Hvad vægter i i valget af dagplejer?

DP fordi det er mere hjemmeligt og ikke særlig mange børn, altså mere tid til hvert barn... Jeg ønsker ikke så meget fra min dp, andet end hun er god til at vise omsorg med knus og kindkys og hvad der nu høre til...

Jeg som mor skal nok sørg for resten, at min barn kommer ud, får det rigtig mad, osv osv osv 

Jeg er lidt nysgerrig... og det er altså ren nysgerrighed

Mange skriver at deres dagpleje gerne skal være uddannet? Hvorfor egentlig?? Altså tænker os selv er jo heller ikke uddannet og vi er vel gode nok forældre, hvorfor kan en dagplejer så ikke være fantastisk selv om de ikke er uddannet? 

Altså spørger bare fordi jeg ikke helt forstår hvorfor det kommet først? At hun er uddannet pædagog gør hende vel ikke bedre til bedre dagplejemor? Det er vel hendes evne til at drage omsorg for barnet og hendes væsen og hendes forståelse for børnenes behov...

Jeg er lidt nysgerrig... og det er altså ren nysgerrighed

Mange skriver at deres dagpleje gerne skal være uddannet? Hvorfor egentlig?? Altså tænker os selv er jo heller ikke uddannet og vi er vel gode nok forældre, hvorfor kan en dagplejer så ikke være fantastisk selv om de ikke er uddannet? 

 

Altså spørger bare fordi jeg ikke helt forstår hvorfor det kommet først? At hun er uddannet pædagog gør hende vel ikke bedre til bedre dagplejemor? Det er vel hendes evne til at drage omsorg for barnet og hendes væsen og hendes forståelse for børnenes behov...

 

 

Det er da sindssyg vigtig at de har uddannelse og jeg forestår slet ikke dem der ikke synes det er vigtigt. 

Ja man kan sagtens være god til børn uden uddannelse, og dårlig med, det er slet ikke det det handler om, men at man har en faglig viden. Ved hvad børn skal kunne udviklingsmæssigt, er i stand til at yde tidlig indsats, kan stimulere børnene rigtigt, kan vejlede forældrene, uddannelse giver også viden for hvordan man kan håndtere forskellige situationer og problemer. Jeg stiller mig helt uforstående overfor at man er ligeglad med uddannelse, når det handler om ens egne børns udvikling og ja dagplejer uden uddannelse er sikkert fantastiske til at passe børn, nu handler det bare om meget mere end blot at passe børn 

For mig vægter uddannelse højt. Hvis man vælger at beskæftige sig med børn som sit professionelle erhverv, forventer jeg også en professionel tilgang - man skal kunne mere end at give kindkys og en ren numse.

Det vigtigste for mig hos en dagplejemor (id fra hvordan Mine børns behov er) er at hun ikke har før mange børn, maks 4 gerne 3. 

Hun skal have en god have med legemuligheder 

hun skal lade dem øve sig i at spise selv selvom det sviner 

hun skal være imødekommende og have tid til en snak morgen eller eftermiddag hvis vi forældre har noget på hjerte

hun skal ikke have for mange sygedage 

de skal være udenfor dagligt 

hun behøver ikke nædvendigvis være uddannet men jeg foretrækker at hun har en vis erfaring indenfor faget. ��

Soonmom skriver:

Det er da sindssyg vigtig at de har uddannelse og jeg forestår slet ikke dem der ikke synes det er vigtigt. 

Ja man kan sagtens være god til børn uden uddannelse, og dårlig med, det er slet ikke det det handler om, men at man har en faglig viden. Ved hvad børn skal kunne udviklingsmæssigt, er i stand til at yde tidlig indsats, kan stimulere børnene rigtigt, kan vejlede forældrene, uddannelse giver også viden for hvordan man kan håndtere forskellige situationer og problemer. Jeg stiller mig helt uforstående overfor at man er ligeglad med uddannelse, når det handler om ens egne børns udvikling og ja dagplejer uden uddannelse er sikkert fantastiske til at passe børn, nu handler det bare om meget mere end blot at passe børn 

Jeg kan sagtens se dine pointer helt sikkert 

Jeg er nok også lidt farvet af at jeg har oplevet en katastrofe til dagplejemor som var pædagog...

Så pludselig derefter blev det andre ting der vægtede højere 

Vi er jo alle forskellige og så er det godt der er så mange forskellige dagplejere 

Tusind tak - igen - for de meget brugbare svar.

Nu blev det til en uddannelsessnak, og der har jeg også lige en kommentar:

Ift. uddannelse har jeg den udfordring (er det ikke det, man må kalde det?), at jeg ikke må efteruddanne mig før om nogle år, da jeg har en lang videregående uddannelse inden for et andet felt.

Der er dog mange måder at tilegne sig viden på, så selvom jeg ikke har (og sandsynligvis heller ikke får) en formel pædagogisk uddannelse, så har jeg generelt stor indsigt i ny pædagogisk praksis, anerkendende pædagogik, motorisk udvikling mv.. Det synes jeg nemlig er forskellen på forældre og dp. At dp rent fagligt kan kommentere på barnets udvikling uden at være alt for farvet af følelserne for det.  Men uanset om man har papir på den viden eller opnår den selv gennem bøger eller erfaring, kurser mm., så er det vigtigste for mig, at man har børn og forældres tillid og respekt. Og det kan man ikke læse sig til.

- Sophie