Barn skal undvære mor

Hej

Jeg tillader mig at stille et spørgsmål herinde, selvom jeg ikke er mor. Jeg er derimod far, og står i en situation som gør mig lidt utryg.

Jeg blev for 7 måneder siden far til en sød lille pige. Jeg havde kun mødt moderen en enkelt gang, og her blev barnet altså undfanget. Moderen oplyste dengang at hun både tog P-piller, og ligeledes dagen efter havde taget en fortrydelsespille. 3 måneder inde i graviditeten ringede hun så og oplyste mig at hun var gravid, og at hun var ligeglad med min holdning. Jeg har dog valgt at være en del af barnets liv, og vi har delt forældremyndighed. Jeg har siden set barnet med jævne mellemrum, men har hidtil ikke kunne bidrage med det store, barnets tilknytning til moderen taget i betragtning. Dette var kort baggrundsinfo, og en forklaring, hvorfor at jeg endnu ikke har en tæt relation til mit barn.

Nu oplyser moderen mig så at hun til august, når barnet er 13 måneder gammel, tager på et skoleophold der har en varighed på 2,5 måned. I forbindelse med dette skoleophold, vil moderen overnatte på skolen i hverdagene, og komme hjem i weekenden. Derudover vil hun formentligt komme hjem om onsdag aften og være sammen med sit barn der. I hele denne periode skal hendes moster passe barnet. mosteren ser i dag barnet 2 gange i ugen, og er den barnet udover moderen har den tætteste relation til.

Forløbet bliver som følger

- Moderen kører på skoleophold søndag aften eller mandag morgen. En tur der tager 2 timer og 15 min. Hvis hun kører mandag morgen, skal hun altså køre inden hendes barn vågner. Mosteren vækker barnet og afleverer barnet i vuggestue og henter igen. Sådan foregår det frem til onsdag aften.

- Moderen kommer hjem onsdag aften omkring spisetid, og har et par timer med barnet inden sengetid. Hun vil så køre torsdag morgen inden barnet vågner, og lade mosteren aflevere barnet i vuggestuen

- Moderen kommer hjem fredag aften til spisetid, og har barnet dette tidspunkt til søndag aften / mandag morgen.

Oveni disse skift, vil jeg som barnets far selvfølgelig også gerne have mulighed for at se mit barn. Jeg er dog meget i tvivl om barnet bliver endnu mere ked og forvirret ved at det også skal se og forholde sig til mig, i en periode hvor der jo er forfærdelig mange nye indtryk for sådan et lille væsen

Hidtil har jeg kun været sammen med barnet 1,5 time hver 14. dag. Dette skal dog optrappes nu til en gang i ugen.

Det skal siges at vi i dag har fælles forældremyndighed, så jeg vil ikke få problemer med at få lov at se mit barn, men jeg ved slet ikke om det er godt for barnet, situationen taget i betragtning. Ønske-scenariet vil selvfølgelig være at moderen udskyder hendes skoleophold, hvilket jeg, dels med en udtalelse fra en børnepsykolog, samt links til diverse artikler på nettet har prøvet at påvirke hende til at gøre. Dette vil hun dog ikke forholde sig til, og har oplyst at hendes beslutning ikke står til at ændre, og at jeg ikke skal blande mig i hendes liv Jeg har endvidere foreslået at vi i fællesskab skriver en mail til en professionel og at vi ud fra svaret, træffer den bedste beslutning fra barnet. Jeg har oplyst at jeg selvfølgelig vil betale for dette. Dette har hun helt undladt at svare på

Derfor håber jeg at I kan rådgive mig til hvor meget jeg bør se mit barn i moderens skoleperiode, og ellers hvordan jeg bør agere i denne trælse situation. Det skal siges at jeg ikke har mulighed for at barnet kan knytte sig tilstrækkeligt til mig på denne periode frem til august, hvorfor det ikke er en mulighed at barnet bor ved mig:

- Jeg bor i en anden by en times kørsel væk fra moderen

- bor i en midlertidig lejlighed på 80 kvm med en lille baby kæreste (føder til juni)og 2 børn på 9 og 12 år

- årsagen til det er midlertidigt er at vi er ved at bygge hus i denne periode. Huset ligger 15 min væk fra det barn denne artikel omhandler. Mit ønske er selvfølgelig at barnet herved på sigt kan være noget mere hos hendes far. Men KUN når det er barnets behov og ikke mine egne behov. jeg vil jo helst være sammen med mit barn hele tiden.

Håber at høre fra jer.

Mange hilsener en bekymret far

Det får du intet ud af. 

Hvis du gerne ville have bopæl på datteren, havde du en sag, men det har du ikke nu. Hvad hvis mor ikke gør, som du synes? Hvad er konsekvensen? 

Du kan overveje at sende en underretning til kommunen, men jeg tror virkelig ikke, at du får det ønskede resultat...

Abracadabra skriver:

Det får du intet ud af. 

Hvis du gerne ville have bopæl på datteren, havde du en sag, men det har du ikke nu. Hvad hvis mor ikke gør, som du synes? Hvad er konsekvensen? 

Du kan overveje at sende en underretning til kommunen, men jeg tror virkelig ikke, at du får det ønskede resultat...

 I er det vigtigste for mig med mit indlæg nu også hvordan og hvor meget jeg bør se mit barn i en periode med så mange indtryk. Dernæst er jeg selvfølgelig interesseret i folks holdning til det med man rejser væk fra sit barn over en så lang periode. Det jeg vil værdsætte mest, er hvis man kunne give mig lidt tryghed i maven for at barnet ikke tager skade af moderens beslutning

stofedo skriver:

Hej

 

Jeg tillader mig at stille et spørgsmål herinde, selvom jeg ikke er mor. Jeg er derimod far, og står i en situation som gør mig lidt utryg.

 

Jeg blev for 7 måneder siden far til en sød lille pige. Jeg havde kun mødt moderen en enkelt gang, og her blev barnet altså undfanget. Moderen oplyste dengang at hun både tog P-piller, og ligeledes dagen efter havde taget en fortrydelsespille. 3 måneder inde i graviditeten ringede hun så og oplyste mig at hun var gravid, og at hun var ligeglad med min holdning. Jeg har dog valgt at være en del af barnets liv, og vi har delt forældremyndighed. Jeg har siden set barnet med jævne mellemrum, men har hidtil ikke kunne bidrage med det store, barnets tilknytning til moderen taget i betragtning. Dette var kort baggrundsinfo, og en forklaring, hvorfor at jeg endnu ikke har en tæt relation til mit barn.

 

Nu oplyser moderen mig så at hun til august, når barnet er 13 måneder gammel, tager på et skoleophold der har en varighed på 2,5 måned. I forbindelse med dette skoleophold, vil moderen overnatte på skolen i hverdagene, og komme hjem i weekenden. Derudover vil hun formentligt komme hjem om onsdag aften og være sammen med sit barn der. I hele denne periode skal hendes moster passe barnet. mosteren ser i dag barnet 2 gange i ugen, og er den barnet udover moderen har den tætteste relation til.

 

Forløbet bliver som følger

 

- Moderen kører på skoleophold søndag aften eller mandag morgen. En tur der tager 2 timer og 15 min. Hvis hun kører mandag morgen, skal hun altså køre inden hendes barn vågner. Mosteren vækker barnet og afleverer barnet i vuggestue og henter igen. Sådan foregår det frem til onsdag aften.

 

- Moderen kommer hjem onsdag aften omkring spisetid, og har et par timer med barnet inden sengetid. Hun vil så køre torsdag morgen inden barnet vågner, og lade mosteren aflevere barnet i vuggestuen

 

- Moderen kommer hjem fredag aften til spisetid, og har barnet dette tidspunkt til søndag aften / mandag morgen.

 

 

Oveni disse skift, vil jeg som barnets far selvfølgelig også gerne have mulighed for at se mit barn. Jeg er dog meget i tvivl om barnet bliver endnu mere ked og forvirret ved at det også skal se og forholde sig til mig, i en periode hvor der jo er forfærdelig mange nye indtryk for sådan et lille væsen

Hidtil har jeg kun været sammen med barnet 1,5 time hver 14. dag. Dette skal dog optrappes nu til en gang i ugen.

 

Det skal siges at vi i dag har fælles forældremyndighed, så jeg vil ikke få problemer med at få lov at se mit barn, men jeg ved slet ikke om det er godt for barnet, situationen taget i betragtning. Ønske-scenariet vil selvfølgelig være at moderen udskyder hendes skoleophold, hvilket jeg, dels med en udtalelse fra en børnepsykolog, samt links til diverse artikler på nettet har prøvet at påvirke hende til at gøre. Dette vil hun dog ikke forholde sig til, og har oplyst at hendes beslutning ikke står til at ændre, og at jeg ikke skal blande mig i hendes liv Jeg har endvidere foreslået at vi i fællesskab skriver en mail til en professionel og at vi ud fra svaret, træffer den bedste beslutning fra barnet. Jeg har oplyst at jeg selvfølgelig vil betale for dette. Dette har hun helt undladt at svare på

 

Derfor håber jeg at I kan rådgive mig til hvor meget jeg bør se mit barn i moderens skoleperiode, og ellers hvordan jeg bør agere i denne trælse situation. Det skal siges at jeg ikke har mulighed for at barnet kan knytte sig tilstrækkeligt til mig på denne periode frem til august, hvorfor det ikke er en mulighed at barnet bor ved mig:

- Jeg bor i en anden by en times kørsel væk fra moderen

- bor i en midlertidig lejlighed på 80 kvm med en lille baby kæreste (føder til juni)og 2 børn på 9 og 12 år

- årsagen til det er midlertidigt er at vi er ved at bygge hus i denne periode. Huset ligger 15 min væk fra det barn denne artikel omhandler. Mit ønske er selvfølgelig at barnet herved på sigt kan være noget mere hos hendes far. Men KUN når det er barnets behov og ikke mine egne behov. jeg vil jo helst være sammen med mit barn hele tiden.

 

Håber at høre fra jer.

 

Mange hilsener en bekymret far

Jeg ville råde dig til at få sat samværet op og lærer din datter godt at kende sådan. Så det er DIG som far der har barnet i moderens skoleperiode i stedet for at det er mosteren. 

Vil hun ikk gå med til det havde jeg bedt statsforvaltningen om hjælp til råd og vejledning  

stofedo skriver:

 I er det vigtigste for mig med mit indlæg nu også hvordan og hvor meget jeg bør se mit barn i en periode med så mange indtryk. Dernæst er jeg selvfølgelig interesseret i folks holdning til det med man rejser væk fra sit barn over en så lang periode. Det jeg vil værdsætte mest, er hvis man kunne give mig lidt tryghed i maven for at barnet ikke tager skade af moderens beslutning

Hvad med at stille det spørgsmål til den børnepsykolog, du allerede har kontakt til? Det er en ret kompleks situation, hvor jeg også ville anbefale bopæl hos dig - men børnepsykologen har nok et mere velkvalificeret bud.

Anonym skriver:

Jeg ville råde dig til at få sat samværet op og lærer din datter godt at kende sådan. Så det er DIG som far der har barnet i moderens skoleperiode i stedet for at det er mosteren. 

Vil hun ikk gå med til det havde jeg bedt statsforvaltningen om hjælp til råd og vejledning  

 

Som jeg oplyser er dette ikke en mulighed. Jeg har meget rejseaktivitet på jobbet og har også min egen familie at tage hensyn til i det her, ville dog bare ønske moderen var sit ansvar lidt mere bevidst.

Abracadabra skriver:

Hvad med at stille det spørgsmål til den børnepsykolog, du allerede har kontakt til? Det er en ret kompleks situation, hvor jeg også ville anbefale bopæl hos dig - men børnepsykologen har nok et mere velkvalificeret bud.

Jeg har en tid hos børnepsykologen tirsdag, så må jeg håbe hun kan rådgive.

ville I herinde kunne finde på at rejse fra jeres datter når hun ikke er ældre?

Jeg har en tid hos børnepsykologen tirsdag, så må jeg håbe hun kan rådgive.

 

ville I herinde kunne finde på at rejse fra jeres datter når hun ikke er ældre?

Det tror jeg ærligt talt godt at jeg kunne hvis jeg vidste at hun havde det godt hvor hun var. 2,5 måned er ikke særlig lang tid og det er ikke sådan at hun ikke ser sin mor i hele perioden. 

Børn er forskellige. Jeg tror ikke min datter ville have reageret på det men sådan er det jo ikke med alle børn

stofedo skriver:

Som jeg oplyser er dette ikke en mulighed. Jeg har meget rejseaktivitet på jobbet og har også min egen familie at tage hensyn til i det her, ville dog bare ønske moderen var sit ansvar lidt mere bevidst.

Jeg havde ikke set at du har meget rejseaktiviteter. Beklager

men du siger du har din egen familie at tage dig af også. News flash mester. Din datter ER din familie. 

Anonym skriver:

Jeg havde ikke set at du har meget rejseaktiviteter. Beklager

men du siger du har din egen familie at tage dig af også. News flash mester. Din datter ER din familie. 

Ikke overraskende med sådan en udmelding.

hvis mit forhold til hende skal være tæt nok til de kan forsvares hub bor hos mig til sig, så krævet det jeg skal lege far mir og børn med en kvinde jeg ikke kan lide på bekostning af min egen familie. Derudover bor jeg for langt væk fra barnet til jeg kan hente og bringe fra vuggestue hvis jeg også skal passe mit job.

den situation er anderledes når mit nye hus er færdig. Kan ikke gøre meget mere inden da. Jeg vil ikke prioritere mit barn på gule plader over min egen familie.

når hun er gammel nok til at bo ved mig i perioder er sagen en helt anden.

moderen har truffet en meget egoistisk beslutning, og så er min holdning blot hun må være sit ansvar bevidst.