Kan man det?

Bananaalice skriver:

Hvad ville du gøre hvis vi sagde "nej det kan man ikke"..??

Så jeg vil nærmere sige "Kan man gøre noget ved det, uden det går udover et lille barn?"... nej, det tror jeg nu ikke det kan..

 

Og en anden gang, hvis der er mere til historien vi skal vide før vi svare, så tag det med i dit oplæg til debat. Vi kunne jo ikke vide i var gode venner

Hvis i andre sagde sådan, ville jeg tænke "rart at der er andre med samme opfattelse".

Arh, det er da vist meget normalt i en debat herinde, at man tilføjer noget hen ad vejen for nærmere opklaring, og hvis andre spørger om noget. 

Supergirl skriver:

Du burde måske have skrevet det med aftalen.. for så har I jo en regel om det . 

Så lægger der måske noget andet i det, hvis I har en aftale om ikke at gøre noget og når de ikke siger noget. 

Er I blevet uvenner? Pigerne uvenner? 

Kan du ikke snakke med dem? Spørge hvorfor de lige har valgt den dag? 

Jeg ved ikke af, at vi skulle være uvenner. Heller ikke pigerne. Må jeg spørge, hvorfor du tænker det?

Jeg vil i hvert fald fortælle dem, hvad jeg føler. 

Anonym skriver:

for 14 dage/tre uger siden fortalte jeg, at jeg var igang med at planlægge hvornår min datter skulle holde fødselsdag for klassen. Der sagde hun, at de ikke skulle holde noget i år heller. De holdt heller ikke sidste år.

De har så pludselig ændret mening, og det har de selvfølgelig lov til, men hvordan skulle jeg vide det? Vi snakker sammen flere gange i ugen. De har intet nævnt.

Kan det tænkes at det er noget virkelig spontant? At deres datter har fået mod til at holde noget? Og de så bare ikke har tænkt over det.. Måske slet ikke tænkt over at jeres datters lå dagen efter. 

Hvis det er så hårdt for dig, så prøv at snak stille og roligt med dem. Fortæl hvordan jeres datter har det. 

Hvis I er gode venner, må I da kunne være voksne nok til at snakke om tingene. 

Anonym skriver:

Jeg ved ikke af, at vi skulle være uvenner. Heller ikke pigerne. Må jeg spørge, hvorfor du tænker det?

Jeg vil i hvert fald fortælle dem, hvad jeg føler. 

At der ligger noget mere bag det? 

I har lavet en aftale i klassen om ikke at have fødselsdage sådan og det gør de så... men jeg ved ikke... Måske ligger der ikke noget bag det, men bare at de ikke havde tid i andre weekender.. 

Nej, det er din datters følelser. Det er hende der er bange. Men du er også nød til at snakke med din datter, sige at hun ikke kan gå rundt og være nervøs over sådan noget. Hvis de er hendes venner, kommer de selvfølgelig til hendes fødselsdag(Hvis de selvfølgelig kan).  To fødselsdage på et par timer to dage i træk er da ikke så slemt. De fleste laver noget hele weekenden... 

Anonym skriver:

Jeg ved ikke af, at vi skulle være uvenner. Heller ikke pigerne. Må jeg spørge, hvorfor du tænker det?

Jeg vil i hvert fald fortælle dem, hvad jeg føler. 

Hvad vil du opnå med dét? Eller rettere sagt: Hvad er realistisk at opnå? Ufred? Uvenskab? 

De flytter ikke deres datters børnefødselsdag. De har formentlig en god grund til at se bort fra klassens  regel, så de får heller ikke dårlig samvittighed. Du opnår kun at være den irriterende rethaveriske curling-mor, som de bliver gnavne på.

Jeg vil klart anbefale dig at holde din mund.

Mon ikke det bare er spontant? Det kan være, at deres pige blev frisk på at holde noget alligevel, da hun så din datters invitation? Børn i den alder kan vende på en tallerken i løbet af to sekunder.

Og helt ærligt, hvad forventer du at få ud af at tale med dem? De aflyser nok ikke, og det lyder ikke til, at det er muligt at flytte festen.

Ja, det er da træls, når nu I har en aftale i klassen om, at man ikke holder fødselsdage oven i hinanden, men helt ærligt er det, at skyde gråspurve med kanoner at gå de andre forældre på klingen. 

I den situation havde jeg trukket på skuldrene og sagt pyt. 

Anonym skriver:

Min datter har for en uge siden afleveret indbydelser på klassen til fødselsdag. Festen skal holdes søndag d 10. juni.

I dag kommer hun hjem med en indbydelse til lørdag d. 9. juni.

Vi kan ikke udskyde til weekenden efter, for der er der andre der holder fødseldag. Og herefter får de sommerferie.

Pigerne er 11-12 år.

Kan man godt tillade sig, at holde fest dagen lige inden en anden?

Hvad havde i gjort?

Jeg ville måske nok også lige skulle bide i det sure æble , hvis det var her. Kan faktisk godt følge din datters tankegang , og hendes frygt for at de så vil melde afbud til hendes.

jeg ville nok ikke gøre noget ved det. Da man jo selvfølgelig ikke kan bestemme over andre. Men jeg kan udemærket forstå dig.

ville også være skuffet , den ville bestemt ikke blive mindre af, af I er venner. 

Anonym skriver:

Hvis i andre sagde sådan, ville jeg tænke "rart at der er andre med samme opfattelse".

Arh, det er da vist meget normalt i en debat herinde, at man tilføjer noget hen ad vejen for nærmere opklaring, og hvis andre spørger om noget. 

Du spørger, om man "kan dét". Jeg ville svare "ja da" uden at blinke, før jeg vidste, det var stik imod en formuleret aftale. 

Nu, hvor det er sket, ville jeg ikke gøre andet end at ærgre mig lidt over, aftalen blev brudt - og gå ud fra, der lå en god forklaring bag. Det er jo stensikkert ikke gjort for at genere jer, men bunder vel i et barn, der pludselig har skiftet mening og drømmer om at holde fødselsdag, præcis som jeres datter. 

Hvis I er meget nære venner, kan du selvfølgelig spørge ind til det, men kommer der noget godt ud af dét? Den anden pige kommer jo ikke til at aflyse alligevel. 

Tænk jeg synes stadig ikke det er "slemt" venner eller ej.... jeg ville formodentlig også selv kunne glemme at sige det, og bare tænke vupti så må vi tage lørdag for min datter vil også gerne og især hvis min datter faktisk har været "bange" for at holde fødselsdag. 

Hvad jeg ville gøre i dine sko er nok stik modsat af hvad er forventeligt. For jeg ville tale det helt ned, og ville svare min datter med et, ej selvsagt har de lyst til at komme. De der ikke kan er fordi de allerede har planlagt noget i familien og de ville ikke være kommet ligegyldigt hvad. Og så ville jeg snakke om sikke en skøn weekend hvor du hver dag skal være sammen med alle dine veninder, hvor heldig har man lige lov at være?! Og så ville jeg stoppe den der, og nyde der er en lyst i klassen til at invitere og dermed arbejde foe det gode fællesskab. 

Hvis min datter blev ved at tro ingen ville komme til hendes men til veninden, ville jeg nok på en eller anerkendende måde høre hvorfor, for så tror jeg der stikker lidt præteen usikkerhed under, og så ville jeg anerkende de følelser, men stadig tale problemet med to fødselsdage ned.

Tænker egentlig også hvorfor, hvorfor skulle pigerne dog ikke ønske st deltager en fødselsdag om søndagen hvis de har været til fødselsdag om lørdagen, og hvorfor skulle forældrene dog støtte dem i det valg. Det ville jeg absolut ikke høre som forælder. Plus min datter og hendes veninder (som lige er 1-2 år ældre) er sammen konstant, hun tog til konfirmation den ene dag, gik fra den direkte til sleepover for at stå op tage ned til sit teaterhold, vende hjemme kl 16, hvorefter 4 piger slog lejr på hendes værelse til efter aftensmaden. De skulle jo meget gerne elske at være sammen, og ikke se det Som hårdt arbejde

Abracadabra skriver:

Hvad jeg havde gjort? Tjah, jeg ser kun én mulighed: Nemlig flippe helt skråt, ringe til de pågældende forældre og INSISTERE på, at de skulle aflyse deres forpulede lorteunges helt ligegyldige og i øvrigt malplacerede fucking fødselsdag. Derefter ville jeg klage til skolebestyrelsen og eventuelt ringe til først kommunen og dernæst til Politiken og skrige op om den helt hensynsløse behandling jeg og min lille prinsesse var udsat for. 

Nej, måske ikke... Jeg ville nok bare sige pyt og glæde mig over, at ungerne får en skøn weekend. I kan overveje at ringe til de andre forældre og snakke mad/aktiviteter, så pigerne ikke skal spise og lege det samme 2 dage i træk.

Århhhhgh jeg griner - du rammer hovedet på sømmet