fødselsreaktion og risikoen for at få det igen.

Jeg tror helt ærligt at jeg havde en reaktion efter på fødslen af min unge.

Jeg kunne ikke få ham hurtigt nok over til far/andet familie når han ikke blev ammet. Jeg hadede at være alene med ham (det gør jeg til dels stadig). Jeg har hele tiden elsket ham, men har ofte overvejet at jeg ikke egner mig som forældre. Det kan da umuligt være en normal reaktion ovenpå at få et barn? Eller er det?

Min veninde er lige blevet mor igen og hun elsker at holde sin nye bebs og elsker amningen. Jeg kan bare slet ikke genkende de følelser og jeg håber da at det hun føler er det mest normale? 

Jeg er først her efter han er blevet større begyndt at synes amning er nogenlunde ok. Men jeg glæder mig virkelig meget til det stopper. Jeg hader han altid foretrækker mig og synes ofte det er svært at opfylde hans behov for tryghed. Det bliver dog nemmere jo ældre han bliver. Vi skal dog snart have stoppet natamningen, selvom jeg virkelig ikke kan overskue det projekt, Han er slet ikke klar.

Jeg er stadig ikke super vild med at være alene med ham, medmindre vi går på legeplads. Jeg tænker jeg er ovre på den anden side. Jeg er nok bare vildt bange for at det skal blive sådan igen, når vi en dag får nr 2. 

Jeg ved slet ikke lige hvad jeg vil med det her. Måske bare lufte mine tanker et sted hvor jeg kan gemme min sårbarhed bag muligheden for at være anonym.

Anonym skriver:

Jeg tror helt ærligt at jeg havde en reaktion efter på fødslen af min unge.

Jeg kunne ikke få ham hurtigt nok over til far/andet familie når han ikke blev ammet. Jeg hadede at være alene med ham (det gør jeg til dels stadig). Jeg har hele tiden elsket ham, men har ofte overvejet at jeg ikke egner mig som forældre. Det kan da umuligt være en normal reaktion ovenpå at få et barn? Eller er det?

Min veninde er lige blevet mor igen og hun elsker at holde sin nye bebs og elsker amningen. Jeg kan bare slet ikke genkende de følelser og jeg håber da at det hun føler er det mest normale? 

Jeg er først her efter han er blevet større begyndt at synes amning er nogenlunde ok. Men jeg glæder mig virkelig meget til det stopper. Jeg hader han altid foretrækker mig og synes ofte det er svært at opfylde hans behov for tryghed. Det bliver dog nemmere jo ældre han bliver. Vi skal dog snart have stoppet natamningen, selvom jeg virkelig ikke kan overskue det projekt, Han er slet ikke klar.

Jeg er stadig ikke super vild med at være alene med ham, medmindre vi går på legeplads. Jeg tænker jeg er ovre på den anden side. Jeg er nok bare vildt bange for at det skal blive sådan igen, når vi en dag får nr 2. 

Jeg ved slet ikke lige hvad jeg vil med det her. Måske bare lufte mine tanker et sted hvor jeg kan gemme min sårbarhed bag muligheden for at være anonym.

 

Jeg tænker ikke du er ovre på den anden side endnu og ville hvis jeg var dig åbne for dine tanker enten til sundhedsplejerske eller læge. 

Og så lige et kæmpe kram

Hvor gammel er din dreng? 

Jeg var også ret ulykkelig den første tid med baby. Jeg gik faktisk i starten og fortrød vi havde fået ham. (Gør ondt at skrive nu). Jeg fik det sagt til sundhedsplejersken - hvilket var SÅ svært, hun blev 1 time og snakkede med mig og kom ofte, og derefter begyndt det at gå fremad, han er snart 7 mdr nu, og han er det bedste jeg ved. Det er så vigtigt at du får sagt det til en sundhedsplejerske, du skal ikke have det som du har det nu. Du skal handle på det, så du kan nyde din dreng og din barsel. 

Jeg skrev dette spørgsmål til Lisbeth:  https://www.baby.dk/debat/280153pi1/ordet-er-frit/eksperthjaelp-baby-1-uge-mor-er-ked-af-det-.aspx

Kram 

Det er klassiske tegn på en reaktion og du bør hurtigt søge hjælp.. jeg har selv været der så kan genkende følelserne..

hvis amning er så slemt syntes jeg du skal droppe det og give ham flaske.. så kan far også hjælpe når det bliver for slemt... 

det er bedre at du giver flaske og det så er hyggeligt end du ammer og det bliver et problem for det kan han også mærke..

hvis han foretrækker dig kan det jo netop være et forsøg på at få din opmærksomhed netop fordi han mærker det..  under alle omstændigheder sø noget hjælp hurtigst muligt.. det skader både dig og ham det her. Hans tilknytning bliver ikke sikker og det vil påvirke ham.. Du er normal og mange har prøvet det du oplever så ro på og få hjælp til at få det bedre

Jeg er helt ovre det. Det er kun i perioder det er hårdt, hvilket jo er normalt. 

Han er 17 mdr og har aldrig ville ta en flaske....eller jo da han var lille. Men mme er jo ikke rigtig relevant. Vi er ved at tage tilløb til afvænning om natten, det er bare så nemt at smække en babs i hovedet på ham og så sover vi videre. Istedet for at stå med en unge der græder i flere timer. Men natamningen skal vi have væk....snart. Vi har heldigvis også hyggestunder med amningen og jeg ønsker ikke at stoppe helt endnu.

Ved i om der er øget risiko, når man så får barn nr 2?

Vi overvejer nemlig at gå i gang næste år. Jeg gad egentligt godt nu, men han skal være afvænnet helt inden jeg overhovedet gider overveje en til 'og jeg skal have fast arbejde). Vi havde en ret hård start sidst. Jeg overvejer at insistere på at vi skal finde penge til en doula (eller privat jm), så jeg har en støtte med erfaring med i næste forløb, medmindre det bliver pks.  

Jeg tror jeg ville vente med nr. 2 . Kan ikke helt finde ud af hvordan du har det ift. din søn pt. Men at du synes det er svært at opfylde hans behov for tryghed, og at du ikke bryder dig om at være alene med ham (selvom det er/bliver bedre), så synes jeg altså det lyder til at du har noget psykisk du skal arbejde med inden. 

Det er slet ikke ment fordømmende! Men det lyder ikke helt som om at alt er som det skal være? 

Anonym skriver:

Jeg er helt ovre det. Det er kun i perioder det er hårdt, hvilket jo er normalt. 

Han er 17 mdr og har aldrig ville ta en flaske....eller jo da han var lille. Men mme er jo ikke rigtig relevant. Vi er ved at tage tilløb til afvænning om natten, det er bare så nemt at smække en babs i hovedet på ham og så sover vi videre. Istedet for at stå med en unge der græder i flere timer. Men natamningen skal vi have væk....snart. Vi har heldigvis også hyggestunder med amningen og jeg ønsker ikke at stoppe helt endnu.

Ved i om der er øget risiko, når man så får barn nr 2?

Vi overvejer nemlig at gå i gang næste år. Jeg gad egentligt godt nu, men han skal være afvænnet helt inden jeg overhovedet gider overveje en til 'og jeg skal have fast arbejde). Vi havde en ret hård start sidst. Jeg overvejer at insistere på at vi skal finde penge til en doula (eller privat jm), så jeg har en støtte med erfaring med i næste forløb, medmindre det bliver pks.  

 

Du ved selvfølgelig bedst selv hvordan du har det inden i, men mine alarmklokker ringede ved dit første indlæg, hvor du fx skrev du hadede han foretrak dig, at du ikke følte du kunne tilfredsstille hans behov for tryghed og du stadig ikke var vild med at være alene med ham. 

Ja der kan til tider være hårdt med de dejliges må pus, men som udgangspunkt er størstedelen af tiden jo fantastisk. Selv efter en lorte nat fyldes man med kærlighed og har uanede kræfter. 

Det er ikke en dans på roser, det er ikke at svæve på en lyserød sky og det er ikke det romantiske billede men det er i bund og grund bare dejligt. 

Men tilbage til dit spørgsmål ja man kalkulerer med en øger risiko for gentagelse ved fødselsreaktioner og jeg tror det er vigtige du får åbnet for posen både til dine nære og fagpersoner 

Anonym skriver:

Jeg tror jeg ville vente med nr. 2 . Kan ikke helt finde ud af hvordan du har det ift. din søn pt. Men at du synes det er svært at opfylde hans behov for tryghed, og at du ikke bryder dig om at være alene med ham (selvom det er/bliver bedre), så synes jeg altså det lyder til at du har noget psykisk du skal arbejde med inden. 

Det er slet ikke ment fordømmende! Men det lyder ikke helt som om at alt er som det skal være? 

Sådan tolker jeg det heller ikke. 

Jeg har en del baggage (min far er misbruger), hvilket jeg har arbejdet meget med igennem Tuba,imens jeg var på barsel og arbejdsløs. Nu har jeg så arbejde og barn, så der er ikke overskud til professionel hjælp. Vi er på INGEN måde klar til en til endnu, derfor tænker vi også måske at forsøge næste år, men igen kun måske. 

Jeg elsker min dreng over alt på jorden, men han er en stor mundfuld i perioder. Han er meget viljestærk og kan skrige højt og længe, hvis det er noget han føler stærkt for. Det synes jeg er rigtig hårdt. Nok mest fordi jeg er blid i min opdragelse (nok pga jeg ikke selv blev set og hørt som barn) og jeg føler tit jeg bliver stemplet af min omverden, fordi vi gør tingene lidt på vores egen måde og jeg trives nok ikke så godt med at skille mig ud. Men altså når jeg ser på min dreng, så føler jeg det den rigtige måde jeg gør det på. 

Han trives, han er god motorisk, god sproglig og udover når hans behov ikke bliver mødt, så synes jeg han tager "nej" rigtig fint. Han bliver sur, men hurtigt god igen.  

lineog4 skriver:

Du ved selvfølgelig bedst selv hvordan du har det inden i, men mine alarmklokker ringede ved dit første indlæg, hvor du fx skrev du hadede han foretrak dig, at du ikke følte du kunne tilfredsstille hans behov for tryghed og du stadig ikke var vild med at være alene med ham. 

Ja der kan til tider være hårdt med de dejliges må pus, men som udgangspunkt er størstedelen af tiden jo fantastisk. Selv efter en lorte nat fyldes man med kærlighed og har uanede kræfter. 

Det er ikke en dans på roser, det er ikke at svæve på en lyserød sky og det er ikke det romantiske billede men det er i bund og grund bare dejligt. 

Men tilbage til dit spørgsmål ja man kalkulerer med en øger risiko for gentagelse ved fødselsreaktioner og jeg tror det er vigtige du får åbnet for posen både til dine nære og fagpersoner 

Du læser det hårdere end det er ment. Jeg synes det er drøn hårdt at være alene med ham nu, men jeg hader det ikke. Sorry, jeg var ikke så præcis i min formulering. Og ja, det er hårdt at det hele tiden er mig han søger og vil ha (især i perioder går det helt agurk, hvilket vist er meget normalt), men det er også hyggeligt at ligge og putte på sofaen sammen.

Tak, så må jeg tage højde for den risiko, hvis vi i dag skal have en til. Så vi forhåbentligt kan få en lidt bedre start.

Jeg tror det er vigtigt du får arbejdet med og bearbejdet nogle af de ting som ligger til grund for din fødselsreaktion - også for at få en bedre start næste gang. 

Jeg fik en kraftig reaktion efter min første - som jeg fil hjælp til af både sundhedsplejerske, læge og psykolog. Jeg var vel helt ovenpå efter et år. 

Her efter nr 2 fik jeg også en reaktion - men var hurtigere ovenpå igen fordi jeg havde redskaberne til det. Han er 6 mdr og er helt ovenpå nu.