Forlade 3 uger gammel dreng

Okay, overskriften blev måske en smule dramatisk, men det er lidt det jeg føler

Min mand og jeg fik vores tredje barn i slutningen af april. H*n er flaskebarn, da jeg ikke kan amme. H*n er nem - spiser, skider og sover. Skønt lille barn.

Sagen er den, at jeg i aften er inviteret til 30 års fødselsdag hos en veninde. Vi bliver 10 tøser. Planen har hele tiden været, at jeg ville tage afsted og tage baby med. Nu siger manden så, at han synes at jeg skal lade baby blive hjemme, da h*n så er i sine trygge rammer og min mand kan jo ligeså vel give mad, som jeg kan. Jeg kan sagtens se hans pointe, men føler at jeg forlader mit barn. I virkeligheden handler det måske om 2 vågne timer og 2 måltider, at jeg misser i babys liv, men det føles bare unaturligt. Samtidig kan jeg sagtens se fordelen i et par timer uden baby - både for mig, men også resten af tøserne, som får passet deres unger.

Svigter jeg mit barn? Og hvad ville I gøre?

(havde jeg ammet mit barn, havde jeg ikke været i tvivl - så havde jeg selvfølgelig haft barnet med)

Anonym skriver:

Okay, overskriften blev måske en smule dramatisk, men det er lidt det jeg føler

Min mand og jeg fik vores tredje barn i slutningen af april. H*n er flaskebarn, da jeg ikke kan amme. H*n er nem - spiser, skider og sover. Skønt lille barn.

Sagen er den, at jeg i aften er inviteret til 30 års fødselsdag hos en veninde. Vi bliver 10 tøser. Planen har hele tiden været, at jeg ville tage afsted og tage baby med. Nu siger manden så, at han synes at jeg skal lade baby blive hjemme, da h*n så er i sine trygge rammer og min mand kan jo ligeså vel give mad, som jeg kan. Jeg kan sagtens se hans pointe, men føler at jeg forlader mit barn. I virkeligheden handler det måske om 2 vågne timer og 2 måltider, at jeg misser i babys liv, men det føles bare unaturligt. Samtidig kan jeg sagtens se fordelen i et par timer uden baby - både for mig, men også resten af tøserne, som får passet deres unger.

Svigter jeg mit barn? Og hvad ville I gøre?

(havde jeg ammet mit barn, havde jeg ikke været i tvivl - så havde jeg selvfølgelig haft barnet med)

Syntes ikke at du skal have dårlig samvittighed, hvis du tager afsted, din baby er trods alt sammen med far og han kan være lige så god som mor. Men jeg kunne ikke selv gå fra min baby, som er 5 uger må jeg indrømme. Jeg ammer godt nok også, men alligevel havde jeg ikke kunne Det, da jeg føler at han er mer3 tryg hos mor, når han stadig er så ny. Men hvis du tager afsted så prøv og nyd de par timer "fri". 

Afsted og lad baby blive hjemme i trygge rammer hos far. Og nyd at det kan lade sig gøre!! 

Du svigter kun dig selv, og din mands tro på at han også er en god nok forælder Tag dog af sted, hold dig ædru, og sørg for du kan komme hjem hurtigt hvis nu baby bliver fuldstændig hysterisk.

Bare det at vise flaget betyder sgu også lidt for en venindekreds, så bare vær der højst 3 timer og så hjem igen. 

Anonym skriver:

Okay, overskriften blev måske en smule dramatisk, men det er lidt det jeg føler

Min mand og jeg fik vores tredje barn i slutningen af april. H*n er flaskebarn, da jeg ikke kan amme. H*n er nem - spiser, skider og sover. Skønt lille barn.

Sagen er den, at jeg i aften er inviteret til 30 års fødselsdag hos en veninde. Vi bliver 10 tøser. Planen har hele tiden været, at jeg ville tage afsted og tage baby med. Nu siger manden så, at han synes at jeg skal lade baby blive hjemme, da h*n så er i sine trygge rammer og min mand kan jo ligeså vel give mad, som jeg kan. Jeg kan sagtens se hans pointe, men føler at jeg forlader mit barn. I virkeligheden handler det måske om 2 vågne timer og 2 måltider, at jeg misser i babys liv, men det føles bare unaturligt. Samtidig kan jeg sagtens se fordelen i et par timer uden baby - både for mig, men også resten af tøserne, som får passet deres unger.

Svigter jeg mit barn? Og hvad ville I gøre?

(havde jeg ammet mit barn, havde jeg ikke været i tvivl - så havde jeg selvfølgelig haft barnet med)

Afsted med dig og lad far få lidt kvalitetstid.

- og du behøver ikke skrive h*n, når du har skrevet, at det er en dreng

Rockertand skriver:

Afsted med dig og lad far få lidt kvalitetstid.

- og du behøver ikke skrive h*n, når du har skrevet, at det er en dreng

Haha, tænkt sig at have ammehjerne uden at amme 

Bananaalice skriver:

Du svigter kun dig selv, og din mands tro på at han også er en god nok forælder Tag dog af sted, hold dig ædru, og sørg for du kan komme hjem hurtigt hvis nu baby bliver fuldstændig hysterisk.

Bare det at vise flaget betyder sgu også lidt for en venindekreds, så bare vær der højst 3 timer og så hjem igen. 

 

Jeg har fuld tiltro til at min mand klarer det til UG Det er, som skrevet, vores tredje barn sammen og han er en helt fantastisk nærværende far, som har kunnet være ligeså meget primær person som mig, idet at jeg ikke har kunnet amme  Iblandt mændene i vores vennegruppe, går han under navnet supermand, fordi han bare er SÅ sej til at være far! Jeg er helt tryg ved at lade ham være hjemme med ungerne - det er nok i virkeligheden mit behov, at skulle have ham med men han skal da blive hjemme - det kan jeg godt se.

Anonym skriver:

Okay, overskriften blev måske en smule dramatisk, men det er lidt det jeg føler

Min mand og jeg fik vores tredje barn i slutningen af april. H*n er flaskebarn, da jeg ikke kan amme. H*n er nem - spiser, skider og sover. Skønt lille barn.

Sagen er den, at jeg i aften er inviteret til 30 års fødselsdag hos en veninde. Vi bliver 10 tøser. Planen har hele tiden været, at jeg ville tage afsted og tage baby med. Nu siger manden så, at han synes at jeg skal lade baby blive hjemme, da h*n så er i sine trygge rammer og min mand kan jo ligeså vel give mad, som jeg kan. Jeg kan sagtens se hans pointe, men føler at jeg forlader mit barn. I virkeligheden handler det måske om 2 vågne timer og 2 måltider, at jeg misser i babys liv, men det føles bare unaturligt. Samtidig kan jeg sagtens se fordelen i et par timer uden baby - både for mig, men også resten af tøserne, som får passet deres unger.

Svigter jeg mit barn? Og hvad ville I gøre?

(havde jeg ammet mit barn, havde jeg ikke været i tvivl - så havde jeg selvfølgelig haft barnet med)

Jeg har ikke stemt.

Jeg kan godt se det  fornuftige i at baby bliver hos far og du selv tager afsted og hygger dig, det tager baby jo ikke skade af

Men hvis det var mig ville jeg ikke kunne undvære mit lille barn så jeg havde taget det med eller blevet hjemme 

Jeg har svaret at jeg ville blive hjemme, da jeg på ingen måde ville "forlade" mit barn til fordel for en fest. 

Når det så er sagt, så synes jeg det er helt fint at du vælger at tage afsted. Det jeg ikke kan forstå er, at du har overvejet at tage babyen med til en fest? En baby på 3 uger. 

Så hellere lade ham blive i trygge rammer med hans far. 

Vivienne skriver:

Jeg har svaret at jeg ville blive hjemme, da jeg på ingen måde ville "forlade" mit barn til fordel for en fest. 

Når det så er sagt, så synes jeg det er helt fint at du vælger at tage afsted. Det jeg ikke kan forstå er, at du har overvejet at tage babyen med til en fest? En baby på 3 uger. 

Så hellere lade ham blive i trygge rammer med hans far. 

Altså det kommer vel an på hvad man ligger i ordet fest. Snakker vi tæt druk, højt musik og fulde mennesker så vil jeg ikke mene det er noget at tage et spædbarn med til. Men menes der en hyggelig aften med god mad og moderat alkohols(uden man selv drikker selvfølgelig) uden det bliver vildt, så ville jeg ikke have noget problem med at have min baby med