Eksperthjælp: Tyngdefornemmelse, trykken og stikken i uge 18

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

593 visninger
0 svar
0 synes godt om
27. april 2017

Karen Bøhrnsen

Kære Karen
Jeg har siden weekenden døjet med smerter/trykken i underlivet mellem skamben og navle. Desuden tyngde i underlivet og lidt stikken i skeden. Jeg forsøgte at ringe til jordemoderkonsultationen men der er lukket til efter påske. Talte i stedet med min læge som jeg fik en tid hos i onsdags. Han testede for blærebetændelse, det var det ikke. Han trykkede efterfølgende på min mave som blev hård og han konkluderede at det var plukveer. Han virkede dog ikke til at vide meget om det andet end det var "normalt" i 2 trimester. Jeg er dog fortsat nervøs da det kommer umotiveret (har haft fri hele ugen og slappet af) samt jeg har tyngde og stik i skeden. Har forsøgt at tage mod til mig til at ringe til Fødemodtagelse, men føler ikke det er akut nok. Kan du hjælpe med hvad jeg skal gøre og om det hele lyder normalt i en jordemoders ører? Jeg er bange for sådan noget med tidlig fødsel, kort livmoderhals og alt det der.. Jeg har forsøgt at oprette en alm debat herinde, men vil meget gerne have råd fra en jordemoder. Jeg er 18+0.
Tak. Mvh JL



Karens svar

Kære JL

 

Jo, det er normalt med tyngdefornemmelse og trykken eller stikken i underlivet omkring uge 18!

Stikken, trykken og tyngdefornemmelse er kan både være plukveer og fornemmelsen af at barn og livmoder vokser og tynger ned. Din livmoder vil også stå og trykke på nogle nerver, som kan give lige præcis den fornemmelse. Alt sammen normalt!

Din livmoder vil allerede nu bygynde at træne til fødslen ved at lave plukveer. Plukveer må også gerne komme umotiveret. Nogle mærker mere til plukveer end andre.

Hvis dine plukveer bliver regelmæssige og tiltagende i styrke over nogle timer, skal du henvende dig til din læge igen.

 

Venlig hilsen

Karen Bøhrnsen

Jordemoder

like og del: facebook/jordemoder.net

 

 



Karen tilbyder i brevkassen personlig og individuelt tilpasset vejledning i graviditet, fødsel, barsel og ikke mindst i amning.

Se Karens hjemmeside: www.jordemoder.net

Anmeld Citér

3 numre af Vores Børn + 2 LEGO Storage bokse.

Spar 384 kr.

Køb her for kun 229 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.