Droppe middagslur?

Anonym skriver:

Vi havde samme problem da vores datter var 2.

her hjalp det modsatte. Vi forlængede middagsluren med en time så hun istedet for to timer, fik 3 timer. Pludselig kunne vi sagtens putte hende kl. 19, og hun sov næsten med det samme. Hun var simpelthen ikke for frisk som vi først troede, men overtræt og så er det altså svært at finde ro.

vi skat først ned igen da hun blev 3 og startede børnehave. Efterhånden blev hun sværere og sværere at få til at sove både middagslur og om aftenen, så 3 1/2 droppede vi middagsluren helt og det var det rigtige tidspunkt.

Kunne være rart hvis det bare var det der skulle til. Desværre er det afprøvet med at lade ham sove. Det virker ikke. 

Bak skriver:

Vores pædagoger er gået med til at vække ham lidt i to, men de holder det ikke altid. I dag blev den 14:30. Og så er det jo svært at "lære" ham en rytme, hvis det svinger. Jeg har selvfølgelig forståelse for at de har andre børn at se til også, men jeg er noget træt af de her "aftenfester"

jeg håber virkelig det bare er en fase, der skal overstås.

Altså jeg tror ikke på at 30 min gør en forskel. Jeg tror dog på at vække et batn gør en forskel - så er han måske overtræt og derfor svær at putte. 

En fast rutine om aften handler om at man putter på samme måde hver dag. 

Til sidste kursus jeh var til i forbindelse med mit arbejde, fik vi at vide at det er skadeligt for hjernen at vække et barn fra middagsluren hver dag. 

derudover var der to sundhedsplejersker til stede, som også snakkede om at søvn avler søvn. Jeg ved godt der er forskel på teori og praksis - men lige den her tror jeg på. Mine børn blivet lagt samme tid og på samme måde og det virker, uanset om middagsluren har været på 2 eller 3 timer. 

Det er desværre mange frustrerende faser med børn. Det der har hjulpet mig mest er at acceptere dem og nogle gange ikke prøve tusind ting for at ændre det for det skaber ihvertfald mega meget frustration hos mig. 

Hvis han er nem at putte 20:30 så gør det istedet for to timers kamp som er dødhårdt hver aften og del jer op så en af jer har voksentid imens. 

Bak skriver:

Puha... nu er vi igang igen! Putning der tager en evighed. Vi overvejer virkelig om det er tid til at droppe middagsluren. 

Vores søn er lige blevet 2 år, han er livlig og glad, og ved puttetid er han bare virkelig livlig; synger, råber og griner. Det tager en evighed at putte ham hver aften. Han er simpelthen ikke træt. Det er virkelig frustrerende. 

Vi har prøvet at springe den over i nogle weekender, og det er som regel gået fint. Så er han til at putte kl 18:30/19:00. Hvis han sover middagslur sover han ofte først er sted mellem 20:30 og 21. Han vågner altid ca kl 6 uanset hvornår han sover om aftenen.

Han er egentlig ret nem at få til at sove middagslur, så problemet opstår først om aftenen. Han sover gerne 2 timer og skal vækkes ellers sover han for meget og så er det alt for svært om aftenen.

Vi synes bare han er så lille hvis det allerede skal være slut med middagsluren. Hans søster var 2,5 år da hun ikke havde brug for lur mere.

Er der nogen med et godt råd til hvad vi kan gøre?

Jeg har oplevet det samme med min søn, som nu er 3 år, men nærmest hele hans vuggestue tid sov han 3 timer til middag og var ikke til at få i seng om aftenen. Det var frustrerende og opslidende at have en super frisk dreng om aftenen, og den kørte helt ud til kl 23.00 nogle gange hvilket så resulterede i en rigtig træt dreng om morgenen, som så sov til kl 8-9.. hvilket jo ikke er optimalt for nogen, men han havde bare fortsat brug for den lur. Jeg var så barsel med lillesøster fra han var halvandet, og vi havde derfor ingen "grund" til at stresse op om morgenen, men prøvede at få det hele skudt til tidligere op og tidligere i seng, men middagsluren tog han ligegyldigt hvad, 2-3 timer. Han droppede den så da han kom i børnehave 2 år og 9 mdr, fra dag 1 og derfra er han kommet i seng kl 19.00 hver aften og går ud som et lys Lillesøster der lige er fyldt 2 år, har lige haft en periode her på 14 dage hvor hun nægtede at sove i vuggestuen, hvilket resulterede i et sovende barn kl 16 til 17 og så ikke kunne lægges kl 19.00... hun er nu heldigvis begyndt at sove derovre igen og bliver puttet sammen med storebror. De sover senest kl 20.00 hver dag. Det jeg prøver at sige er, at børn jo selvfølgelig er forskellige og hendes pædagoger sagde at "det kunne tyde på at hun snart dropper luren, hvilket er meget normalt(som 2-årig)" skal siges at hun næsten også har færdigudviklet sprog og er meget fremme, kan tælle til 20 og kan en masse sange udenad osv. Men tror det er rigtig vigtig at lægge mærke til hvor lige præcis ens barn er henne i udviklingen. og ja rutine ER vigtig, men hvis barnet har en træt dag så lad ham/hende sove en ordentlig middagslur(uden vækning) og så begynd putningen den halve eller hele time senere. Husk barnet også kan mærke hvis mor eller far virker opgivende til sengetid fordi man virkelig frygter at det tager hele aftenen. Vær i stedet bestemt og sig at mor bestemmer at du skal sove nu og efter hyggen, er der ikke mere snak og godnat. Jeg købte mine unger en skildpaddelampe med stjernelys og kan spille musik, og så puttede jeg dem faktisk i vores seng, for noget afveksling og det virkede. Man må tage alternative midler i brug nogle gange med den frygtede søvn, eller mangel på samme Held og lykke med det fremover

1Wish skriver:

Jeg har oplevet det samme med min søn, som nu er 3 år, men nærmest hele hans vuggestue tid sov han 3 timer til middag og var ikke til at få i seng om aftenen. Det var frustrerende og opslidende at have en super frisk dreng om aftenen, og den kørte helt ud til kl 23.00 nogle gange hvilket så resulterede i en rigtig træt dreng om morgenen, som så sov til kl 8-9.. hvilket jo ikke er optimalt for nogen, men han havde bare fortsat brug for den lur. Jeg var så barsel med lillesøster fra han var halvandet, og vi havde derfor ingen "grund" til at stresse op om morgenen, men prøvede at få det hele skudt til tidligere op og tidligere i seng, men middagsluren tog han ligegyldigt hvad, 2-3 timer. Han droppede den så da han kom i børnehave 2 år og 9 mdr, fra dag 1 og derfra er han kommet i seng kl 19.00 hver aften og går ud som et lys Lillesøster der lige er fyldt 2 år, har lige haft en periode her på 14 dage hvor hun nægtede at sove i vuggestuen, hvilket resulterede i et sovende barn kl 16 til 17 og så ikke kunne lægges kl 19.00... hun er nu heldigvis begyndt at sove derovre igen og bliver puttet sammen med storebror. De sover senest kl 20.00 hver dag. Det jeg prøver at sige er, at børn jo selvfølgelig er forskellige og hendes pædagoger sagde at "det kunne tyde på at hun snart dropper luren, hvilket er meget normalt(som 2-årig)" skal siges at hun næsten også har færdigudviklet sprog og er meget fremme, kan tælle til 20 og kan en masse sange udenad osv. Men tror det er rigtig vigtig at lægge mærke til hvor lige præcis ens barn er henne i udviklingen. og ja rutine ER vigtig, men hvis barnet har en træt dag så lad ham/hende sove en ordentlig middagslur(uden vækning) og så begynd putningen den halve eller hele time senere. Husk barnet også kan mærke hvis mor eller far virker opgivende til sengetid fordi man virkelig frygter at det tager hele aftenen. Vær i stedet bestemt og sig at mor bestemmer at du skal sove nu og efter hyggen, er der ikke mere snak og godnat. Jeg købte mine unger en skildpaddelampe med stjernelys og kan spille musik, og så puttede jeg dem faktisk i vores seng, for noget afveksling og det virkede. Man må tage alternative midler i brug nogle gange med den frygtede søvn, eller mangel på samme Held og lykke med det fremover

Tak for dit svar. Jeg tror umiddelbart heller ikke, han er helt klar til at droppe luren endnu. Dejligt at høre din historie også. Jeg må nok væbne mig med tålmodighed. I går endte det også med at jeg gav op og lagde mig med ham i min seng kl 21. Det hjalp i går, men jeg vil helst ikke have det bliver fast på den måde. Tænker også at prøve lidt rolig musik af. Det har jeg også hørt fra andre skulle hjælpe.

Han er en dejlig dreng med krudt bagi og de aftener hvor han har særligt svært ved at falde i søvn, trøster jeg mig med, at han i det mindste er glad og synger og det ikke er fordi han har ondt og er ked af det.