Pk mit ønske

lineog4 skriver:

Må med det samme skrive jeg ikke er pro ks og selv var hunderæd for min anden graviditet skulle ende i det pga hun lå den forkerte vej. 

Men der er en risiko forbundet ved vaginalfæsswl efter ks. Arret kan springe op og det kan medføre akut moderkage løsning (der dør barnet utrolig hurtigt), det kan også medføre blødning i bughulen og baby der er på vej ud - tror risikoen her er størst for mor. Jeg har mødt tre historier hvor arret sprang op der kom akut moderkageløsning og barnet døde og en hvor det endte i en rimelig stor hjerneskade. 

Jeg har hørt om nyfødte der havde svært ved at komme i gang efter ks, men ikke om nogle der døde hvor det var ks der var decideret grunden (det betyde absolut ikke at det ikke sker). Hvad jeg kan læse mig til sådan meget hurtigt, så er ks mest farlig for mor. 

 

Jeg har flere forløb på Neo bag mig og min ene søn var alvorligt syg pga våde lunger som lægerne sagde ligeud var pga ks 

Tror man roligt kan stole på at lægerne ville sige til hvis det var farligt at føde varginalt  den største risiko for at arret skal springe er hvis man bliver gravid for hurtigt efter ks

Tænker der er en god grund til at de fraråder unødvendige ks 

En operation er risikofyldt både under og efter 

Jeg blev selv pumpet fuld af antibiotika blodfortyndende osv 5 dage efter ks og det er næppe sundt men det værste var at mit pk som ikke kunne undgås pga medicinske grunde var ved at slå min lille dreng ihjel det havde jeg det elendigt med i mdr efter og så selv om jeg vidste det var nødvendigt 

Og det er jeg selvfølgelig farvet af men mener stadig at ts ville ikke få nej til ks hvis der var fare for hende eller baby

Carina:-) skriver:

Jeg har flere forløb på Neo bag mig og min ene søn var alvorligt syg pga våde lunger som lægerne sagde ligeud var pga ks 

Tror man roligt kan stole på at lægerne ville sige til hvis det var farligt at føde varginalt  den største risiko for at arret skal springe er hvis man bliver gravid for hurtigt efter ks

Tænker der er en god grund til at de fraråder unødvendige ks 

En operation er risikofyldt både under og efter 

Jeg blev selv pumpet fuld af antibiotika blodfortyndende osv 5 dage efter ks og det er næppe sundt men det værste var at mit pk som ikke kunne undgås pga medicinske grunde var ved at slå min lille dreng ihjel det havde jeg det elendigt med i mdr efter og så selv om jeg vidste det var nødvendigt 

Og det er jeg selvfølgelig farvet af men mener stadig at ts ville ikke få nej til ks hvis der var fare for hende eller baby

Tror faktisk ikke, vi er langt fra hinanden, mener ligesom dig, at KS selvfølgelig kun skal udføres med gyldig grund. Jeg er nok bare farvet af (og stadig påvirket af) at have fået to børn, som begge har manglet ilt under fødsel. Den ene endte med det hyper akutte KS og en dertilhørende dårlig apgar score, den anden vaginalt med udslag i PHværdi og dermed indlæggelse og sonde på NEO. Begge børn ville have haft godt af, at der blev kaldt KS noget før, begge børn var udsat for en JM, som trak den for længe! Den vaginale fødsel endda på trods af en fødselsplan udfærdiget med en fødselslæge, hvor det meget tydeligt stod, hvornår der skulle kaldes KS. Jeg er faktisk ret chokeret, når jeg læser min fødseljournal over, hvor store chancer der er blevet taget på trods af min fødselsplan og historik med netop iltmangel. 

Skulle jeg føde igen(skal jeg ikke), så ville jeg nok være en af dem, som forlangte et pks, da jeg ikke ville turde at tage chancen på mit ufødte barns vegne. Kunne man garantere mig en JM, som ville følge en evt fødselsplan når bølgerne går højt, så ville det måske være anderledes. Om mine oplevelser skyldes en mangel på resurser på fødegangen eller andet, ja det kan jeg ikke sige. Men mine oplevelser har bestemt påvirket mit syn på KS og vaginal fødsel, selvom jeg selvfølgelig stadig mener, at vaginal er at foretrække for langt de fleste.

nielsen80 skriver:

Tror faktisk ikke, vi er langt fra hinanden, mener ligesom dig, at KS selvfølgelig kun skal udføres med gyldig grund. Jeg er nok bare farvet af (og stadig påvirket af) at have fået to børn, som begge har manglet ilt under fødsel. Den ene endte med det hyper akutte KS og en dertilhørende dårlig apgar score, den anden vaginalt med udslag i PHværdi og dermed indlæggelse og sonde på NEO. Begge børn ville have haft godt af, at der blev kaldt KS noget før, begge børn var udsat for en JM, som trak den for længe! Den vaginale fødsel endda på trods af en fødselsplan udfærdiget med en fødselslæge, hvor det meget tydeligt stod, hvornår der skulle kaldes KS. Jeg er faktisk ret chokeret, når jeg læser min fødseljournal over, hvor store chancer der er blevet taget på trods af min fødselsplan og historik med netop iltmangel. 

Skulle jeg føde igen(skal jeg ikke), så ville jeg nok være en af dem, som forlangte et pks, da jeg ikke ville turde at tage chancen på mit ufødte barns vegne. Kunne man garantere mig en JM, som ville følge en evt fødselsplan når bølgerne går højt, så ville det måske være anderledes. Om mine oplevelser skyldes en mangel på resurser på fødegangen eller andet, ja det kan jeg ikke sige. Men mine oplevelser har bestemt påvirket mit syn på KS og vaginal fødsel, selvom jeg selvfølgelig stadig mener, at vaginal er at foretrække for langt de fleste.

Og det forstår jeg godt 

Det er skræmmende at jm ikke reagerede på trods af dine papirer 

Jeg tager mig selv i at være glad for min diabetes 

For jeg var under diabetesteamet og der er der ikke nogen der vover at ignorere lægernes ord

Gudskelov det gik godt trods alt 

Carina:-) skriver:

Jeg har flere forløb på Neo bag mig og min ene søn var alvorligt syg pga våde lunger som lægerne sagde ligeud var pga ks 

Tror man roligt kan stole på at lægerne ville sige til hvis det var farligt at føde varginalt  den største risiko for at arret skal springe er hvis man bliver gravid for hurtigt efter ks

Tænker der er en god grund til at de fraråder unødvendige ks 

En operation er risikofyldt både under og efter 

Jeg blev selv pumpet fuld af antibiotika blodfortyndende osv 5 dage efter ks og det er næppe sundt men det værste var at mit pk som ikke kunne undgås pga medicinske grunde var ved at slå min lille dreng ihjel det havde jeg det elendigt med i mdr efter og så selv om jeg vidste det var nødvendigt 

Og det er jeg selvfølgelig farvet af men mener stadig at ts ville ikke få nej til ks hvis der var fare for hende eller baby

Døde nyfødte er marginaler. Og der er fare ved vaginalfødsel efter et ks og også for dem hvor det er flere år siden ks blev foretaget (de 3 jeg kender der var der gået over 2 år mellem)- men det er marginaler, og der er flest hvor det går godt. Og som du så skriver er der faren for våde lunger og ikke mindst faren for mor ved et ks.

Læger råder ikke ud fra marginaler, de råder ud fra "normalitet" og personligt har jeg det sådan, at jeg aldrig turde en vaginal fødsel efter ks, men det er jo farvet af de historier jeg har fået, havde jeg tre historier om børn der døde af de våde lunger, ville jeg ikke turde andet end prøve den vaginale fødsel.

Problemet med graviditet, fødsler og børn er de ikke kommer med en garanti om lykke og sundhed, der er altid en risiko, livet er krydret med en risiko. Men vi skal ikke leve i frygten for risikoen og marginalerne, men leve i glæden ved lykken og "normalen".

Og ja jeg må så indrømme jeg ikke længere ejer den "naive" tro på lægerne og fagfolkene inden for den medicinske videnskab. Jeg tror på de vil det bedste, de gør deres bedste, men de også kan tage fejl og kan råde forkert. Jeg kom fx hjem med et dødsygt barn efter flere fagpersoner havde tjekket  det betyder ikke, jeg vil råde til ikke at lytte til råd, men det betyder jeg råder til man godt må være kritisk og mærke efter.

Og igen jeg er absolut ikke pro ks - jeg ville faktisk sige, jeg er pro vaginal, og ikke kan forstå man fx som førstegangsfødende vælger ks , hvis der absolut ingen medicinsk grund er til det. Og jeg ville faktisk også sige, jeg synes man skal vælge vaginal efter ks (selvom jeg ikke turde, men jeg synes også jeg er en af dem der er blevet ramt af marginaler, en hjertefejl der måske ses hver anden år). Men jeg synes man skal huske nuancerne

lineog4 skriver:

Døde nyfødte er marginaler. Og der er fare ved vaginalfødsel efter et ks og også for dem hvor det er flere år siden ks blev foretaget (de 3 jeg kender der var der gået over 2 år mellem)- men det er marginaler, og der er flest hvor det går godt. Og som du så skriver er der faren for våde lunger og ikke mindst faren for mor ved et ks.

Læger råder ikke ud fra marginaler, de råder ud fra "normalitet" og personligt har jeg det sådan, at jeg aldrig turde en vaginal fødsel efter ks, men det er jo farvet af de historier jeg har fået, havde jeg tre historier om børn der døde af de våde lunger, ville jeg ikke turde andet end prøve den vaginale fødsel.

Problemet med graviditet, fødsler og børn er de ikke kommer med en garanti om lykke og sundhed, der er altid en risiko, livet er krydret med en risiko. Men vi skal ikke leve i frygten for risikoen og marginalerne, men leve i glæden ved lykken og "normalen".

Og ja jeg må så indrømme jeg ikke længere ejer den "naive" tro på lægerne og fagfolkene inden for den medicinske videnskab. Jeg tror på de vil det bedste, de gør deres bedste, men de også kan tage fejl og kan råde forkert. Jeg kom fx hjem med et dødsygt barn efter flere fagpersoner havde tjekket  det betyder ikke, jeg vil råde til ikke at lytte til råd, men det betyder jeg råder til man godt må være kritisk og mærke efter.

Og igen jeg er absolut ikke pro ks - jeg ville faktisk sige, jeg er pro vaginal, og ikke kan forstå man fx som førstegangsfødende vælger ks , hvis der absolut ingen medicinsk grund er til det. Og jeg ville faktisk også sige, jeg synes man skal vælge vaginal efter ks (selvom jeg ikke turde, men jeg synes også jeg er en af dem der er blevet ramt af marginaler, en hjertefejl der måske ses hver anden år). Men jeg synes man skal huske nuancerne

 

 

 

Det er under 1 procent der oplever at arret springer op

Så risikoen er ikke enorm

Men når hver 4 kvinde får ks så er det klart at tallet virker "stort" 

Nu ved jeg ikke hvad grunde du har til at ønske kejsersnit, og jeg har snart hørt mange både gode og dårlige grunde til at folk ønsker det.

Jeg syntes ofte at kvinder ønsker kejsersnit på grund af en frygt for det ene eller det andet. Nogen gange er denne frygt selvfølgelig med god grund, mens den andre gange udelukkende er en frygt.

Jeg har selv en voldsom fødsel bag mig, som var tæt på at ende i meget akut kejsersnit. De nåede faktisk at gøre mig klar til hurtigt narkose (ingen tid til andet bedøvelse), da en fødselslæge bad mig presse, på trods af ingen veer, mens hun trak med sugekop. På det tidspunkt var der ingen hjertelyd fra babyen. Heldigvis gik alt alligevel godt, men oplevelsen har ligget rigtigt dybt i mig og jeg har virkelig frygter en ny graviditet. - for mig er et kejsersnit dog lige så skræmmende som en vaginal fødsel. Bare tanken om at det jo decideret er en operation og at man oftest er ved fuld bevidsthed imens, skræmmer mig.

Da jeg så blev gravid igen, snakkede jeg med min jordemoder om det og det hjalp fantastisk meget på min frygt. Der er lagt en handlingsplan for hvad der skal ske når jeg engang går i fødsel og det giver så meget ro.

Så inden du går helt i panik og skifter fra det ene sygehus til det andet, så ville jeg tage en snak med jordemoderen og få snakket ud om det der ligger til grund for dit ønske. Fortæl om din oplevelse af tingene og lyt til hendes forslag til hvad alternativer der kan være. Gå derefter hjem og tænk tingene igennem. Er hun ikke støttende for dine følelser eller syntes du ikke om hendes alternativer, så kan du begynde at kontakte andre sygehuse og forhøre dig hos dem. - på den måde viser du også at du er åben for at lytte til alternativer, også selvom du ikke nødvendigvis mener de er rigtige for dig. Og hvem ved, måske er din jordemoder faktisk enig og sender dig videre til en sød og forstående fødselslæge  

Carina:-) skriver:

Det er under 1 procent der oplever at arret springer op

Så risikoen er ikke enorm

Men når hver 4 kvinde får ks så er det klart at tallet virker "stort" 

En procent er en risiko, på linie med det er en risiko at barn taget ved kejsersnit får våde lunger, at navlesnoren falder frem ved vaginalføsseæ og barnet ikke får ilt, at barnets kredsløb ikke går i gang efter fødslen (og der sker både efter vaginal og ks) osv osv osv Skal lægen råde efter de små marginaler? Nej men det er sørme også dumt at lade som babyer ikke dør, og har en gravid en reel,angst så frem for at negligere den bør man se den i øjnene. 1% baryder en ud af hundrede det er sørme alligevel en del hvis nan er bange, de råder til moderkagebiopsi med risiko for abort for mindre risiko for Down, så alt er relativt.

at en kommende mor frygter fx et ar der går op er en lige reel frygt spm frygten for de de lunger, og blot fordi lærerne ikke synes de skal råde til ks er jo ikke det samme som man så har fået en garanti. I dk fx sætter man først en fødsel i gang efter fulde 42 uger modsat en del andre lande der gør det efter fulde 41 fordi man ved at der er større sandsynlighed for at moderkagen begynder at degenere og dermed at der kommer flere børn der dør i maven. Hvorfor? Penge eller fordi man ikke tror på det? Jeg ved det ikke, men jeg ved da jeg bad om at have dato for igangsættelse, sagde lægen: vi gør det 41+0 for så løber vi ingen risiko - læger har også er budget, en administration mm. 

lineog4 skriver:

En procent er en risiko, på linie med det er en risiko at barn taget ved kejsersnit får våde lunger, at navlesnoren falder frem ved vaginalføsseæ og barnet ikke får ilt, at barnets kredsløb ikke går i gang efter fødslen (og der sker både efter vaginal og ks) osv osv osv Skal lægen råde efter de små marginaler? Nej men det er sørme også dumt at lade som babyer ikke dør, og har en gravid en reel,angst så frem for at negligere den bør man se den i øjnene. 1% baryder en ud af hundrede det er sørme alligevel en del hvis nan er bange, de råder til moderkagebiopsi med risiko for abort for mindre risiko for Down, så alt er relativt.

at en kommende mor frygter fx et ar der går op er en lige reel frygt spm frygten for de de lunger, og blot fordi lærerne ikke synes de skal råde til ks er jo ikke det samme som man så har fået en garanti. I dk fx sætter man først en fødsel i gang efter fulde 42 uger modsat en del andre lande der gør det efter fulde 41 fordi man ved at der er større sandsynlighed for at moderkagen begynder at degenere og dermed at der kommer flere børn der dør i maven. Hvorfor? Penge eller fordi man ikke tror på det? Jeg ved det ikke, men jeg ved da jeg bad om at have dato for igangsættelse, sagde lægen: vi gør det 41+0 for så løber vi ingen risiko - læger har også er budget, en administration mm. 

Jeg synes 1 procent er lidt i forhold til risikoen for en operation

Ifølge forskning så er risikoen 4 gange så høj for død ved ks kontra varginalt fødsel

Der er ingen der siger at ks der er for at barn eller mor skal overleve er unødvendige men når hver 4 kvinde får ks så er vi ude i at der måske skulle mere oplysning på bordet til gravide kvinder 

Der er kvinder der får ks fordi de ikke vil ødelægges forneden 

Der er kvinder der får det fordi de er bange for smerten ved veer 

Nu har jeg fået 2 ks og ved hvor hårdt det er for baby og mor og jeg sy es det er bekymrende at tallet for os er stigende så ja jeg synes det er at tage ansvar at de fleste fødesteder strammer op 

Carina:-) skriver:

Jeg synes 1 procent er lidt i forhold til risikoen for en operation

Ifølge forskning så er risikoen 4 gange så høj for død ved ks kontra varginalt fødsel

Der er ingen der siger at ks der er for at barn eller mor skal overleve er unødvendige men når hver 4 kvinde får ks så er vi ude i at der måske skulle mere oplysning på bordet til gravide kvinder 

Der er kvinder der får ks fordi de ikke vil ødelægges forneden 

Der er kvinder der får det fordi de er bange for smerten ved veer 

Nu har jeg fået 2 ks og ved hvor hårdt det er for baby og mor og jeg sy es det er bekymrende at tallet for os er stigende så ja jeg synes det er at tage ansvar at de fleste fødesteder strammer op 

Vi kan sagtens være enige, men jeg skrev kun om de som ønsker ks efter de har fået ks tidligere, fordi de er bange for arret kan springe op og for dem tror jeg faktisk. 1% er højt, de skal jo ikke lide under andre kvinder tilvælger ks af andre grunde som ikke handler om risiko for komplikationer.

nielsen80 skriver:

Tror faktisk ikke, vi er langt fra hinanden, mener ligesom dig, at KS selvfølgelig kun skal udføres med gyldig grund. Jeg er nok bare farvet af (og stadig påvirket af) at have fået to børn, som begge har manglet ilt under fødsel. Den ene endte med det hyper akutte KS og en dertilhørende dårlig apgar score, den anden vaginalt med udslag i PHværdi og dermed indlæggelse og sonde på NEO. Begge børn ville have haft godt af, at der blev kaldt KS noget før, begge børn var udsat for en JM, som trak den for længe! Den vaginale fødsel endda på trods af en fødselsplan udfærdiget med en fødselslæge, hvor det meget tydeligt stod, hvornår der skulle kaldes KS. Jeg er faktisk ret chokeret, når jeg læser min fødseljournal over, hvor store chancer der er blevet taget på trods af min fødselsplan og historik med netop iltmangel. 

Skulle jeg føde igen(skal jeg ikke), så ville jeg nok være en af dem, som forlangte et pks, da jeg ikke ville turde at tage chancen på mit ufødte barns vegne. Kunne man garantere mig en JM, som ville følge en evt fødselsplan når bølgerne går højt, så ville det måske være anderledes. Om mine oplevelser skyldes en mangel på resurser på fødegangen eller andet, ja det kan jeg ikke sige. Men mine oplevelser har bestemt påvirket mit syn på KS og vaginal fødsel, selvom jeg selvfølgelig stadig mener, at vaginal er at foretrække for langt de fleste.

Hvor ser du din fødselsjournal? Jeg har kigget på sunhed.dk, men der er virkelig ikke meget info omkring min "fødsel".