Børn og uddannelse

Waller skriver:

Vi vil så gerne i gang med pb.! Min kæreste har en god uddannelse og fast job. Jeg er 23 og har også fast job, dog ikke en uddannelse, men vil gerne starte på pædagog uddanneslen på et tidspunkt. men om det skal være før eller efter første barn? det aner jeg ikke. har i nogen erferinger med at have små børn mens man læser? fordele og ulemper. kom også gerne med jeres meninger. Jeg kan bruge alt ��

Jeg fik to børn mens jeg studerede - det forlænger selvfølgelig end studietid, men fordelen var helt sikkert at man ikke skulle bekymre sig over sygedage, man kunne give en del fridage, kunne hente tidligt osv. Jeg læste lektier om aften. Og nogle fridage/tidlig fri gik på at læse. 

Jeg læste også til pædagog. Synes egentlig der var en del studerende med børn 

esioul skriver:

Nu kan jeg kun snakke fra min synsvinkel..

Jeg har ingen børn.. Synes det kan være rigtig svært når der er meget gruppearbejde, når medlemmerne har børn. Synes det påvirker gruppearbejdet meget med sygdom, lægebesøg osv. 

Uddannelsen er blevet baseret på rigtig meget gruppearbejde og der er mange perioder med opgaveskrivning i gruppe. 

Tænker du har været uheldig. 

Jeg har ikke oplevet nogle problemer - lægebesøg ligges på fridage og sygdom kan jeg heller ikke se er den store hindring for gruppearbejde. Der uddelegeres opgaver går jeg ud fra og det overholder man trods barn syg. 

Jeg fik min søn inden jeg begyndte at læse til pædagog. 

Jeg har været 100 % alene med ham indtil for 2 år siden (hvor jeg blev uddannet) og det har da været drøn hårdt, men jeg VILLE have min uddannelse, så har i den grad også kæmpet for det. 

Det kan være en fordel at være i gruppe med andre med børn, da vi har et helt andet syn på tingene. Vi kan ikke bare daske og dovne den, da vi har et ansvar overfor vores børn, hverdagen skal bare hænge sammen. 

Det var helt klart dem med børn i min klasse der fik de højeste karaktere, var mere rustet til det virkelige liv bagefter. 

For mig har det været noget nemmere at have børn, også små børn, under studie end med arbejde. På mit studie var der også gruppearbejde, men man finder hurtigt ud af at vælge at være i gruppe med andre med børn. Jeg har en enkelt gang været i gruppe med nogen uden børn, og deres tolerancetærskel var utrolig lav. Så det gjorde jeg bare aldrig igen. Men ellers er det gået super fint og jeg ville gøre det om igen. Jeg har nydt at kunne hente tidligt og så tage en time eller to om aftenen med bøgerne eller computeren, når de alligevel blev puttet tidligt. 

mor:) skriver:

Tænker du har været uheldig. 

Jeg har ikke oplevet nogle problemer - lægebesøg ligges på fridage og sygdom kan jeg heller ikke se er den store hindring for gruppearbejde. Der uddelegeres opgaver går jeg ud fra og det overholder man trods barn syg. 

 

Det tror jeg også..

hannetheis skriver:

Dengang jeg studerede havde vi også meget gruppe arbejde.

Havde vi det var mine børns dag i vuggestue som en dag på skole. Og Ja de bliver syge og alt efter hvad de fejlede havde jeg nogen gange den ene med som legede på gulvet og andre gange aftalte vi noget som jeg lavede hjemme.

Det har aldrig været noget problem med gruppearbejde.

Man kan jo også selv blive syg under gruppe arbejde.

Helt bestemt

Jeg har nok bare været uheldig. Dem jeg var sammen med var ikke særlig motiveret trods de havde børn. 

Og sygedage var der mange af. 

Jeg fik vores søn mens jeg var på kandidatdelen af min uddannelse - og jeg kunne ikke have forestillet mig et bedre tidspunkt. Altså, det  er  hårdt, og jeg kan da godt se, at der pludselig er flere 7-taller end 12-taller, hvilket jeg selvfølgelig ikke synes er det fedeste i verden, men sådan må det være, når min arbejdsdag nu er noget kortere, end den var før jeg fik barn. 

Hvad der til gengæld er det fedeste i verden er den fleksibilitet jeg har - og som vi har som familie. Vores søn bliver afleveret når han er klar (dog senest 8.30, hvor de går i gang med sanglege osv) og jeg henter ham for det meste omkring kl 15. Samtidig er meget af det huslige klaret i løbet af dagen, fordi jeg lige kan sætte en vask over hér mens opvaskemaskinen kører dér. Samtidig er det bare så nemt med barnets sygedage, og eftersom min kæreste er startet på et rigtig godt og spændende - men afgjort også krævende - job, så giver det en enorm frihed for os begge at jeg kan tage sygedagene. Igen, det går så ud over min uddannelse, men det hvis jeg havde et job, ville det jo gå ud over dette i stedet, selvom sygedagene naturligvis ville være delt mere ligeligt med min kæreste (når han ellers ikke arbejdede op mod en deadline).

Samtidig er jeg meget taknemmelig for, at jeg ikke gik direkte fra barsel -> 8-16 hver dag. Jeg har haft en meget mere glidende overgang og nu, hvor jeg er ved at skrive speciale, har jeg ingen skemalagte timer overhovedet. 

Ulempen er selvfølgelig økonomien, og det ville da være fedt i det mindste bare at have haft barselsdagpenge i stedet for SU, men, altså, man får det til at løbe rundt  

Waller skriver:

Vi vil så gerne i gang med pb.! Min kæreste har en god uddannelse og fast job. Jeg er 23 og har også fast job, dog ikke en uddannelse, men vil gerne starte på pædagog uddanneslen på et tidspunkt. men om det skal være før eller efter første barn? det aner jeg ikke. har i nogen erferinger med at have små børn mens man læser? fordele og ulemper. kom også gerne med jeres meninger. Jeg kan bruge alt ��

Ærligt? Jeg har fået 2 børn under psykologistudiet, så det har taget mig 2 år længere at blive færdig. 

Der er jo plusser og minusser. Lige i mit fag synes jeg, at det at jeg har børn, giver en meget vigtig modenhed og livserfaring. Men skal vi se på selve det AT studere, så ville jeg ønske jeg havde ventet. Jeg fortryder dem ikke, så på den måde ville jeg jo ikke lave det om, forstå mig ret. Men jeg kunne godt tænke mig, at det at gå på mit drømmestudie ikke havde været så stressende, og at jeg havde haft bedre tid til at opbygge en karriere. 

Jeg havde været færdig som 26-årig uden børn, så der havde stadig været rig mulighed for at blive mor i en god alder.

Men altså. Det er svært at stille op nu - jeg kunne ikke leve uden mine børn, og havde jeg valgt anderledes, havde mit liv gået i en helt anden retning, og jeg havde måske ikke haft mit livs kærlighed. 

Så det er svært at svare objektivt på