(februar) Katja fortæl fortæl.

Søde Katja jeg sad lige og læste skruk indlægget ude på forsiden og må jo 100% indrømme at jeg er mega skruk og meget gerne snart vil igang. Der jo ikke særlig lang tid mellem dine 2 og din nr 2 var planlagt ikke? Hvilke overvejelser gjorde i jer der. Hvad er for og mod at der ikke er længere mellem dem. fortæl fortæl så jeg kan tænke endnu mere ha ha.

Knus Diana

kan sige fra min side at imod er klart at man faktisk svigter den store....selv om man gør alt for at give´begge lige meget kan man bare ikke. Synes det var så hårdt de første 5 mdr fordi man ikke bare kunne lægge den lille men hele tiden måtte sige fra overfor den store...som jo var vant til at få al opmærksomhed og kærlighed...
DEt var noget at det aller hårdeste og på den baggrund ville jeg nok gerne have ventet lidt mere.
Og man er TRÆT!!!
Når det er sagt så er barn nr 2 ofte et bøvlehoved hvis nr et var nem og omvendt
Der er 20 mdr mellem mine og får jeg lov til nr bliver der i hvert fald 2-3 år mellem. De fortjener lidt ro og hygge med mor synes jeg.
Men igen, de får måske glæde af hinanden senere i livet, det sker jo tit med dem tæt på..men omvendt kan de også blive som kat og hund jo
Så spørg dig selv om du er klar til at sige fra over for din søn og lade ham passe sig selv det første lange stykke tid???
Ikke at alle har det lige som mig, men alle dem jeg kender føler de har svigtet nr 1 MEGET det første halve år.

MariaE skriver:

kan sige fra min side at imod er klart at man faktisk svigter den store....selv om man gør alt for at give´begge lige meget kan man bare ikke. Synes det var så hårdt de første 5 mdr fordi man ikke bare kunne lægge den lille men hele tiden måtte sige fra overfor den store...som jo var vant til at få al opmærksomhed og kærlighed...
DEt var noget at det aller hårdeste og på den baggrund ville jeg nok gerne have ventet lidt mere.
Og man er TRÆT!!!
Når det er sagt så er barn nr 2 ofte et bøvlehoved hvis nr et var nem og omvendt
Der er 20 mdr mellem mine og får jeg lov til nr bliver der i hvert fald 2-3 år mellem. De fortjener lidt ro og hygge med mor synes jeg.
Men igen, de får måske glæde af hinanden senere i livet, det sker jo tit med dem tæt på..men omvendt kan de også blive som kat og hund jo
Så spørg dig selv om du er klar til at sige fra over for din søn og lade ham passe sig selv det første lange stykke tid???
Ikke at alle har det lige som mig, men alle dem jeg kender føler de har svigtet nr 1 MEGET det første halve år.

Velkommen tilbage fra ferie håber i havet en kanon tur væk fra kulden 

Det der med man føler man svigter den store det tror jeg sgu at man føler uanset hvor mange år der er mellem det har jeg da på fornemmelsen hos mine venner. 

Kram

Diana... skriver:



Velkommen tilbage fra ferie håber i havet en kanon tur væk fra kulden 

Det der med man føler man svigter den store det tror jeg sgu at man føler uanset hvor mange år der er mellem det har jeg da på fornemmelsen hos mine venner. 

Kram

det var os min første tanke, altså at man føler man svigter den første, uanset om der er 1, 2 eller 3 år mellem .

Lindskjold skriver:



det var os min første tanke, altså at man føler man svigter den første, uanset om der er 1, 2 eller 3 år mellem .

Ja ikk Jeg har en veninde og der er 4 1/2 år i mellem, og hun havet det bare så dårlig somvittighed over for den store. Jeg glæder mig til at høre Katja´s mening om dette, det kan være jeg skal oprette den ude på forsiden for at få fleres mening. 

Ja, både Lina og Luka var planlagt og der er 1 år og 5 mdr. imellem dem.

Vi har altid gerne ville have to børn tæt på hinanden, og da jeg stod i en meget usikker jobsituation blev vi enige om, at jeg skulle smide p-piller igen. Jeg nåede, at få min mens 1 gang, så var jeg gravid.

Luka har aldrig oplevet, at blive tilsidesat eller overladt til sig selv efter, at han er blevet storebror. Han får så meget opmærksomhed og kærlighed. Det er et spørgsmål om, hvordan at man gør tingene. Jeg føler ikke, at jeg har svigtet Luka. Det er selvfølgelig vigtigt, at man også gør nogen ting alene med ham og det har vi været rigtig gode til - så han føler sig som noget særligt.

Lina er et dejligt nemt barn som vi stor set ikke har haft problemer med. Ja, jeg har da været træt, men slet ikke på samme måde som da Luka var lille. Det er helt klart nemmere med Lina end med Luka.

Der har da været situationer, hvor jeg har tænkt "hjælp, hvorfor har du fået to børn tæt på hinanden", men dem har jeg lært, at takle med tiden. Luka har selvfølgelig også være jaloux og kan stadigvæk godt blive det (men det er stort set kun når han er træt). Så er det ham, at jeg har fokus på og Lina må vente lidt.

Jeg synes, at det er fantastisk, at jeg har fået to børn så tæt på hinanden. Det er fantastisk, at se, hvor glade de er for hinanden. De lyser begge op når de ser den anden. Det er søskende kærlighed. Jeg glæder mig til, at Lina bliver større og de kan få endnu mere ud af hinanden.

Jeg har ikke noget negativt, at sige om, at få børn så tæt på hinanden. Jeg tror, at det er vigtigt, at man mærke efter inde i sig selv om, hvad man vil og om man har overskuet til, at få en lille ny så hurtigt efter nr. 1. Ja, det er selvfølgelig hårdt indimellem - men det er jo ligegyldigt om der er 1, 3 eller 5 år imellem.

Jeg har ikke fortrudt, at vi har fået Lina og Luka så tæt på hinanden

 

Katja... skriver:

Ja, både Lina og Luka var planlagt og der er 1 år og 5 mdr. imellem dem.

Vi har altid gerne ville have to børn tæt på hinanden, og da jeg stod i en meget usikker jobsituation blev vi enige om, at jeg skulle smide p-piller igen. Jeg nåede, at få min mens 1 gang, så var jeg gravid.

Luka har aldrig oplevet, at blive tilsidesat eller overladt til sig selv efter, at han er blevet storebror. Han får så meget opmærksomhed og kærlighed. Det er et spørgsmål om, hvordan at man gør tingene. Jeg føler ikke, at jeg har svigtet Luka. Det er selvfølgelig vigtigt, at man også gør nogen ting alene med ham og det har vi været rigtig gode til - så han føler sig som noget særligt.

Lina er et dejligt nemt barn som vi stor set ikke har haft problemer med. Ja, jeg har da været træt, men slet ikke på samme måde som da Luka var lille. Det er helt klart nemmere med Lina end med Luka.

Der har da været situationer, hvor jeg har tænkt "hjælp, hvorfor har du fået to børn tæt på hinanden", men dem har jeg lært, at takle med tiden. Luka har selvfølgelig også være jaloux og kan stadigvæk godt blive det (men det er stort set kun når han er træt). Så er det ham, at jeg har fokus på og Lina må vente lidt.

Jeg synes, at det er fantastisk, at jeg har fået to børn så tæt på hinanden. Det er fantastisk, at se, hvor glade de er for hinanden. De lyser begge op når de ser den anden. Det er søskende kærlighed. Jeg glæder mig til, at Lina bliver større og de kan få endnu mere ud af hinanden.

Jeg har ikke noget negativt, at sige om, at få børn så tæt på hinanden. Jeg tror, at det er vigtigt, at man mærke efter inde i sig selv om, hvad man vil og om man har overskuet til, at få en lille ny så hurtigt efter nr. 1. Ja, det er selvfølgelig hårdt indimellem - men det er jo ligegyldigt om der er 1, 3 eller 5 år imellem.

Jeg har ikke fortrudt, at vi har fået Lina og Luka så tæt på hinanden

 

Åh ha Katja, det lyder hårdt på den helt fantastiske dejlige måde. Vi sidder i store overvejelser herhjemme om evt. at prøve igen. Havde jo rigtig svært ved at lave Linus, så tror jeg er lidt nervøs for at det kommer til at tage så lang tid igen . Omvendt kan vi jo også risikere at jeg bliver gravid med det samme. Tror du har helt ret (uden at jeg ved noget om det), at det handler om hvordan det gøres og om at prioritere rigtigt.

Jamen vi prioriterer såmænd også rigtigt,  men helt ærligt, alle siger de føler de har svigttet deres børn så mon ikke der er noget om det???

Og forskellen på alderen er jo netop at de store KAN SELV...de kan de små altså bare ike. DE skal stadig have hjælp og man er bare nødt til at sige nej, vent lige skat, mor skal lige skifte Tor, mor skal lige lave grøden til Tor færdig, mor skal lige amme Tor osv osv.. Og DER føler den store (som jo i virkeligheden slet ike er stort, men stadig lille og SÅ afhægig) at de bliver tilsidesat for den nye baby.

Jeg fortryder heller ikke jeg fik dem så tæt, det går jo helt fint, men ved at det er hårdt for den store. Ser bestemt ikke rosenrødt på det hele fordi jeg ved jo fra SAMTLIGE kloge hoveder at det virkelig påvirker de små at blive storesøskende i så tidlig en alder. Derfor det siges at 3 år er det bedste:-)

Så alt hvad jeg skriver er sandt, man kan bare vælge at tro på det bedste:-)

Og uanset hvad i vælger vil det jo gå..ja, det er pisse hårdt det første stykke tid og skdie synd for den store. Men allerede nu kan man se de begynder at få lidt sjov ud af hinanden:9

Som her i forrige uge da William begyndte at kilde Tor og hun are skreg af grin...ih, det smeltede mit hjerte

Men samtidig går der så kun 2 min, så står og dasker til hende med en plastik hammer.....Så det skifter hurtigt.

Og når man spørker om hun ikke skal have et kys og han så går hen og forsøger at plante et midt på munden...he he, så hyggeligt.

Så gør hvad i finder rigtigt, men de fleste erfaringer går altså på at du vil få skyldfølelse overfor L og at han vil skulle gøre mange ting alene i starten.

Så det skal man lære at takle, men det gør man jo også:-)

Og pas på....det tog også flere år at få William, men altså kun 5 mdr+ en SA at få Victoria

MariaE skriver:

Jamen vi prioriterer såmænd også rigtigt,  men helt ærligt, alle siger de føler de har svigttet deres børn så mon ikke der er noget om det???

Og forskellen på alderen er jo netop at de store KAN SELV...de kan de små altså bare ike. DE skal stadig have hjælp og man er bare nødt til at sige nej, vent lige skat, mor skal lige skifte Tor, mor skal lige lave grøden til Tor færdig, mor skal lige amme Tor osv osv.. Og DER føler den store (som jo i virkeligheden slet ike er stort, men stadig lille og SÅ afhægig) at de bliver tilsidesat for den nye baby.

Jeg fortryder heller ikke jeg fik dem så tæt, det går jo helt fint, men ved at det er hårdt for den store. Ser bestemt ikke rosenrødt på det hele fordi jeg ved jo fra SAMTLIGE kloge hoveder at det virkelig påvirker de små at blive storesøskende i så tidlig en alder. Derfor det siges at 3 år er det bedste:-)

Så alt hvad jeg skriver er sandt, man kan bare vælge at tro på det bedste:-)

Og uanset hvad i vælger vil det jo gå..ja, det er pisse hårdt det første stykke tid og skdie synd for den store. Men allerede nu kan man se de begynder at få lidt sjov ud af hinanden:9

Som her i forrige uge da William begyndte at kilde Tor og hun are skreg af grin...ih, det smeltede mit hjerte

Men samtidig går der så kun 2 min, så står og dasker til hende med en plastik hammer.....Så det skifter hurtigt.

Og når man spørker om hun ikke skal have et kys og han så går hen og forsøger at plante et midt på munden...he he, så hyggeligt.

Så gør hvad i finder rigtigt, men de fleste erfaringer går altså på at du vil få skyldfølelse overfor L og at han vil skulle gøre mange ting alene i starten.

Så det skal man lære at takle, men det gør man jo også:-)

Og pas på....det tog også flere år at få William, men altså kun 5 mdr+ en SA at få Victoria

Altså så blive jeg nød til at spørge hvorfor i så valgte at få dem så tæt på hinanden når du VED at alt det du skriver er rigtigt. Nå du ved du svigter den store og du ved det er synd for den store hvorfor så vælge at få dem så tæt på hinanden. 

:-)

Uha, jamen det er jo lidt samme grund som du overvejer det.

Fordi man er skruk og fordi man var laaaang tid om den første

Begge børn er planlagt, vi havde bare troet det ville tage meget længere tid :-)

Og var jo også igennem en SA lige inden så tænke at der nok ville gå mindst endnu 1/2 år..MEN nej, var jo gravid allerede 4 uger eftewr SA´en.

Så er jo gået fra at være 14 mdr den ene gang og 2 år den gang om at blive gravid, til at der går KORT tid.

Så elsker at mine børn er tætte, ingen tvivl, men der er da ingen tvivl om at den store kan mærke det meget. Igen, ikke at jeg fortryder, men vl bare sige det altså gør en forskel om den store er 1,5 år eller 3 år.

Men siger ikke i skal lade være, bare  at i skal tænke det godt igennem og tænke på de gode og negative ting omkring det:-)'

Igen, alt i alt er de jo ens guldklumper og man vil jo vitterligt bare det bedste for dem. Derfor jeg liiiige venter med nr 3(hvis jeg får lov:-)) til hun er ældre end William var.

Og igen igen, graviditeter er bare svære at planlægge...kors mand...kan huske jeg skældte min mor ud som barn, fordi jeg var født 1 uge før jul og alle var så optaget i december måned.

Dengang tænke jeg jo abre at når man havde sex blev man gravid, færdig slut, havde ikke regnet med det kunne være så svært jo

Godt man bliver klogere af erfaring...