Hej
Er virkelig i en rigtig kattepine her og håber I vil hjælpe.
Sagen er lidt kompleks:
Vi har en dejlig datter på knap 19 mdr. Hun er generelt en super glad pige, med krudt i møsen og energi på livet. Hun elsker at løbe rundt og bruge sin krop, men er ikke hyperaktiv eller har noget som bare ligner ADHD. Hun kan sagtens sidde i timer og lege med lege mv, enten med sig selv eller os.
Hun er velfungerende på alle områder, nogle områder faktisk lidt længere fremme end sin alder. Hun er dog forsigtig af nature, så selv om hun motorisk feks kunne gå flere måneder før hun faktisk gjorde det, så varede det længe før hun havde selvsikkerheden til vitterlig at gøre det (lige som sin mor) ... Men så var det også i fuld fart fremad. Hun er, ligesom både far og mor, også genert og skal kende folk før hun frivilligt går hen til dem. Indkøring til vuggestue tog deraf noget tid (men ikke meget over normalen). Hun er meget viljefast og hvis hun vil noget, så holder hun fast på dette, med skrig og skrål; hun er tilmed begyndt at stampe i gulvet og smide sig skrigende på gulvet hvis hun feks ikke får det hun peger på. Når vi er ude at gå, skoven, shoppingcenter mv (hun elsker at være med rundt og har været det fra dag 0) så styrter hun begejstret rundt og allerhelst på egen hånd. Begrænsninger (sidde i indkøbsvogn, holde i hånden) er bare ikke hende.
Her i vinter har hun haft tre gange mellemørebetændelse, med efterfølgende væske i ørene og en gang lungebetændelse. De sidste halvandet måned har der ingen heldbredsmæssige problemer været.
Hun har to halvsøskende på 8-9 år. Hun har et udemærket forhold til dem, men den daglige omgang med det ene af disse børn, de to børn i mellem og mellem ham og voksne, er lidt konfliktfuld idet xx er hjerneskadet og dels er aldersmæssigt meget bagud og dels har nogle sociale problemer samt en underlig adfærd.
I vuggestuen er hun velfungende på alle måder. Hun er også meget interresseret i andre børn når vi ser dem og tager selvstændigt kontakt.
Problemet er at overboen (enlig ældre mand) klager over at hun græder (her er meget lydt), og ikke kun bare klager, han er ualmindelig grov. Da hans mange klager til boligselskabet ikke bar frugt (han vil have os smidt ud og klagerne blev grovere og grovere), så indberettede han os til kommunen, med løgne om druk, vold og mishandling af vores forsømte barn, som han skriver. Udfra kkagerne kan vi se at han føre daglig log over hendes aktiviteter, hvornpr hun dunker i gulvet, hvornår hun græder og hvor længe mv. Han optager desuden episoder med gråd mv og ligger ud oå en hjemmeside. Politiet er informeret men siger de ikke kan gøre noget når her er så lydt. Jeg er græde færdig at nogle kan være så ond og vi begge er så stressede, især den første tid efter indberetningen kom, at vi nærmest panikkede når hun græd. Jeg har måtte sygemelde mig.
Problemet er at hun faktisk er blevet meget svær at putte den seneste uge. Skriger som en stukket gris når hun ser sengen, virker som om hun hader den ig/eller soveværelset (hun sover hos os), ikke hver gang dog. Jeg har kunne putte hende nogle gange helt normalt, men flere gange har det været med gråd/skrig i lang tid. Den ene aften i optil 2,5 time. Middagslur har vi af frygt for overboen været henlagt til bilen. Hun tumler rundt og smågræder af træthed, men nægter at ligge sig til at sove. Render tilsidst grædende rundt og siger "sove", men vil ikke sidde hos os og slappe af (det vil hun sjældent. Ser herunder). Hun virker helt utrøstelig. De seneste aftener har vi måtte lade hende gøre det og hun er langt om længe faldet i søvn på sofaen og kan bæres ind.
For indtil en uge siden var hun ganske nem at putte. Vi gik ind, snakkede lidt om dagen mens hun " lavede gymnastik i sengen (hun har en del uro i kroppen om aftenen), læste en bog. Så blev lyset slukket (dør åben til gang hvor der er lys) og jeg sang godnat sang. Så blev der sagt godnat og jeg gik ud. Jeg blev ved døren og gik tilbage hvis hun klunkede, sagde godnat og lagde hende evt ned. Det fungerede fint. Hun har dog haft tildels til at vågne grædende en del gange om natten, især npr hun har været i vuggestue. Skal dog bare have sutten og så sover hun. Hun har dog enkelte gange vist noget som kunne minde om night terror?
Den seneste uge er der forresten også sket forandringer i vuggestuen: de store børn er stoppet og nye startet. Ved ikke om det måske kunne have betydning.
Hvad skal vi gøre?. Vi lever næsten i frygt for hvad denne mand skal finde på næste gang - og nu er vores datter så svær at putte???
Lindas svar
Kære mor og far
Nu skal I høre. For det første har I en FULDSTÆNDIG normal datter, som reagerer helt som hun skal på nogle pressede forældre, der lever i frygt! Alt I beskriver om hendes evner, personlighed, udvikling, sociale liv og endda hendes nuværende reaktioner ved nattetid er FULDSTÆNDIG normale. Jeg gætter også på det er derfor, du bruger så lang tid på at beskrive hendes liv… for at jeg kan bevidne, at alt er som det skal være. Så det vil jeg hermed sige til jer: Jeres datter er HELT normal og reagerer kun sundt! I har indtil nu gjort alt godt (som jeg kan læse det) for hende, men tingene har ændret sig på det seneste.
Usunde omgivelser
Det der IKKE er normalt er, at rammerne i jeres liv lige nu minder om det flygtninge lever under i krig: I er konstante på vagt, enhver lyd fra jeres datter gør jer ængstelige og I lever i frygt for jeres nabo…
Der skal ske en forandring så hurtigt som muligt. Jeres datter reagerer på dette ved at vise ængstelse ved sovetid (igen - det er kun logisk), for hun spejler jeres ængstelse.
I har som jeg kan se tre muligheder:
- I kan accepterer overboens reaktioner og forfølgelse, så I slutter fred i jeres indre om at tingene nok skal gå, for på den måde at få fred i livet. Det lyder til, at dette har været jeres hidtidige strategi, som dog ikke er lykkes jer, siden du beskriver I lever i konstant angst.
- I kan gå til modangreb for at ændre denne mand og hans betændte tilgang til, at han bestemmer over opgangen. Eller I kan forsøge at fedte for ham for at få ham overbevist om, at I er gode nok og det er ok, at jeres datter larmer. [spoiler: Jeg tror ikke det vil kunne lykkes jer].
- I kan give op og flytte. Sluge jeres retfærdigheds sans for at I bør kunne bo hvor I vil. Dette er den yderste konsekvens af en negativ situation, men nogle gange skal der drastiske midler til en syg situation. [Ps. Det er IKKE normalt at måtte sygemelde sig, p.g.a. ens naboer! Det vidner om at bunden er nået!]
Uanset hvad I gør, så kan I ikke forvente at jeres datter vender tilbage til trivsel før I gør. Så jeg vil opfordre jer til at tage jer selv alvorligt og handle på det, der ikke virker lige nu. Måske I kan bruge en af mine tre forslag. Måske I har et fjerde forslag. Uanset vil jeg opfordre til at handle snart, så ingen af jer ender med en Post traumatisk stress syndrom.
Jeg ønsker jer alt det bedste.
Venlig hilsen Linda Stæhr
Familierådgiver ved Trivsel i familien.dk
Linda Stæhr tilbyder foredrag og rådgivning af småbørnsforældre. Omdrejningspunktet er at give konkrete her-og-nu løsninger til hverdagen, og give forældrene styrke til at imødegå fremtidige udfordringer i familien med kærlighed, handleparathed og stor autoritet.
Se Lindas hjemmeside: Trivselifamilien.dk
