Hej alle!
Jeg sidder og er meget forvirret, fustreret og ked af det. Jeg har en pige på 3 år og 3 mdr., som har været med ble/uden ble i lidt over et halvt år. Hun begyndte selv at smide bleen nogle timer om dagen, og så introducerede jeg hende for potten. Det gik nogenlunde, men stadig med uheld. Da vi så skulle flytte og hun skulle i børnehave, så ville hun have bleen på igen. Det fik hun så. Jeg tænkte at det var en meget stor omvæltning at bo et nyt sted og møde en masse nye børn. Her de sidste små 3 måneder har hun igen været uden ble i dagtimerne, og det er gået super godt herhjemme. Hun bruger flittigt potten og toilettet, tørrer sig og vasker hænder. Hun har meget sjældent uheld. Men...det fungerer slet ikke i børnehaven.
De lavede en klistermærke-ordning til min datter og to andre børn, som skulle fungere som belønning, når de gik på toilettet. Det gik rigtig godt. Men så fordi min pige var den sidste der smed bleen helt i børnehaven, så stoppede det system...og straks begyndte uheldene igen i børnehaven. Jeg føler at mit barn blev glemt/svigtet. Næsten hver dag henter jeg nu flere poser med vådt tøj. Jeg har spurgt om pædagogerne ikke kan sende hende på toilettet jævnligt i løbet af dagen, men det gør de ikke. Og i dag da jeg skulle hente hende, så havde de givet hende ble på igen, og sagde at de synes hun skulle have ble på igen. Jeg blev faktisk rigtig ked af det. Hun klarer det så flot hjemme, helt på egen hånd. Og hvis hun får ble på igen, så er jeg bange for at hun vil blive forvirret og glemme at bruge potten/toilettet når så hun ikke har bleen på. De påstår at hun ikke er klar, men hun kan sagtens holde sig hjemme, og har som sagt sjældent uheld. Og vi tager også på tur uden ble, hvor hun så bruger offentlige toiletter.
Jeg ved ikke hvad pokker jeg skal gøre. Jeg synes ikke min datter får en ærlig chance i børnehaven. Og jeg blev så glad da hun endelig kunne holde sig tør om dagen, fordi der næsten skal ingenting til før hun får rød hale med ble på (og det skete desværre rigtig tit at jeg hentede hende om eftermiddagen med en ildrød bagdel, fordi de ikke skiftede hende ofte nok
).
Hjælp. Hvad skal jeg gøre?
Anmeld
Citér