Venner med barnets dagplejemor?

Er der nogen som er privat venner med deres børns dagplejemor? Og som ikke kendte hinanden inden barnet startede? 

Min søns dagplejemor er en fantastisk sød kvinde- vi klinger super godt- synes jeg og vi har altid noget at snakke om. Vi kender efterhånden hinanden ret godt da vi snakker om alt mellem Himmel og jord i de minutter jeg er der morgen og eftermiddag.

sagen er den at hun virkelig er typen jeg har Lust til at indlede et venskab med, men er bange for at tage "skridtet" da jeg jo ikke ved om hun er venlig overfor mig, bare fordi "hun skal"? 

Både hende og hendes mand klinger rigtig godt med mig og min mand og generelt føler jeg bare at de egentlig også synes godt om os.

Lige nu er vi på camping og de ligger på samme campingplads. De sagde selv vi da skulle komme ned og se vognen så det gjorde vi igår og var der en times tid- kun fordi de bød på drikkevarer osv ellers var vi gået igen så de ikke følte vi presser os på. Vi havde det rigtig hyggeligt og de er klart nogen jeg godt gad bruge tid sammen med rent privat. Jeg bryder mig dog ikke om at spørge eller gå derned igen da jeg jo reelt ikke ved hvad de tænker og ikke vil have de synes vi er anmasende så derfor går vi ikke derned mere... 

det er bare så dumt at spørge: hey, vil i spise sammen en aften? 

Synes det er en træls situation at sætte hende i hvis hun egentlig ikke gider se sit dagplejebarn og forældre rent privat men bare er venlig for det skal hun være i arbejdstiden?��

hvad ville i gøre? Nogen der har prøvet noget lignende?

Anonym skriver:

Er der nogen som er privat venner med deres børns dagplejemor? Og som ikke kendte hinanden inden barnet startede? 

Min søns dagplejemor er en fantastisk sød kvinde- vi klinger super godt- synes jeg og vi har altid noget at snakke om. Vi kender efterhånden hinanden ret godt da vi snakker om alt mellem Himmel og jord i de minutter jeg er der morgen og eftermiddag.

sagen er den at hun virkelig er typen jeg har Lust til at indlede et venskab med, men er bange for at tage "skridtet" da jeg jo ikke ved om hun er venlig overfor mig, bare fordi "hun skal"? 

Både hende og hendes mand klinger rigtig godt med mig og min mand og generelt føler jeg bare at de egentlig også synes godt om os.

Lige nu er vi på camping og de ligger på samme campingplads. De sagde selv vi da skulle komme ned og se vognen så det gjorde vi igår og var der en times tid- kun fordi de bød på drikkevarer osv ellers var vi gået igen så de ikke følte vi presser os på. Vi havde det rigtig hyggeligt og de er klart nogen jeg godt gad bruge tid sammen med rent privat. Jeg bryder mig dog ikke om at spørge eller gå derned igen da jeg jo reelt ikke ved hvad de tænker og ikke vil have de synes vi er anmasende så derfor går vi ikke derned mere... 

det er bare så dumt at spørge: hey, vil i spise sammen en aften? 

Synes det er en træls situation at sætte hende i hvis hun egentlig ikke gider se sit dagplejebarn og forældre rent privat men bare er venlig for det skal hun være i arbejdstiden?��

hvad ville i gøre? Nogen der har prøvet noget lignende?

Jeg er godt nok ikke dagplejemor, men er pædagog i en vuggestue.

Jeg ville finde det upassende at indlede et venskab, mens barnet stadig er der. Hvis det var en jeg kunne se et venskab med, ville jeg nok vente til barnet er rykket videre. 

Jeg er blevet anmodet "venskab" på facebook af flere, men har altid afvist, og forklaret dem hvorfor. 

Jeg mener man skal adskille privaten og arbejdet når man arbejder på den måde. 

Men det kan være jeres dagplejemor har det på en anden måde, så tænker du må gøre som du føler . 

Jeg er godt nok ikke dagplejemor, men er pædagog i en vuggestue.

Jeg ville finde det upassende at indlede et venskab, mens barnet stadig er der. Hvis det var en jeg kunne se et venskab med, ville jeg nok vente til barnet er rykket videre. 

Jeg er blevet anmodet "venskab" på facebook af flere, men har altid afvist, og forklaret dem hvorfor. 

Jeg mener man skal adskille privaten og arbejdet når man arbejder på den måde. 

Men det kan være jeres dagplejemor har det på en anden måde, så tænker du må gøre som du føler . 

Det er nemlig også sådan jeg generelt har det. Min mor er børnehaveklasselærer og som hun siger: der er nogen forældre der gerne måtte komme på besøg i min campingvogn men bestemt også nogle der helst skulle gå videre ���� men hvordan ved man lige hvem af dem man er? ��

der er bare et par ting der gør at jeg måske tænker at de måske gerne vil ses. Den ene er at dagplejemor selv ansøgte mig på Facebook - gjorde jeg helt bevidst ikke selv for ville ikke stille hende i den situation, og hun er ikke venner med de andre forældre - den anden er at hun for nylig har inviteret os og det andet barn i dagplejen til grillaften udenfor arbejdstid - fordi der snart kun er de to børn da den ene stopper. 

Tænker at hun da ikke ville bruge sin fritid på det hvis hun synes at vi var trælse? ��

Anonym skriver:

Det er nemlig også sådan jeg generelt har det. Min mor er børnehaveklasselærer og som hun siger: der er nogen forældre der gerne måtte komme på besøg i min campingvogn men bestemt også nogle der helst skulle gå videre ���� men hvordan ved man lige hvem af dem man er? ��

der er bare et par ting der gør at jeg måske tænker at de måske gerne vil ses. Den ene er at dagplejemor selv ansøgte mig på Facebook - gjorde jeg helt bevidst ikke selv for ville ikke stille hende i den situation, og hun er ikke venner med de andre forældre - den anden er at hun for nylig har inviteret os og det andet barn i dagplejen til grillaften udenfor arbejdstid - fordi der snart kun er de to børn da den ene stopper. 

Tænker at hun da ikke ville bruge sin fritid på det hvis hun synes at vi var trælse? ��

Det er svært at svare på. Jeg ved at nogle af mine kollegaer er facebook venner med nogle forældre. Så de er ikke så firkantede som jeg  

Og jeg tænker at når man vælger at være dagplejer, er man jo næsten pr automatik mere privat, da det foregår i ens eget hjem. 

Du kan jo godt prøve at invitere på middag, og så se hvad der sker. 

Hej ! 

Min mor var dp inden hun uddannede sig til sygeplejerske. Det skete få gange at der var nogle forældrepar som hun havde lyst til at se i sin fritid. Og når det var sådan, så var vi andre slet ikke i tvivl. Jeg er overbevist om, at hvis hun ikke var interesseret så ville hun sinpelthen ikke bruge kræfter på det du beskriver. Mennesker man ikke er interesseret i inviterer man ikke ned i campingvognen og tilbyder vand.  Tror sagtens at du kan spørge hende om hun har lyst, og i samme omgang understrege, at det er helt okey at gøre dig opmærksom på, at det overskrider hendes grænser eller lign.  Jeg har selv arbejdet som pædagog og ville som udgangspunkt ikke føle mig hindret i at indlede venskaber på baggrund af at jeg møder dem på min arbejdsplads. Jeg ville godt nok ikke føle behov for at mixe de to ting, og jeg kan nemt adskille det. Go for it, siger jeg 

Vi er blevet rigtig gode venner, med thea's gamle dagpleje mor og hendes mand.

Vi viste hvem de var, inden hun startede der, og da hun så gik på pension 6 mdr'er inden Thea sku i børnehave, har vi bevaret venskabet efterfølgende.

Vi bor så også kun 3 min fra hinanden, så vi hjælper feks også hinanden, med at passe hus, når vi er på ferie osv. De kigger op til vores katte og vi går tur med deres hund, hvis de har brug for det.

Hun er snart 65 og han er et par og 70. Vi er 38 og de er nærmeste blevet en del af familien. 

Jeg håber det gav mening?! Vh Stine 

StineW79 skriver:

Vi er blevet rigtig gode venner, med thea's gamle dagpleje mor og hendes mand.

Vi viste hvem de var, inden hun startede der, og da hun så gik på pension 6 mdr'er inden Thea sku i børnehave, har vi bevaret venskabet efterfølgende.

Vi bor så også kun 3 min fra hinanden, så vi hjælper feks også hinanden, med at passe hus, når vi er på ferie osv. De kigger op til vores katte og vi går tur med deres hund, hvis de har brug for det.

Hun er snart 65 og han er et par og 70. Vi er 38 og de er nærmeste blevet en del af familien. 

Jeg håber det gav mening?! Vh Stine 

Men hvordan når man ligesom dertil? Jeg er virkelig bange for at komme til at træde ved siden af og sætte hende i en træls situation.

Anonym skriver:

Er der nogen som er privat venner med deres børns dagplejemor? Og som ikke kendte hinanden inden barnet startede? 

Min søns dagplejemor er en fantastisk sød kvinde- vi klinger super godt- synes jeg og vi har altid noget at snakke om. Vi kender efterhånden hinanden ret godt da vi snakker om alt mellem Himmel og jord i de minutter jeg er der morgen og eftermiddag.

sagen er den at hun virkelig er typen jeg har Lust til at indlede et venskab med, men er bange for at tage "skridtet" da jeg jo ikke ved om hun er venlig overfor mig, bare fordi "hun skal"? 

Både hende og hendes mand klinger rigtig godt med mig og min mand og generelt føler jeg bare at de egentlig også synes godt om os.

Lige nu er vi på camping og de ligger på samme campingplads. De sagde selv vi da skulle komme ned og se vognen så det gjorde vi igår og var der en times tid- kun fordi de bød på drikkevarer osv ellers var vi gået igen så de ikke følte vi presser os på. Vi havde det rigtig hyggeligt og de er klart nogen jeg godt gad bruge tid sammen med rent privat. Jeg bryder mig dog ikke om at spørge eller gå derned igen da jeg jo reelt ikke ved hvad de tænker og ikke vil have de synes vi er anmasende så derfor går vi ikke derned mere... 

det er bare så dumt at spørge: hey, vil i spise sammen en aften? 

Synes det er en træls situation at sætte hende i hvis hun egentlig ikke gider se sit dagplejebarn og forældre rent privat men bare er venlig for det skal hun være i arbejdstiden?��

hvad ville i gøre? Nogen der har prøvet noget lignende?

Jeg tænker også, at lysten til en relation er gensidig fra din dp's side... 

Der er mange ting, der indikerer det - hun ville ikke invitere Jer op og se campingvognen hvis hun VIRKELIG ikke fandt dig/Jer interessante og måske havde lyst til en dybere relation. 

Jeg synes du skal fortælle hende hvad du tænker og føler - hun lyder som en kvinde som sagtens kan rumme det og som ikke får overskredet en grænse osv. 

Fortæl hende at du synes rigtig godt om hende - udover at hun er dp - og du synes I klinger godt, at du har tænkt om det var akavet og alle de ting...så får du ihvertfald svar på om det er gengældt

Måske man skulle lytte til udtrykket "what happens in vegas, stays in vegas", men så mere erstatte vegas med campingplads  

Campingpladser har bare en anden romantisk hygge over sig, og man er den bedste version af en selv. Så klart, tag og find ud af at I sagtens kan snakke på campingpladsen, men stadig holde det professionelt derhjemme, indtil dit barn ikke længere går i den dagpleje.

Flere af mine børn's pædagoger i børnehaven har ansøgt mig om venskab på Facebook, jeg snakker fortroligt med flere af dem og jeg føler faktisk at det er dem der har lagt den professionelle side til side, så jeg syntes da bare du skal prøve dig frem, en ny veninde er da guld værd