Jeg fik AKS første gang, men valgte PKS anden gang, selvom der ikke skulle være noget til hinder for, at jeg skulle kunne føde vaginalt.
Jeg havde bestemt ikke lyst til, at skulle risikere at komme igennem det rædselsfulde forløb på 48 timer med hårde veer, 10 timer med ve-drop over maks igen. Jeg var så udmattet, at jeg knapt kan huske noget. Så jeg insisterede på PKS, hvilket var rigtig heldigt.
Jeg havde haft lidt ondt i det gamle ar, men var blevet scannet og umiddelbart så det fint ud med de rykkede det til et semi akut KS i 38+0. Men da de åbnede viste de sig, at min livmoder var bristet ned bag blæren og at jeg havde dobbelt mængde fostervand. Havde jeg fået bare en enkelt ve, så var det bristet helt og der kunne have opstået en meget kompliceret situation, der kunne have kostet både mig og baby.
Så jeg er i dag rigtig glad for, at jeg gik efter min mavefornemmelse og insisterede på PKS. Hvis vi skal have flere børn, må jeg ikke gå tiden ud og skal have PKS.
Men hvad er din egen mavefornemmelse? Hvad har du lyst til?
Det er jo sådanset det der er vigtigt hér.
Anmeld
Citér