Eksperthjælp: Giv dit barn hvad han har brug for - ikke hvad han ønsker sig!

Trine Andreasen

Hej

Jeg har et spørgsmål vdr. min søn på 17 måneder. Han har nu i 1½-2 måneder været inde i en periode hvor han er meget ”morsyg”, og faktisk ikke vil være for sig selv overhovedet, hvis jeg er i nærheden.
Han har aldrig rigtig haft nogen form for separationsangst, heller ikke de gange jeg gik på barsel og læste at nu havde han alderen til det. Han var også glad for at starte i vuggestue, og var sjældent ked af det, når vi vinkede farvel og gik.
Han har til gengæld altid været meget påvirket af sine tigerspring, og i de perioder har han også haft svært ved at underholde sig selv eller sidde alene, hvilket jeg kunne læse mig frem til er meget normalt. Han bliver ligeså meget morsyg, når han er syg eller der er optræk til sygdom.
For knap 2 måneder siden startede sidste tigerspring så, og han ville pludselig være hos mig hele tiden, og ville heller ikke lægge sig til at sove om aftenen, hvis ikke vi blev i soveværelset til han sov. Vi vurderede at han havde brug for trygheden (han virkede pludselig meget utryg ved at skulle sove selv, hvor han plejede at ligge og snakke i sengen til han faldt i søvn), så jeg var sammen med ham næsten konstant herhjemme, og vi blev i soveværelset til han sov.
Efter påske var han lige kommet ud af tigerspringet (vi kan mærke det på hans opførsel + der havde det varet 5-6 uger, som det max varer), men hans opførsel er fortsat uændret. I starten tænkte vi at det måske var fordi han var ved at få en masse tænder, men nu er der gået 2 uger, og det kan vel ikke passe at han bliver ved med at have så ondt hver dag…?
Det tærer i hvert fald på mig. Jeg blev færdig med min uddannelse lige inden påske, så der er sket nogle forandringer herhjemme – synes dog det er til det bedre. Jeg var herhjemme med ham hele påskeugen, og vi hyggede, men han ville fortsat være hos mig hele tiden.
Skolen er ikke længere en stress-faktor for mig, og vi har desuden fået deltidsplads i vuggestuen, så han siden påske (og forsat) har fri hver onsdag. Vi tager det nu mere stille og roligt om morgenen herhjemme, hvor vi før sendte ham i vuggestue umiddelbart efter morgenmaden. Han hentes desuden tidligere, så hans dag i vuggestuen nu hedder ca. 8.30-14.30, hvor den før som regel hed 7.30-16.
Jeg havde virkelig glædet mig til at kunne få mere tid med ham i denne periode, indtil jeg finder et arbejde, men faktisk er det så hårdt at have ham herhjemme at jeg ikke rigtigt nyder det. Han vil fortsat være hos mig HELE tiden. Han lader til at trives, for han er vældig glad så længe jeg vil læse med ham, kilde ham eller bare underholde ham.
Hvis jeg prøver at lave noget andet, så bliver han ked af det. Også selvom jeg forsøger at tage ham med i det. Jeg tager ham på skødet, når jeg tisser, men han piver stadig. Jeg sætter ham på køkkenbordet når jeg laver mad, men der går kun kort tid, og så vil han op og være i mine arme. Forsøger jeg at lave andet praktisk i huset, så føler han efter mig og piver.
I går aftes var jeg alene hjemme, og jeg lavede aftensmad i 20-30 min. Det resulterede i at han stod og græd og hev mig i benet i al tiden. Og sådan er det hele tiden. Jeg forklarede flere gange kort at jeg lavede mad og ikke havde tid, og forsøgte flere gange at aflede ham med legetøj og bøger, også noget nyt legetøj han ikke havde set før, men intet virkede. I sådanne situationer er jeg meget i tvivl om hvorvidt jeg er en dårlig mor, som ikke imødekommer mit barns behov, eller om jeg i stedet er en dårlig mor, fordi jeg ikke lærer mit barn at kunne underholde sig selv… :-( Vi havde været sammen i ca. 1½ time, da jeg gik i gang med madlavningen, men tiden var gået med at hente, at cykle lidt med ham ude i haven og give ham mad. Så måske manglede han noget fysisk nærhed…? (han vil gerne sidde på mit skød og læse bøger næsten hele tiden)..
Om morgenen synes jeg at han virker rastløs, så har tænkt at han måske skal vænne sig til at han ikke i kommer i vuggestue med det samme. Jeg forsøger at starte med at sidde og læse lidt med ham, og derefter gå rundt og rydde lidt op. Men når jeg forklarer ham at nu er jeg færdig med at læse og nu skal han læse selv, så græder han og han føler rundt efter mig og piver, når jeg rydder op.
Om morgenen når jeg fortæller ham at han skal i vuggestue, så virker han glad, og det er han også hele vejen på vej derned og når vi kommer derind. Men siden påske har han grædt (meget), når jeg afleverer ham. De siger dog altid at han har haft en god dag, når jeg henter ham, og at han hurtigt stopper med at græde om morgenen.
Jeg overvejer snart bare at begynde at aflevere ham lige efter morgenmaden og lidt læsning igen, selvom jeg synes det vil være ærgerligt at vi ikke kan tilbringe lidt tid sammen om morgenen. Men er det bedre for ham at være i vuggestue, end at gå herhjemme, hvis jeg alligevel ikke har tid til at være ”på ham” hele tiden, og også gerne vil kunne gå og ordne lidt praktisk? Og burde jeg i virkeligheden sidde og læse i bøger med mit barn i 1 time hver morgen inden jeg går ned i vuggestuen med ham? For det orker jeg faktisk ikke rigtigt :-(
Jeg vil virkelig gerne lære mit barn (igen) at kunne sidde selv. Men jeg er i tvivl om hvorvidt jeg bør imødekomme hans behov. Er dette blot en periode, hvor jeg bør lytte til hans behov, eller er der gået så længe nu, at det blot er blevet en dårlig vane og rutine vi er kommet ind i? Grunden til at jeg tænker det første er det med at han græder, når han afleveres i vuggestuen. Noget andet er også at selvom han selv har spist sin morgengrød i flere måneder, så har han pludselig også svært ved at overskue det om morgenen – det begyndte også her i det sidste tigerspring, men er stadig delvis gældende. Han vil meget gerne have at jeg hjælper ham med at tage grøden på skeen (og mader ham, hvis han kunne bestemme). Han virker i det hele taget sådan lidt utryg for tiden, men jeg aner ikke hvorfor. Vi er glade herhjemme, og vi hygger os faktisk også med ham, selvom jeg også synes det er hårdt, og ofte tænker om han ikke bare lige kan sidde lidt selv.
Hans far er forresten kun kortvarig godt nok, når jeg er her. Hov, bør måske lige tilføje at jeg var væk fra ham 2 døgn i påsken, hvilket er det længste vi har været væk fra hinanden. Ved ikke om det kan have noget at sige. Han virkede ret upåvirket, da han så mig igen, og det har altid været sådan at hans far slet ikke er ligeså god som hans mor.

Trines svar

Kære du

Tak for dit spørgsmål.

Og bare rolig du er ikke en dårlig mor. Det lyder tværtimod som om du netop prøver at gøre hvad der er rigtigt for dit barn.

Som du selv har læst så sker der ofte store forandringer hos et barn når de kommer til deres tigerspring. Der sker en masse med deres krop og kognitivt sker der også en udvikling.

Det at de pludselig kan en masse nye ting og at de får en masse nye fornemmelser kan virke skræmmende samtidig med det kan være spændende at prøve af.

Derfor ser man ofte at børn ændre adfærd og faktisk ofte også bliver mere tryghedssøgende.

Det er selvfølgelig vigtigt at give dem denne tryghed når de er utrygge men det er samtidig også vigtigt at trække sig lidt så de også får mulighed for at udvikle sig.

Hvornår du skal stille dig til rådighed og hvornår du skal trække dig kan jeg ikke fortælle dig. Men jeg kan fortælle dig at du skal kigge nøje på dig søn. 

Er han utryg? Så skal du være der indtil han falder til ro og så skal du trække dig. Hvis han så bliver utryg igen tilbyder du dig igen men trækker dig igen når du mærker at han bliver utryg.

Hvis han ikke er utryg men græder og vil have dig er det vigtigt at du overvejer om det er en ny form for kommunikation. 

Børn, særlig mindre børn som endnu ikke har udviklet deres sprog helt og udviklet en selvstændig kerne, bruger ofte gråd som en kommunikationsform.

Når du beskriver din søns adfærd lyder det som om han er blevet "afhængig" af dig og at han bruger sin gråd til at fortælle dig det.

Her er det vigtigt at du ikke tænker at der er synd når du beder ham om at lege selv. Så længe han ikke er utryg. Han har brug for at lære at slippe dig så han kan udvikle sig. Derfor er det vigtigt at du tror på, at du gør det bedste ved at sige til ham at han skal lege selv. Hvis du er i tvivl vil han mærke det og vil så insistere endnu mere på din opmærksomhed.

Sig tydeligt at nu er det alene tid og vis ham så hvad han eventuelt kan lave. Og så gå et andet sted hen. Hvis han følger efter følger du ham bestemt tilbage uden at være sur. Du kan eventuelt sige; "Du skal lege alene mens mor laver mad". Og gå så igen. Det er okay at lade ham græde. Men lyt til gråden. Det må gerne være en frustreret gråd og vred gråd. Men går den over i en ulykkelig gråd så gå ind til ham og sig at du godt kan høre at han er ked af det og at du gerne vil trøste ham men at du så bagefter går ud og fortsætter. Sådan fortsætter du.

Det er vigtigt at du er meget konsekvent og mener hvad du siger. Ellers vil han blive ved med at kræve din opmærksomhed.

Det er også vigtigt at du ikke prøver at aflede ham. Lad ham vide at han selv skal finde på noget at lave. Han vil jo helst være hos dig og det er godt.

Men det er ikke sundt for hverken dig eller ham.

Du skal ikke lade ham styre dagen. Og han skal ikke sidde på skødet af dig når du er på toilettet.

Vis ham hvor han skal være og hvordan du gerne vil have ham til at opføre sig.

Og hvis du bliver udmattet af hans adfærd så sig fra. Hvis du ikke gør det så bliver det også svære for ham at lære at aflæse andre mennesker og at lære at udsætte sine egne behov. Hvilket er en af de vigtigste egenskaber vi som mennesker skal udvikle for at kunne komme langt i denne verden.

I forhold til jeres morgner er det vigtigt at huske at børn elsker rutiner og trives med at vide hvad der skal ske. Hvis han har været vant til at komme i vuggestue tidligt er det en uvant situation for ham og derfor reagere han ved at søge tryghed hos dig. Så enten skal du gå tilbage til den "gamle" rutine ellers skal du gøre dig klar på hvilken rutine der giver mening for dig og din søn. Og så give det lidt tid før han vender sig til det.

Der er ingen der forventer at du sidder med ham en time hver morgen og læse. Og han kan jo også godt mærke på dig at det ikke gør dig glad.

Derfor tænker jeg at du måske skal overveje at lave en kombination af den gamle og nye rutine.

Start med at give ham morgenmad og så lav noget praktisk mens han spiser. Det er vigtigt at du giver ham tid til at spise selv. Lad vær med at made ham. Giv ham skeen og sig værsgo og lave så noget andet end at sidde og kigge på ham. Når han er færdig kan han vælge 1 bog som I læser og herefter skal han gå ud og tage tøj på. Du kan også vente med det praktiske og så give ham små opgaver han kan lave mens du laver de store ting. Det kan f.eks. være at hente 1 stykke legetøj og putte i en kurv eller give ham en klud så han kan tørre af hvor han har siddet.

Og så husk:

Det kan godt være at han helst vil have dig hele tiden men det er ikke hvad der er bedst for ham. Nogen gange er vi nødt til at give børn hvad de har brug for i stedet for hvad de ønsker!

Jeg håber det giver mening. Ellers er du meget velkommen til at skrive igen.

Mange hilsner

Trine

www.naturligopdragelse.dk