pige tæt på hinanden..

Men indtil videre synes jeg ikke de udvikler sig på samme områder overhovedet...

William var allerede i gang med at kravle nu, men Victoria heller vil sidde og lege og hygge. Meget anderledes.

Men måske kommer det ved 2 års alderen, eller deromkring. Tror bare ungerne udvikler sig på hver deres områder og det kan da gøre det lidt bedre.

Ingen siger man behøver at følge de kloge hoveder, som sagt så bestemmer vi alle selv, heldigvis

Tak for jeres svar  Det nu ikke fordi vi vil igang nu, for det vil vi ikke jeg er sgu bange for at jeg bliver lige så syg som sidst for så ville det først være synd for Lucas. Men jeg ville nu gerne have dem tæt på hinanden uanset og de kloge hoveder siger det bedst der er 3 år mellem, der 3 år mellem mig og min ældste lille søster og vi har overhovet intet til fældes og har over hoved ikke haft så meget glæde af hinanden og jeg har altid ønsket vi var tættere på hinanden. 

Knus Diana