hvornår er man gammel nok til 14dages ferie hos far??

hej jeg ville lige høre jeres mening..

vi har en lille gut herhjemme på knap 4 år, han har ikke boet hos sin far siden han var et år men har været på weekend altid i ca 2-3dage af gangen hveranden uge

han er nu kommet i en alder hvor han er begyndt at tænke over hvorfor han skal derhjem og hvor meget han savner sin mor mår han er der hjemme..
hvilket vi prøver at hjælpe ham med, ved at tale om det, trøste og opmundre..

men mit spørgsmål er hvornår bliver man gammel nok til at kunne være væk fra sin mor i 14 dage ? er det forskelligt fra barn til barn? og hvornår ved man at han er klar??

det er selvfølgelig sommerferien jeg tænker på, for den har man som far jo også ret til..

håber der sidder nogle kloge hoveder derude

Mvh en bekrymret storesøster

 Jeg tror det er meget individuelt.

Nu ser Mathias ikke sin far, men jeg ville godt sende ham til min mor i 14 dage nu, hvor han er 2½år. I sommers var han hos min mor i 7 dage, da jeg var på ferie, og han havde kun spurgt efter mig de sidste to dage og var ikke blevet ked eller noget.

millesofie skriver:

hej jeg ville lige høre jeres mening..

vi har en lille gut herhjemme på knap 4 år, han har ikke boet hos sin far siden han var et år men har været på weekend altid i ca 2-3dage af gangen hveranden uge

han er nu kommet i en alder hvor han er begyndt at tænke over hvorfor han skal derhjem og hvor meget han savner sin mor mår han er der hjemme..
hvilket vi prøver at hjælpe ham med, ved at tale om det, trøste og opmundre..

men mit spørgsmål er hvornår bliver man gammel nok til at kunne være væk fra sin mor i 14 dage ? er det forskelligt fra barn til barn? og hvornår ved man at han er klar??

det er selvfølgelig sommerferien jeg tænker på, for den har man som far jo også ret til..

håber der sidder nogle kloge hoveder derude

Mvh en bekrymret storesøster

Hejsa.

Min kæreste har en søn på snart 4 år, fra et tidligere forhold.

I sommers havde vi ham i to hele uger. ( der var han 3 1/2.)

Det var super og forløb uden problemer. Han var glad og tilfreds og det var faktisk først om lørdagen, hvor han skulle hjem om søndagen at han spurgte, hvornår han skulle hjem til mor igen.

Min kæreste har altid haft ham hver anden uge fra onsdag efter børnehave til og med mandag morgen, hvor han afleverede ham i børnehave igen.

Da min kæreste er flyttet op til mig(langt fra hvor han boede før) og hans eks samtidig også er flyttet langt fra hvor hun boede har de lige været i statsamtet for at få fastsat samvær, da de ikke helt kunne blive enige.

Der er det fastslået at min kæreste har ret til at have ham 3 uger i sommerferien, hvor af de to af ugene SKAL være sammenhængende g inden for skolernes sommerferie.

Men alt afhænger jo også af barnet og af forældrene og deres samarbejde.

Måske hvis i kan blive enige, kunne i j aftale at han fx har ham uge 29 og igen i uge 31, hvis i vurderer at to sammenhængende uger:0) Men så skal faderen jo lige være med på ideen:0)

Håber i finder en løsning der passer jer:0)

Knus

Christina 17+1

Hmm, det kommer nok an på mor, far og barn...personligt synes jeg ikke det er til gavn eller glæder for nogle af mine børn at være væk hjemmefra i flere uger. I sommers var de alle tre en uge med far på ferie og det er maks. for dem...de kunne nok godt mere, men det er meget bedre at tage en uge eller nogle dage her og der. Og det er noget min x og jeg er enige om, så han planlægger ferie ud fra at de maks skal være en uge der.
Så hvis ikke du føler han er klar eller det er givtigt for ham at være væk 14 dage, hvorfor skulle han så det..og hans far støtter vel også op om det der er bedst for barnet, ikke?
Knus Eva..

Eva skriver:

Hmm, det kommer nok an på mor, far og barn...personligt synes jeg ikke det er til gavn eller glæder for nogle af mine børn at være væk hjemmefra i flere uger. I sommers var de alle tre en uge med far på ferie og det er maks. for dem...de kunne nok godt mere, men det er meget bedre at tage en uge eller nogle dage her og der. Og det er noget min x og jeg er enige om, så han planlægger ferie ud fra at de maks skal være en uge der.
Så hvis ikke du føler han er klar eller det er givtigt for ham at være væk 14 dage, hvorfor skulle han så det..og hans far støtter vel også op om det der er bedst for barnet, ikke?
Knus Eva..

Enig, hvis forældrene kan blive enige:0) Hvilket min kæreste og hans eks ikke kunne:0(

Men det er jo langt fra i alle tilfæld:0(

Håber at de fleste kan, for statsamtet mener noget helt andet.

3 ugers sommerferie, hvor af 2 SKAL være sammenhængende. I min kæreste tilfælde blev der ikke spurgt ind til noget omkring hans søn, da man ikke tager yderligere hensyn med mindre der er tale om et barn, hvor der pga sygdom eller andre omstændigheder skal tages specielle hensyn!!

Christina

Valle81 skriver:



Enig, hvis forældrene kan blive enige:0) Hvilket min kæreste og hans eks ikke kunne:0(

Men det er jo langt fra i alle tilfæld:0(

Håber at de fleste kan, for statsamtet mener noget helt andet.

3 ugers sommerferie, hvor af 2 SKAL være sammenhængende. I min kæreste tilfælde blev der ikke spurgt ind til noget omkring hans søn, da man ikke tager yderligere hensyn med mindre der er tale om et barn, hvor der pga sygdom eller andre omstændigheder skal tages specielle hensyn!!

Christina

Ja, man kan nogle gange undres over hvem der tages hensyn til.
Men hvis man spørger om hvornår de er klar til 14 dage væk hjemmefra, så tror jeg kun det handler om barnet og ikke alderen...jeg havde nok været 13 år før jeg var klar..
Knus Eva.

Eva skriver:



Ja, man kan nogle gange undres over hvem der tages hensyn til.
Men hvis man spørger om hvornår de er klar til 14 dage væk hjemmefra, så tror jeg kun det handler om barnet og ikke alderen...jeg havde nok været 13 år før jeg var klar..
Knus Eva.

Ja er meget enig:0)

Her hos os er det heldigvis ok, han kan klare det, men er også utrolig knyttet til sin far og vant til at være rigtig meget sammen med ham:0) Så vi er selvfølgelig super glade for det. Nu har han jo også en "stedsøster" min datter og lige om ikke så længe en lillebror eller lillesøster her:0)

Så tilhørsforholdende bliver jo lige så stille større:0)

Men det er godt nok ikke altid lutter lagkage, og jeg synes det er så hårdt at de ikke bare kan enes og samarbejde på et plan hvor det er bedst for alle parter. Det gør da alt ting lidt nemmere og mre fleksiblet, men det er desværre bare ikke en mulighed, og så er det jo også fantastisk et eller andet sted at vi har statsamtet, der kan fastsætte rammer for os, selvom det desværre ikke altid tilgodeser barnet.

Christina

Valle81 skriver:



Ja er meget enig:0)

Her hos os er det heldigvis ok, han kan klare det, men er også utrolig knyttet til sin far og vant til at være rigtig meget sammen med ham:0) Så vi er selvfølgelig super glade for det. Nu har han jo også en "stedsøster" min datter og lige om ikke så længe en lillebror eller lillesøster her:0)

Så tilhørsforholdende bliver jo lige så stille større:0)

Men det er godt nok ikke altid lutter lagkage, og jeg synes det er så hårdt at de ikke bare kan enes og samarbejde på et plan hvor det er bedst for alle parter. Det gør da alt ting lidt nemmere og mre fleksiblet, men det er desværre bare ikke en mulighed, og så er det jo også fantastisk et eller andet sted at vi har statsamtet, der kan fastsætte rammer for os, selvom det desværre ikke altid tilgodeser barnet.

Christina

Mine de ser deres far dagligt, så de er også meget tætte på ham, på alle områder(bor lige om hjørnet) men derfor mener jeg også at feks 14 dages ferie væk fra deres hjem er for meget og det gælder egentlig begge veje. Det ville også være voldsomt for dem at undvære deres far i 14 dage.
Men vi prøver også bare at få det til at køre så ikke børnene får et savn og det så meget som muligt ligner det tætte forhold børn som har begge forældre samme sted har.
Heldigvis har jeg endnu ikke haft brug for satsforvaltningen, hverken med min den ældstes far eller de yngstes, dermed ikke sagt det har været let, men det tror jeg nu sjældent det er.
Knus Eva

jamen giver de andre ret i at det er meget forskelligt.
sidste år var mine drenge sammen med deres far i 14 dage og der var de 3 og 4 år. det fungerede super fint. selvfølgelig savnede de mig.... men de savner også deres far når de er hos os.
desværre (for børnene) bor vi langt fra hinanden og de ser ham kun hver anden weekend.

Eva skriver:



Mine de ser deres far dagligt, så de er også meget tætte på ham, på alle områder(bor lige om hjørnet) men derfor mener jeg også at feks 14 dages ferie væk fra deres hjem er for meget og det gælder egentlig begge veje. Det ville også være voldsomt for dem at undvære deres far i 14 dage.
Men vi prøver også bare at få det til at køre så ikke børnene får et savn og det så meget som muligt ligner det tætte forhold børn som har begge forældre samme sted har.
Heldigvis har jeg endnu ikke haft brug for satsforvaltningen, hverken med min den ældstes far eller de yngstes, dermed ikke sagt det har været let, men det tror jeg nu sjældent det er.
Knus Eva

Ej hvor er det fedt, at i har det så dejligt, og at samarbejdet er så godt.

Det betyder alt for de små nogle.

Og ja det er jo savnet begge veje der er så trist. For jeg er slet ikke i tvivl om at lille Sebastian savner sin far ekstremt i den tid de ikke ser hinanden, og når han er hos os på weekend, så savner han jo også sin mor og sin storebror.

Det er så trist og ens hjerte gør så ondt. Men vi prøver virkelig at få det bedste ud af det.

Det fedeste i min verden ville være at vi boede næsten side om side og bare havde et super forhold og at man lige kunne ringe og sige: Sebastian spørger om han lige må kigge over, eller kan du tage i aften for jeg skal lige det og det, giver du en kop kaffe.

Men det er vist bare ønske tænkning. Det kommer aldrig til at ske, hun ønsker ikke at møde mig, og vi bor med næsten 250 km mellem hinanden:0(

Knus

Christina