Når andre holder ens baby og lader det gå på runde

Jeg kan sagtens forstå dig. Nu er jeg stadig gravid med min første, så jeg kan kun forestille mig hvordan jeg vil have det. Men tror også alt ville stritte på mig, hvis min baby skal gå på runde og at folk ikke spørger. Jeg kan forestille mig at det bliver nemmere jo større de bliver, men jeg synes overhovedet ikke der er noget galt i at have det sådan.

Du må bare få det sagt på en pæn måde. Gøre det klar for folk, så du ikke føler at dine grænser bliver overskredet. I sidste ende er det dig der bestemmer over dine børn, folk vil altid have holdninger til alle mulige ting omkring børn, som strider imod det man selv tror på. Det mærker jeg allerede nu, selvom jeg ikke engang har født.

Liv_86 skriver:

Ja det kan selvfølgelig være at de tænker det. Må få sagt på en måde at de skal komme retur bagefter. 

Taget i betragtning af at mine børn har grædt på skift hele natten og heller ikke her til morgen vil tage deres morgen lur i barnevognen som de plejer men på ammepuden ved mit bryst, tror jeg faktisk heller ikke de Synes det er særlig fedt

 så har du jo alletiders argument lige der!! 

"Jeg vil sætte pris på at de ikke lige går for meget på runde, sidst havde vi en helvedes nat og dag efterfølgende. De er nok lige små nok til alle de indtryk". Slut 

Liv_86 skriver:

Folk (familie, venner, mine kollegaer endda) må hjertens gerne holde dem. Jeg synes oprigtig at det er rigtig dejligt at de gerne vil og de synes mine drenge er søde. Jeg vil bare have at de spørger folk og aflevere dem retur til mig og ikke andre der står i kø for at holde. 

Det er bare så svært at få sagt. Specielt når det ikke er ens egen familien 

Selvfølgelig er det svært at sige, men tror de fleste godt ville kunne forstå det når du sagde det til dem. Tror bare ikke rigtig det er noget man tænker så meget over, når det ikke er ens egen.

Håber de kan forstå det og du kan føle dig tilpas igen  

Mor11 skriver:

 så har du jo alletiders argument lige der!! 

"Jeg vil sætte pris på at de ikke lige går for meget på runde, sidst havde vi en helvedes nat og dag efterfølgende. De er nok lige små nok til alle de indtryk". Slut 

jeg tror faktisk under alle omstændigheder at det bliver taget bedre imod hvis det er børnene du fokuserer på, og ikke at DU har det stramt med det folk har det med at gøre det modsatte af hvad vi forældre beder om - jeg ved ikke hvorfor - sikkert fordi vi er pylrede i deres hoveder og måske bare fordi de kan.. (tumper )

Liv_86 skriver:

Vi ser dem ret tit. Næsten hver weekend. Og sidst blev der nærmest råbt hen over deres hoveder, da min svigerinde lige skulle skælde hendes børn ud mens hun sad med min ene dreng. 

Så ja er nok bare lige nød til at sige noget. Jeg synes bare det er meget svært når det ikke er min egen familie

Kan jeg godt forstå, men tænker du nok er nød til at finde en pæn måde at gøre det på. Hvis de overtræder dine grænser, så er du nødt til at gøre opmærksom på det. Tro mig, det bliver ikke den sidste gang, så heller rene linjer, og eftersom din mand tilsyndeladende har andre grænser end dig, kan du nok ikke forvente han reagerer(han aner jo ikke uråd).

Men igen tænk lige hele situationen igennem - hvor var det lige nøjagtigt det gik alt for langt? Alt er meget sårbart de første uger, og man er meget overbeskyttende, så husk lige at kig lidt indad inden du lader løvemor impulsen tage helt over. Lad vær med at skab konflikt over bagateller, vælg dine kampe!

Liv_86 skriver:

Ja det kan selvfølgelig være at de tænker det. Må få sagt på en måde at de skal komme retur bagefter. 

Taget i betragtning af at mine børn har grædt på skift hele natten og heller ikke her til morgen vil tage deres morgen lur i barnevognen som de plejer men på ammepuden ved mit bryst, tror jeg faktisk heller ikke de Synes det er særlig fedt

Tillykke med dem

På baggrund af det du skriver, tænker jeg, om de er gamle nok til at komme med til arrangementer såsom familiefest allerede? Hvis børnene har brug for så megen ro, så er det måske best at melde fra indtil de bliver lidt større? 

Mht til "runde" så kan det godt være svært. Jeg har altid haft det helt fint med, at andre holdt mit barn, men øjeblikkelig de begyndte at blive urolige, mm, så skal jeg have dem retur  Brug lidt humor eller -"jeg er nok lidt en hønemor, men vil I ikke ....." Man bliver nødt til at melde ud, for de kan ikke se på dig, at du er utilpas med situationen. 

Jeg synes faktisk at det er sødt at din søster (eller hvem det var) inddrager din niece på den måde, og tror ikke hun opfatter det på samme måde som dig. Skal ungerne have helt ro under spisning, så er det nok bedst at sætte sig ind i et andet rum. 

Først og fremmest er det ganske normalt at du har det sådan. Jeg læste en artikel på Vores børn om det på et tidspunkt, måske du skulle se om du kunne søge den frem, mener overskriften hed noget med din indre løvemor. 

I forhold til at sige det til familen, så ville jeg klart dreje det over på drengenes behov. Fortæl stille og roligt hvordan natten og den efterfølgende dag forløb og sig at det måske var lige i overkanten med så mange stimuli. Så når de skal spise eller du/din mand vurderer de har brug for ro, så går l lige ind ved siden af. Din mand har vel også bemærket at de ikke var tilpas efter familiebesøget?

Og her er artiklen jeg henviser til

http://voresborn.dk/psykologi/din-indre-lovemor-fingrene-vaek-fra-min-baby

De skal selvfølgelig ikke gå alt for meget på runde .. specielt når de efterfølgerne reagerer på det. 

Men jeg vil dog sige at jeg synes det afhænger meget af hvem de giver børnene videre til. Hvis min mor gav min bror eller hans kone eller min svigerinde mit barn ville det slet ikke været er problem overhoved. Dvs folk som børnene kender. .. og jeg synes bestemt ikke du kan klandre din mand. ...?

En anden tanke... du er måske en anderledes mor end din svigerinde .. men måske har hun en pointe i forhold til at I har tvillinger. Jeg har i hvert fald hørt mange med tvillinger der i høj grad har måtte sande at de har haft god gavn af andres hænder og hjælp. Det er alt med måde. Selvfølgelig skal man ikke dikke dikke når en baby spiser. Det må man så sige - og flere gange om nødvendigt. Og det der med at komme til at råbe hen over baby osv.. det er nok en flere gangs forældre ting. Man er ikke loge så sart og tager nok tingene lidt mere loose.

De skal selvfølgelig ikke gå alt for meget på runde .. specielt når de efterfølgerne reagerer på det. 

Men jeg vil dog sige at jeg synes det afhænger meget af hvem de giver børnene videre til. Hvis min mor gav min bror eller hans kone eller min svigerinde mit barn ville det slet ikke været er problem overhoved. Dvs folk som børnene kender. .. og jeg synes bestemt ikke du kan klandre din mand. ...?

En anden tanke... du er måske en anderledes mor end din svigerinde .. men måske har hun en pointe i forhold til at I har tvillinger. Jeg har i hvert fald hørt mange med tvillinger der i høj grad har måtte sande at de har haft god gavn af andres hænder og hjælp. Det er alt med måde. Selvfølgelig skal man ikke dikke dikke når en baby spiser. Det må man så sige - og flere gange om nødvendigt. Og det der med at komme til at råbe hen over baby osv.. det er nok en flere gangs forældre ting. Man er ikke loge så sart og tager nok tingene lidt mere loose.

 

Ved godt jeg ikke kan klandre min mand. Men nu er det tit sådan at man bliver sur på dem man holder af. Og bliver mega træt af at han ikke bakker mig op. 

Jeg er selv anden gangs forældre, men jeg sidder stadig ikke og råber henover mine børn. Og er ikke blevet mere "loose" af at være anden gangs forældre. 

Folk må gerne hjælpe og holde. Men har nok vare mere brug for at de så gad komme og svinge støvsugeren end at holde min baby. Men det gider de ikke ligefrem