Når andre holder ens baby og lader det gå på runde

Hej derude. 

Var i går til familie fødselsdag ved svigerfamilien med mine 5 uger gamle tvillinge drenge. 

sagen er den at jeg nok er en rigtig løvemor. Kan kan slet ikke have at andre "bestemmer" hvem der skal holde dem og lader dem gå på runde. Hvordan får jeg sagt det på en pæn måde????

fx sad jeg og ammede og min svigerindes datter kom hen og skulle ae, prikke og røre som 2 årige børn nu gør. Det er også ok i et vis omfang. Jeg plejer at sige til min egen datter på 7 at de skal have ro til at spise, hvis det bliver for meget med at røre når de spiser. Det sagde jeg så også flere gange til min niece, men det er jo klart en 2-årig ikke forstår det og det forventer jeg heller ikke. Men forventer at forældrene reagere på det og det gjorde min svigerinde eller nogle af de andre bare ikke. 

Efter mad kom drengene op til farmor og min kærestes tante. På et tidspunkt forlader jeg rummet og da jeg kommer tilbage har de bare givet dem videre. Det synes jeg bare slet ikke er ok og kan mærke jeg bliver ret sur.  

Ikke nok med det så synes min svigerinde at hendes børn hele tiden skal komme hen og se mine (hun har også tvillinger) og kalder på dem selvom de har gang i leg. Altså behøver hun ligefrem kalde hendes 2 årige børn hen så de for 20 gang kan klappe mine 5 uger gamle drenge på hovedet. De må gerne ae osv når de har lyst men forstår ikke hvorfor hun hele tiden vil have dem hen til mine. 

Min svigerinde siger på et tidpunkt: " det er det gode ved familie fest så har alle andre ens børn". Altså det kan godt være at hun synes det var fedt hendes tvillinger blev holdt af alle men det synes jeg bestemt ikke. Slet ikke når de skal gå på runde og der hele tiden skal stå en 2 årig og klappe og prikke. 

Det endte med jeg blev sur på min kæreste fordi han ikke siger noget. Han synes det er helt fint, for så får de jo et forhold til familien. Men det skal de jo nok få og de må gerne holde og dikke dikke... Med måde. 

Jeg begyndte at tude og måtte lige gå 5 min. Da jeg kom ind havde min kæreste vores ene søn så ved ikke om han sagde noget til dem. De synes sikkert også jeg er mega hysterisk. Men jeg er bare slet ikke mor som min svigerinde er det og sagtens kan overlade sine børn til andre og trøstes af andre osv, det kan jeg ikke. 

Hvordan får jeg sagt på en pæn måde at de gerne må holde men ikke skal gå fra atm til arm, at der ikke behøver at stå en 2 årig i deres hoveder kontant ( selvom det er sødt når de giver en kram) og at de skal have fred når de spiser????

sorry det blev lidt langt med gruer allerede for næste familie fest. Og har haft børn hele natten der var kede af det

Jeg kan sagtens forstå at du gerne vil have børnene har ro når de spiser. Det undrer mig dog at den 2-årige niece ikke forstår baby skal have ro til mad... det ville min 2-årige godt kunne forstå. Men ja, så bør hendes forældre da reagere og fjerne hende, hvis hun ikke går væk selv. 

Måske du bare bliver nødt til at sige det direkte til forældrene så?

Det med at gå fra arm til arm har jeg ikke oplevet. Altså folk har altid spurgt pænt om de også måtte holde. Og da vores børn har reageret fint på det, har jeg haft det helt fint med at de var hos andre. 

Men jeg vil nu sige, at det umiddelbart virker temmelig urimeligt overfor din kæreste, at du bliver sur over at han ikke siger noget. Han har det åbenbart fint med det, hvorfor er det så ham der skal sige at det går over grænsen? Der må du selv åbne munden. 

Frk.S skriver:

Jeg kan sagtens forstå at du gerne vil have børnene har ro når de spiser. Det undrer mig dog at den 2-årige niece ikke forstår baby skal have ro til mad... det ville min 2-årige godt kunne forstå. Men ja, så bør hendes forældre da reagere og fjerne hende, hvis hun ikke går væk selv. 

Måske du bare bliver nødt til at sige det direkte til forældrene så?

Det med at gå fra arm til arm har jeg ikke oplevet. Altså folk har altid spurgt pænt om de også måtte holde. Og da vores børn har reageret fint på det, har jeg haft det helt fint med at de var hos andre. 

Men jeg vil nu sige, at det umiddelbart virker temmelig urimeligt overfor din kæreste, at du bliver sur over at han ikke siger noget. Han har det åbenbart fint med det, hvorfor er det så ham der skal sige at det går over grænsen? Der må du selv åbne munden. 

Ja det ved jeg godt var urimeligt. Jeg bliver bare temmelig frustreret. Jeg synes bare det er virkelig svært at sige når når det ikke er min egen familie. Men der ville det heller ikke ske så det er ikke nødvendigt. 

De første spørger, men så går de ellers bare fra arm til arm derfra og de har ikke spurgt. 

Frk.S skriver:

Jeg kan sagtens forstå at du gerne vil have børnene har ro når de spiser. Det undrer mig dog at den 2-årige niece ikke forstår baby skal have ro til mad... det ville min 2-årige godt kunne forstå. Men ja, så bør hendes forældre da reagere og fjerne hende, hvis hun ikke går væk selv. 

Måske du bare bliver nødt til at sige det direkte til forældrene så?

Det med at gå fra arm til arm har jeg ikke oplevet. Altså folk har altid spurgt pænt om de også måtte holde. Og da vores børn har reageret fint på det, har jeg haft det helt fint med at de var hos andre. 

Men jeg vil nu sige, at det umiddelbart virker temmelig urimeligt overfor din kæreste, at du bliver sur over at han ikke siger noget. Han har det åbenbart fint med det, hvorfor er det så ham der skal sige at det går over grænsen? Der må du selv åbne munden. 

Har det også fint med at folk holder. Det skriver jeg også. Jeg spørger selv folk om de vil holde. Men har det ikke fint med at dem der holder så giver mine børn videre til andre (uden at spørge mig) 

Tillykke med dem 

Nu hvor jeg sidder og laeser er min foerste tanke "det er da lidt sippet" - men naar jeg saa taenker tilbage til da min aeldste var lille, saa ville jeg ikke lade andre end min mand og jeg holde hende de foerste tre maaneder, og det strittede imod indeni naar en anden holdt hende efter det (vi boede langt fra familien til hun var 4 mdr). Tror det er en meget normal beskytter reaktion for en mor til en (eller to) lille ny, og det kan vaere svaert at forstaa for andre.

Hvis du virkelig ikke kan lide det, saa er du noedt til at sige noget - stille og roligt. Man glemmer simpelthen hvordan det var. Maa indroemme jeg bestemt ikke har noget imod at andre tager min nu 2-aarige saa jeg kan faa en pause  

Hvor tit er I sammen med dem? Hvis det er ret tit, tænker jeg, at du er nødt til at sige det til svigerinden. Bare sig " tvillingerne spiser bedst i fred og ro, så gider du ikke lige tage din datter".

Mht rundebabyer så igen, hvis I ser dem tit, så sig " ved I sikkert synes jeg er en mega pyldret mor, men har det altså bedst med I lige spørger, inden I holder børnene". På den måde får du rene linjer!

Hvis I ikke ser dem så tit, ville jeg overveje at lade det gå i "pyt kassen". Altså simpelthen ikke lade dig gå på af det, og tænke heldigvis er det hverdag i morgen, og tvillingerne tager ikke skade af en enkelt "off dag". Møj irriterende ja, men ikke noget der er værd at lade gå ud over familiefreden - om mindre en 5 mdr skal de måske ikke spise hos dig, og måske kravler de, og gider derfor ikke holdes. Så igen hvis I ser dem de næste 6 mdr en 6 gange, så overvej om det er en potentielt konflikt værd.

Jeg tror ikke de tænker over det. Hvis du selv spørger folk om de vil holde, går de udfra at du er ok med at andre holder dem - generelt og lader dem derfor gå videre uden videre tanke omkring det..

din følelse er naturlig for en nybagt mor - beskyttergen, hormoner og alt muligt andet. Men.. jeg ville nok lige trækkke vejret, overveje hvem det lider mest overlast - dig eller børnene? Og så tænke på, at om 2-3mdr har du det slet ikke så stramt med det mere det er ichvertfsld min erfaring. Jeg døde jo nærmest indvendig hver gang farmor holdt baby fordi hun ikke gjorde spm jeg  men min frustration lagde sig i takt med at der kom ro på og vi alle slappede af i den nye tilværelse  

Miti's mama skriver:

Tillykke med dem 

Nu hvor jeg sidder og laeser er min foerste tanke "det er da lidt sippet" - men naar jeg saa taenker tilbage til da min aeldste var lille, saa ville jeg ikke lade andre end min mand og jeg holde hende de foerste tre maaneder, og det strittede imod indeni naar en anden holdt hende efter det (vi boede langt fra familien til hun var 4 mdr). Tror det er en meget normal beskytter reaktion for en mor til en (eller to) lille ny, og det kan vaere svaert at forstaa for andre.

Hvis du virkelig ikke kan lide det, saa er du noedt til at sige noget - stille og roligt. Man glemmer simpelthen hvordan det var. Maa indroemme jeg bestemt ikke har noget imod at andre tager min nu 2-aarige saa jeg kan faa en pause  

Folk (familie, venner, mine kollegaer endda) må hjertens gerne holde dem. Jeg synes oprigtig at det er rigtig dejligt at de gerne vil og de synes mine drenge er søde. Jeg vil bare have at de spørger folk og aflevere dem retur til mig og ikke andre der står i kø for at holde. 

Det er bare så svært at få sagt. Specielt når det ikke er ens egen familien 

nielsen80 skriver:

Hvor tit er I sammen med dem? Hvis det er ret tit, tænker jeg, at du er nødt til at sige det til svigerinden. Bare sig " tvillingerne spiser bedst i fred og ro, så gider du ikke lige tage din datter".

Mht rundebabyer så igen, hvis I ser dem tit, så sig " ved I sikkert synes jeg er en mega pyldret mor, men har det altså bedst med I lige spørger, inden I holder børnene". På den måde får du rene linjer!

Hvis I ikke ser dem så tit, ville jeg overveje at lade det gå i "pyt kassen". Altså simpelthen ikke lade dig gå på af det, og tænke heldigvis er det hverdag i morgen, og tvillingerne tager ikke skade af en enkelt "off dag". Møj irriterende ja, men ikke noget der er værd at lade gå ud over familiefreden - om mindre en 5 mdr skal de måske ikke spise hos dig, og måske kravler de, og gider derfor ikke holdes. Så igen hvis I ser dem de næste 6 mdr en 6 gange, så overvej om det er en potentielt konflikt værd.

Vi ser dem ret tit. Næsten hver weekend. Og sidst blev der nærmest råbt hen over deres hoveder, da min svigerinde lige skulle skælde hendes børn ud mens hun sad med min ene dreng. 

Så ja er nok bare lige nød til at sige noget. Jeg synes bare det er meget svært når det ikke er min egen familie

Mor11 skriver:

Jeg tror ikke de tænker over det. Hvis du selv spørger folk om de vil holde, går de udfra at du er ok med at andre holder dem - generelt og lader dem derfor gå videre uden videre tanke omkring det..

din følelse er naturlig for en nybagt mor - beskyttergen, hormoner og alt muligt andet. Men.. jeg ville nok lige trækkke vejret, overveje hvem det lider mest overlast - dig eller børnene? Og så tænke på, at om 2-3mdr har du det slet ikke så stramt med det mere det er ichvertfsld min erfaring. Jeg døde jo nærmest indvendig hver gang farmor holdt baby fordi hun ikke gjorde spm jeg  men min frustration lagde sig i takt med at der kom ro på og vi alle slappede af i den nye tilværelse  

Ja det kan selvfølgelig være at de tænker det. Må få sagt på en måde at de skal komme retur bagefter. 

Taget i betragtning af at mine børn har grædt på skift hele natten og heller ikke her til morgen vil tage deres morgen lur i barnevognen som de plejer men på ammepuden ved mit bryst, tror jeg faktisk heller ikke de Synes det er særlig fedt