Anonym skriver:
Jeg har valgt at være anonym da der er familie og venner der endnu ikke skal vide at vi går med disse overvejelser.
Min mand og jeg venter barn nr. 2 til efteråret. Vi bor pt i en 2 værelses lejlighed og har derfor ikke meget plads. Selv har jeg det svært ved tanken om at den store skal vækkes om natten når baby græder, fordi vi alle deler soveværelse. Det er desværre ikke så let at finde en større leje lejlighed som ikke er alt alt for dyr.
Vi har en udemærket økonomi. Efter regninger mm er betalt har vi stadig 10-12.000 tilbage, så der er en okay opsparing på vej. Den har dog lige været i bund på grund af bryllup. Så det er ikke fordi vi ikke har råd til en større lejlighed, de findes bare ikke uden vi er oppe på over 20.000 i husleje.
Sagen er den at vi har mulighed for at flytte midlertidigt hjem til mine svigerforældre. Her kan vi få vores eget område med to værelser og en lille stue, men skal dele køkken og bad med dem. Vælger vi den løsning kan vi på 1-2 år have sparet nok op til at banken formegentlig vil gå med til at låne os til er hus.
Jeg kommer egentlig fint ud af det med mine svigerforældre, men samtidig føler jeg bare at det er et skridt tilbage i mit voksenliv. Vi er i slut 20'erne/start 30'erne og det er ikke lige der man forestillede sig at skulle bo hos forældrene.
Min mand siger at beslutningen er min, for han kan sagtens bo hos sine forældre er par år.
På den ene side kan jeg jo se fordelen i at vores drømmehus vil være inde for rækkevidde. Har aldrig været lejlighedstypen. Samtidig vil vi få adgang til have som børnene kan nyde og der er langt bedre områder at gå tur med barnevogn i. Som barn voksede jeg selv op i samme hjem som min mormor og morfar og jeg mindes da at jeg syntes det var fantastisk at man kunne kravle op til dem i deres seng lørdag morgen...
På den anden side kan jeg godt lide vores selvstændige liv, at have eget køkken og bad og ikke konstant have forældre omkring os. Desuden vil mine egne forældre bestemt ikke tage det pænt hvis vi ender med at flytte hjem til mine svigerforældre.
Hvad ville I gøre i min situation?
Personligt ville jeg ikke kunne bo sammen med mine svigerforældre (heller ikke mine egne forældre), så for mig ville valget være nemt. Jeg ville blive i den lille lejlighed og indrette den således, at værelset blev børneværelse, og at de voksne kunne sove i stuen. Mine børn har delt værelse i de første år af deres liv og har først fået egne værelser efter vi flyttede i hus, i sommers. Der var de 3 og knap 6 år. De har elsket at dele værelse og har lynhurtigt vænnet sig til hinandens lyde, så de vågnede ikke af hinanden.