Bolig - har brug for råd.

Jeg har valgt at være anonym da der er familie og venner der endnu ikke skal vide at vi går med disse overvejelser.

Min mand og jeg venter barn nr. 2 til efteråret. Vi bor pt i en 2 værelses lejlighed og har derfor ikke meget plads. Selv har jeg det svært ved tanken om at den store skal vækkes om natten når baby græder, fordi vi alle deler soveværelse. Det er desværre ikke så let at finde en større leje lejlighed som ikke er alt alt for dyr.

Vi har en udemærket økonomi. Efter regninger mm er betalt har vi stadig 10-12.000 tilbage, så der er en okay opsparing på vej. Den har dog lige været i bund på grund af bryllup. Så det er ikke fordi vi ikke har råd til en større lejlighed, de findes bare ikke uden vi er oppe på over 20.000 i husleje.

Sagen er den at vi har mulighed for at flytte midlertidigt hjem til mine svigerforældre. Her kan vi få vores eget område med to værelser og en lille stue, men skal dele køkken og bad med dem. Vælger vi den løsning kan vi på 1-2 år have sparet nok op til at banken formegentlig vil gå med til at låne os til er hus.

Jeg kommer egentlig fint ud af det med mine svigerforældre, men samtidig føler jeg bare at det er et skridt tilbage i mit voksenliv. Vi er i slut 20'erne/start 30'erne og det er ikke lige der man forestillede sig at skulle bo hos forældrene.

Min mand siger at beslutningen er min, for han kan sagtens bo hos sine forældre er par år.

På den ene side kan jeg jo se fordelen i at vores drømmehus vil være inde for rækkevidde. Har aldrig været lejlighedstypen. Samtidig vil vi få adgang til have som børnene kan nyde og der er langt bedre områder at gå tur med barnevogn i. Som barn voksede jeg selv op i samme hjem som min mormor og morfar og jeg mindes da at jeg syntes det var fantastisk at man kunne kravle op til dem i deres seng lørdag morgen...

På den anden side kan jeg godt lide vores selvstændige liv, at have eget køkken og bad og ikke konstant have forældre omkring os. Desuden vil mine egne forældre bestemt ikke tage det pænt hvis vi ender med at flytte hjem til mine svigerforældre.

Hvad ville I gøre i min situation? 

Anonym skriver:

Jeg har valgt at være anonym da der er familie og venner der endnu ikke skal vide at vi går med disse overvejelser.

Min mand og jeg venter barn nr. 2 til efteråret. Vi bor pt i en 2 værelses lejlighed og har derfor ikke meget plads. Selv har jeg det svært ved tanken om at den store skal vækkes om natten når baby græder, fordi vi alle deler soveværelse. Det er desværre ikke så let at finde en større leje lejlighed som ikke er alt alt for dyr.

Vi har en udemærket økonomi. Efter regninger mm er betalt har vi stadig 10-12.000 tilbage, så der er en okay opsparing på vej. Den har dog lige været i bund på grund af bryllup. Så det er ikke fordi vi ikke har råd til en større lejlighed, de findes bare ikke uden vi er oppe på over 20.000 i husleje.

Sagen er den at vi har mulighed for at flytte midlertidigt hjem til mine svigerforældre. Her kan vi få vores eget område med to værelser og en lille stue, men skal dele køkken og bad med dem. Vælger vi den løsning kan vi på 1-2 år have sparet nok op til at banken formegentlig vil gå med til at låne os til er hus.

Jeg kommer egentlig fint ud af det med mine svigerforældre, men samtidig føler jeg bare at det er et skridt tilbage i mit voksenliv. Vi er i slut 20'erne/start 30'erne og det er ikke lige der man forestillede sig at skulle bo hos forældrene.

Min mand siger at beslutningen er min, for han kan sagtens bo hos sine forældre er par år.

På den ene side kan jeg jo se fordelen i at vores drømmehus vil være inde for rækkevidde. Har aldrig været lejlighedstypen. Samtidig vil vi få adgang til have som børnene kan nyde og der er langt bedre områder at gå tur med barnevogn i. Som barn voksede jeg selv op i samme hjem som min mormor og morfar og jeg mindes da at jeg syntes det var fantastisk at man kunne kravle op til dem i deres seng lørdag morgen...

På den anden side kan jeg godt lide vores selvstændige liv, at have eget køkken og bad og ikke konstant have forældre omkring os. Desuden vil mine egne forældre bestemt ikke tage det pænt hvis vi ender med at flytte hjem til mine svigerforældre.

Hvad ville I gøre i min situation? 

Inden jeg svarer - de 10000-12000 er det også til mad og husholdning?

Rockertand skriver:

Inden jeg svarer - de 10000-12000 er det også til mad og husholdning?

Ja, det er det beløb vi har til rådighed til mad og husholdning når husleje, forsikringer, telefoner, internet og alle andre faste udgifter er betalt.

Uanset hvad, så ville jeg aldrig vælge at bo sammen med andre og slet ikke mine svigerforældre. 

Ifm. Salg af min og køb af vores fælles lejlighed, blev vi nødt til at flytte ind i et lille værelse hos mine forældre hvor vi blev i 2 mdr. 

Aldrig igen. Så hellere have en lille hule, men kun for os. 

For et par måneder mellem skift af bolig, ja. Et par år, nej. Og slet ikke med en lille baby + søskend. Det kan sikkert sagtens fungere for nogle. Men I skal pludselig til at stå til regnskab for om I er hjemme og spise, hvem skal lave mad, hvem har mest ret til badeværelset, når alle skal ud af døren. Hvem handler, hvem betaler, hvem rydder op  

Vi boede knap tre måneder ved min far i forbindelse med husbyg, og hold nu op vi glædede os til at få vores eget igen. Når man har været hjemmefra så mange år, så er det altså bare ikke det samme at bo hjemme igen. Og vi har et fint forhold til min far. 

Anonym skriver:

Jeg har valgt at være anonym da der er familie og venner der endnu ikke skal vide at vi går med disse overvejelser.

Min mand og jeg venter barn nr. 2 til efteråret. Vi bor pt i en 2 værelses lejlighed og har derfor ikke meget plads. Selv har jeg det svært ved tanken om at den store skal vækkes om natten når baby græder, fordi vi alle deler soveværelse. Det er desværre ikke så let at finde en større leje lejlighed som ikke er alt alt for dyr.

Vi har en udemærket økonomi. Efter regninger mm er betalt har vi stadig 10-12.000 tilbage, så der er en okay opsparing på vej. Den har dog lige været i bund på grund af bryllup. Så det er ikke fordi vi ikke har råd til en større lejlighed, de findes bare ikke uden vi er oppe på over 20.000 i husleje.

Sagen er den at vi har mulighed for at flytte midlertidigt hjem til mine svigerforældre. Her kan vi få vores eget område med to værelser og en lille stue, men skal dele køkken og bad med dem. Vælger vi den løsning kan vi på 1-2 år have sparet nok op til at banken formegentlig vil gå med til at låne os til er hus.

Jeg kommer egentlig fint ud af det med mine svigerforældre, men samtidig føler jeg bare at det er et skridt tilbage i mit voksenliv. Vi er i slut 20'erne/start 30'erne og det er ikke lige der man forestillede sig at skulle bo hos forældrene.

Min mand siger at beslutningen er min, for han kan sagtens bo hos sine forældre er par år.

På den ene side kan jeg jo se fordelen i at vores drømmehus vil være inde for rækkevidde. Har aldrig været lejlighedstypen. Samtidig vil vi få adgang til have som børnene kan nyde og der er langt bedre områder at gå tur med barnevogn i. Som barn voksede jeg selv op i samme hjem som min mormor og morfar og jeg mindes da at jeg syntes det var fantastisk at man kunne kravle op til dem i deres seng lørdag morgen...

På den anden side kan jeg godt lide vores selvstændige liv, at have eget køkken og bad og ikke konstant have forældre omkring os. Desuden vil mine egne forældre bestemt ikke tage det pænt hvis vi ender med at flytte hjem til mine svigerforældre.

Hvad ville I gøre i min situation? 

Man ku måske også finde noget billigere selv, nu ejer vi så det hus vi bor i, men inden da boede vi til leje i et hus med stor have og værksted. Der var 3 værelser, stue, spisestue, bad, køkken og kælder, det gav vi 5000 for i ren husleje. Og det vi bor i nu blev lejet ud til 6000 inden vi købte det og det er en nedlagt landbrugsejendom. Her har vi 150kvm bolig, der er 4 soveværelser.

Anonym skriver:

Ja, det er det beløb vi har til rådighed til mad og husholdning når husleje, forsikringer, telefoner, internet og alle andre faste udgifter er betalt.

Okay, så er svaret, at I får meget svært ved at låne til et hus uanset, for jeres rådighedsbeløb skal vejledende være 5000 kr pr voksen og 2500 kr pr barn, nogle banker vil godt file lidt på elastikken, men det er et meget lavt rådighedsbeløb, du skal tænke på, at det er andre udgifter, når vi snakker ejebolig/hus.

Rockertand skriver:

Okay, så er svaret, at I får meget svært ved at låne til et hus uanset, for jeres rådighedsbeløb skal vejledende være 5000 kr pr voksen og 2500 kr pr barn, nogle banker vil godt file lidt på elastikken, men det er et meget lavt rådighedsbeløb, du skal tænke på, at det er andre udgifter, når vi snakker ejebolig/hus.

Kommer det ikke også lidt an på hvad de giver i husleje nu? Tænker mere hvis de har en høj husleje nu men faktisk kan ende ud med at sidde billiere i et hus så vil deres rådigheds beløb blive større. Håber det er til at forstå

Rockertand skriver:

Okay, så er svaret, at I får meget svært ved at låne til et hus uanset, for jeres rådighedsbeløb skal vejledende være 5000 kr pr voksen og 2500 kr pr barn, nogle banker vil godt file lidt på elastikken, men det er et meget lavt rådighedsbeløb, du skal tænke på, at det er andre udgifter, når vi snakker ejebolig/hus.

Den der med rådighedsbeløb - den gælder da ikke længere?? Har de ikke netop lavet det om, så man "bare" skal have indbetalingen af huset selv? Hvilket for øvrigt også er meget mere fair - hvem skal dog bestemme om jeg vil spise havregrød morgen-middag og aften i mit hus kontra æde dyre bøffer i en (lejet) lejlighed..

til TS - er ret sikker på, at du ikke skal forholde dig til rådighedsbeløb (som sådan), men at det er udbetaling I skal have sparet op til

Anpau skriver:

Den der med rådighedsbeløb - den gælder da ikke længere?? Har de ikke netop lavet det om, så man "bare" skal have indbetalingen af huset selv? Hvilket for øvrigt også er meget mere fair - hvem skal dog bestemme om jeg vil spise havregrød morgen-middag og aften i mit hus kontra æde dyre bøffer i en (lejet) lejlighed..

 

til TS - er ret sikker på, at du ikke skal forholde dig til rådighedsbeløb (som sådan), men at det er udbetaling I skal have sparet op til

Det de lavede om var at du ikke længere kan låne til udbetalingen. Den skal du selv komme med. 

Det er vel et eller andet sted banken sikkerhed at du kan klare dig selv. De låner x-antal millioner ud. Så en eller anden form for sikkerhed skal de vel have.