Barn skal undvære mor

stofedo skriver:

Som jeg oplyser er dette ikke en mulighed. Jeg har meget rejseaktivitet på jobbet og har også min egen familie at tage hensyn til i det her, ville dog bare ønske moderen var sit ansvar lidt mere bevidst.

Og i øvrigt, barnet ER med i din egen famile.

stofedo skriver:

Tak for input.

 

jeg vurderer blot hendes ansvar er større her i de spæde år når det er hendes beslutning at få barnet. 

Jeg fornemmer af dine indlæg, at historieskrivningen - hvem besluttede hvad og hvornår - fylder meget hos dig i dine forståelser og holdninger til situationen. 'Når hun har besluttet sig for at få barnet, burde hun...' og 'mange ville nok forstå, hvis jeg i den situation havde trukket mig...'.

Jeg forstår godt, at den uret, du føler er begået mod dig, fylder meget i dit følelsesliv. Men det er ikke en følelse eller en historie, du kan bruge til noget, når du forholder dig til ditbarns tarv, hverken nu eller fremadrettet. Og med det mener jeg: dit barn kan ikke bruge det til noget.

Hvis du vil være far i dit barns liv på en måde, der vil være værdifuld og meningsfuld for dit barn, må du tage et udgangspunkt, der hedder: og her står vi så. Hvad kan jeg gøre i min datters liv, for at hendes behov tilgodeses. Ikke: det var hende (moderen) der valgte, så burde hun også...

Hvis jeg forestiller mig din datter som 12-årig og genlæser nogle af dine udsagn i denne tråd, lyder det som om din datter skal være taknemmelig for, at du har valgt at være i hendes liv. Men det skal intet barn være. Dit forvaltning af dit faderskab må ikke styres af, hvordan hun blev undfanget.

stofedo skriver:

Hej

 

Jeg tillader mig at stille et spørgsmål herinde, selvom jeg ikke er mor. Jeg er derimod far, og står i en situation som gør mig lidt utryg.

 

Jeg blev for 7 måneder siden far til en sød lille pige. Jeg havde kun mødt moderen en enkelt gang, og her blev barnet altså undfanget. Moderen oplyste dengang at hun både tog P-piller, og ligeledes dagen efter havde taget en fortrydelsespille. 3 måneder inde i graviditeten ringede hun så og oplyste mig at hun var gravid, og at hun var ligeglad med min holdning. Jeg har dog valgt at være en del af barnets liv, og vi har delt forældremyndighed. Jeg har siden set barnet med jævne mellemrum, men har hidtil ikke kunne bidrage med det store, barnets tilknytning til moderen taget i betragtning. Dette var kort baggrundsinfo, og en forklaring, hvorfor at jeg endnu ikke har en tæt relation til mit barn.

 

Nu oplyser moderen mig så at hun til august, når barnet er 13 måneder gammel, tager på et skoleophold der har en varighed på 2,5 måned. I forbindelse med dette skoleophold, vil moderen overnatte på skolen i hverdagene, og komme hjem i weekenden. Derudover vil hun formentligt komme hjem om onsdag aften og være sammen med sit barn der. I hele denne periode skal hendes moster passe barnet. mosteren ser i dag barnet 2 gange i ugen, og er den barnet udover moderen har den tætteste relation til.

 

Forløbet bliver som følger

 

- Moderen kører på skoleophold søndag aften eller mandag morgen. En tur der tager 2 timer og 15 min. Hvis hun kører mandag morgen, skal hun altså køre inden hendes barn vågner. Mosteren vækker barnet og afleverer barnet i vuggestue og henter igen. Sådan foregår det frem til onsdag aften.

 

- Moderen kommer hjem onsdag aften omkring spisetid, og har et par timer med barnet inden sengetid. Hun vil så køre torsdag morgen inden barnet vågner, og lade mosteren aflevere barnet i vuggestuen

 

- Moderen kommer hjem fredag aften til spisetid, og har barnet dette tidspunkt til søndag aften / mandag morgen.

 

 

Oveni disse skift, vil jeg som barnets far selvfølgelig også gerne have mulighed for at se mit barn. Jeg er dog meget i tvivl om barnet bliver endnu mere ked og forvirret ved at det også skal se og forholde sig til mig, i en periode hvor der jo er forfærdelig mange nye indtryk for sådan et lille væsen

Hidtil har jeg kun været sammen med barnet 1,5 time hver 14. dag. Dette skal dog optrappes nu til en gang i ugen.

 

Det skal siges at vi i dag har fælles forældremyndighed, så jeg vil ikke få problemer med at få lov at se mit barn, men jeg ved slet ikke om det er godt for barnet, situationen taget i betragtning. Ønske-scenariet vil selvfølgelig være at moderen udskyder hendes skoleophold, hvilket jeg, dels med en udtalelse fra en børnepsykolog, samt links til diverse artikler på nettet har prøvet at påvirke hende til at gøre. Dette vil hun dog ikke forholde sig til, og har oplyst at hendes beslutning ikke står til at ændre, og at jeg ikke skal blande mig i hendes liv Jeg har endvidere foreslået at vi i fællesskab skriver en mail til en professionel og at vi ud fra svaret, træffer den bedste beslutning fra barnet. Jeg har oplyst at jeg selvfølgelig vil betale for dette. Dette har hun helt undladt at svare på

 

Derfor håber jeg at I kan rådgive mig til hvor meget jeg bør se mit barn i moderens skoleperiode, og ellers hvordan jeg bør agere i denne trælse situation. Det skal siges at jeg ikke har mulighed for at barnet kan knytte sig tilstrækkeligt til mig på denne periode frem til august, hvorfor det ikke er en mulighed at barnet bor ved mig:

- Jeg bor i en anden by en times kørsel væk fra moderen

- bor i en midlertidig lejlighed på 80 kvm med en lille baby kæreste (føder til juni)og 2 børn på 9 og 12 år

- årsagen til det er midlertidigt er at vi er ved at bygge hus i denne periode. Huset ligger 15 min væk fra det barn denne artikel omhandler. Mit ønske er selvfølgelig at barnet herved på sigt kan være noget mere hos hendes far. Men KUN når det er barnets behov og ikke mine egne behov. jeg vil jo helst være sammen med mit barn hele tiden.

 

Håber at høre fra jer.

 

Mange hilsener en bekymret far

Kan i slet ikke fra nu og frem til august trappe jeres samvær op. Således at hun kan bo hos dig.

Du skriver at I har en baby og 2 store men for en kort periode kunne hun så ikke være hos jer. 

Lige nu er der lang transport og det kan selvfølgelig godt hæmme i forhold til at hun skal i vuggestue om morgen. Måske du kan lave en ordning med din arbejdsplads så dette kan lade sig gøre.

Du skriver det er fra august så der er jo okay vejr ude så i ikke nødvendigvis skal være i en lille lejlighed.

Syntes du skal prøve at se muligheder for at dit barn kan være hos dig i den periode og i sammen kan få et tættere bånd.

L-mor skriver:

Jeg fornemmer af dine indlæg, at historieskrivningen - hvem besluttede hvad og hvornår - fylder meget hos dig i dine forståelser og holdninger til situationen. 'Når hun har besluttet sig for at få barnet, burde hun...' og 'mange ville nok forstå, hvis jeg i den situation havde trukket mig...'.

Jeg forstår godt, at den uret, du føler er begået mod dig, fylder meget i dit følelsesliv. Men det er ikke en følelse eller en historie, du kan bruge til noget, når du forholder dig til ditbarns tarv, hverken nu eller fremadrettet. Og med det mener jeg: dit barn kan ikke bruge det til noget.

Hvis du vil være far i dit barns liv på en måde, der vil være værdifuld og meningsfuld for dit barn, må du tage et udgangspunkt, der hedder: og her står vi så. Hvad kan jeg gøre i min datters liv, for at hendes behov tilgodeses. Ikke: det var hende (moderen) der valgte, så burde hun også...

Hvis jeg forestiller mig din datter som 12-årig og genlæser nogle af dine udsagn i denne tråd, lyder det som om din datter skal være taknemmelig for, at du har valgt at være i hendes liv. Men det skal intet barn være. Dit forvaltning af dit faderskab må ikke styres af, hvordan hun blev undfanget.

Lige præcis den fornemmelse fik jeg også, at der er noget (helt forståeligt, men ikke særlig konstruktiv) bitterhed som bevæggrund for ts indlæg. 

stofedo skriver:

Jeg har en tid hos børnepsykologen tirsdag, så må jeg håbe hun kan rådgive.

 

ville I herinde kunne finde på at rejse fra jeres datter når hun ikke er ældre?

Jeg rejste på skole, godt nok kun i en uge, da min datter var 9 mdr, men jeg bor så også med barnets far og barnet blev ikke rykket ud af sine vante omgivelser, men de hyggede sig og hun viste ingen tegn på at mangle mig på trods af at det kun var 1 md. siden at jeg var stoppet med at amme. Jeg vil sige at det kommer an på så meget, for børn er forskellige, jeg har altid haft trygge børn som aldrig har grædt når de blev afleveret i DP og min ældste har altid taget det som en oplevelse at møde nye mennesker. Er dit barn meget sensitivt eller andet der gør at du bekymrer dig? Et barn på 13 md. er lidt udover den fase hvor det kun er mor der duer, de er ikke i symbiose med moderen længere og er klar til at opleve nye ting. Jeg synes det er en fornuftig beslutning at hun skal være hos sin moster alt taget i betragtning og jeg synes ikke du skal trække dig i den tid for selvfølgelig kan hun rumme dig også, hun er klar på en masse læring og indtryk nu.

stofedo skriver:

Jeg har en tid hos børnepsykologen tirsdag, så må jeg håbe hun kan rådgive.

 

ville I herinde kunne finde på at rejse fra jeres datter når hun ikke er ældre?

Jeg rejste på skole, godt nok kun i en uge, da min datter var 9 mdr, men jeg bor så også med barnets far og barnet blev ikke rykket ud af sine vante omgivelser, men de hyggede sig og hun viste ingen tegn på at mangle mig på trods af at det kun var 1 md. siden at jeg var stoppet med at amme. Jeg vil sige at det kommer an på så meget, for børn er forskellige, jeg har altid haft trygge børn som aldrig har grædt når de blev afleveret i DP og min ældste har altid taget det som en oplevelse at møde nye mennesker. Er dit barn meget sensitivt eller andet der gør at du bekymrer dig? Et barn på 13 md. er lidt udover den fase hvor det kun er mor der duer, de er ikke i symbiose med moderen længere og er klar til at opleve nye ting. Jeg synes det er en fornuftig beslutning at hun skal være hos sin moster alt taget i betragtning og jeg synes ikke du skal trække dig i den tid for selvfølgelig kan hun rumme dig også, hun er klar på en masse læring og indtryk nu.

Nu har jeg godt nok bemærket det derbys til du har slettet din profil men måske du stadig læser med

til dit første spørgsmål, så syntes jeg at i en periode hvor så meget andet ændre sig er det vigtigt at DU fastholder dine rutiner med din datter og fortsætter med at komme som du plejer. 

Til dit efterfølgende spørgsmål om jeg kunne finde på at gøre det samme, så er svaretNEJ.

Men fordi at jeg ikke ville gøre det gør det ikke forkert at andre ville. Jeg kan godt forstå dine tanker, men oprigtigt set tror jeg ikke på der er et godt tidspunkt at gøre det. 

Jeg er helt sikker på at de datter ikke tager varigt skade omend jeg er enig i at det ikke lyder som den mest optimale løsning.

stofedo skriver:

Jeg har en tid hos børnepsykologen tirsdag, så må jeg håbe hun kan rådgive.

 

ville I herinde kunne finde på at rejse fra jeres datter når hun ikke er ældre?

jeg ville ikke kunne rejse, men nu er det nok også fordi min datter kun ser sin far fra sent fredag aften til søndag lige før aftensmad, og jeg kan se hvor ked af det hun er, og hvor lang tid det tager hende at komme ovenpå igen.

Mamman skriver:

Det tror jeg ærligt talt godt at jeg kunne hvis jeg vidste at hun havde det godt hvor hun var. 2,5 måned er ikke særlig lang tid og det er ikke sådan at hun ikke ser sin mor i hele perioden. 

Børn er forskellige. Jeg tror ikke min datter ville have reageret på det men sådan er det jo ikke med alle børn

Et barn der lige et blevet et år vil ikke reagere på ikke at se sin mor, sin primære omsorgsperson, i stort set en uge? 

Nej børn er ikke forskellige på det punkt - et hvert barn vil føle afsavn, og så kan det være de reagerer forskelligt, men følelsen af at mangle noget, savne sin mor vil være der. 

lineog4 skriver:

Hvis nu moren var sygeplejerske med aftenvagter eller for den sags skyld kassedame i Bilka, kunne hun sagtens have er skema der gjorde hun ikke så barnet 3 aftener om ugen som inden historie, ville du så også råde hende til at sige sit arbejde op?

Nej det er så sandelig ikke optimalt, optimalt boede din datter med mor og far og mor var færdiguddannet og havde job fra 8-16 med ingen transport og det samme havde far og så levede de som en skøn kernefamilie. Men det er ikke tilfældet og så skal det jo fungere. Du vil ikke eller kan ikke tage mere del så er det jo fantastisk der en moster der kan og vil hjælpe mor så hun kan tage sin uddannelse og forsørge jeres datter

Barnet ser ikke sin mor hele mandag, hele tirsdag, stort set hele onsdag, hele torsdag og stort set hele fredag. 

Nej sådan ser vagter altså ikke ud i bilka. Så er der mulighed for at se barnet om dagen hvis man har aftenvagt.