Barn med en ven?

Hejsa! 

Jeg er har lige fået testet min fertilitet, og fik det lidt nedslående svar, at det gerne skulle være inden for et år.

Jeg hopper frem og tilbage mellem to scenarier: 

- selvvalgt single mor

- barn med min bedste ven

Jeg er ret bekymret for at jeg ikke har overskuddet til at være alene, da jeg har epilepsi og det begrænser selvfølgelig. Samtidig er jeg bekymret for, om løsningen med en ven er en god ide!? 

Er venneløsningen lykkes for nogen af jer? Kan i argumentere for og i mod?

Mvh /J

Jvo skriver:

Hejsa! 

Jeg er har lige fået testet min fertilitet, og fik det lidt nedslående svar, at det gerne skulle være inden for et år.

Jeg hopper frem og tilbage mellem to scenarier: 

- selvvalgt single mor

- barn med min bedste ven

Jeg er ret bekymret for at jeg ikke har overskuddet til at være alene, da jeg har epilepsi og det begrænser selvfølgelig. Samtidig er jeg bekymret for, om løsningen med en ven er en god ide!? 

Er venneløsningen lykkes for nogen af jer? Kan i argumentere for og i mod?

Mvh /J

 

 

 

Har du overvejet den 3. løsningen?  Ikke at få børn.

-det ikke er en menneskeret at få børn,  men et privilegium

Begge dine egne forslag betyder at du vil være single mor, og det er der som udgangspunkt intet galt i. Men eftersom du selv er bekymret for dit overskud pga sygdom, syntes jeg i høj grad at du skal overveje dine muligheder en ekstra gang.  

Jeg ønsker dig alt det bedste. 

Jeg ville da blive smadder ked af løsning nummer 3!?

- og hvis jeg skulle vælge at få barn med min ven, ville det jo være i samarbejde, så han også blev en del af barnets liv. Han ønsker sig brændende at blive far.

Mvh /j

Jeg har kun en ven, jeg kunne forestille mig at få barn med. Også alligevel ikke da han overhovedet ikke er forældre som jeg er mor! 

Derfor hvis du vælger den løsning; Tag en lang lang samtale om forældre roller

Rigtig god pointe. Jeg har også allerede skrevet mange emner vi ville skulle forholde os til, og en del jura.

Hvis du føler dig helt sikker på, at din ven bliver en god far og at han har værdier, som du føler, at du kan stå inde for, så ville jeg vælge at få et barn med ham På den måde får dit barn sig et maskulint billede at spejle sig i, og jeg tror personligt at det er enormt sundt for børn at kende deres fædrende ophav så vidt muligt. 

Har du foreslået det for din ven?

Ja, jeg har talt med min ven om det en del gange inden for det sidste år. Jeg ved han inderligt ønsker børn nu, og han har nogle gode kerneværdier.

Jeg bliver bare pludselig i tvivl, nu når jeg står pladask mit i det. Hvordan gør jeg det bedst - både for mig, men især for barnet. 

Jvo skriver:

Jeg ville da blive smadder ked af løsning nummer 3!?

- og hvis jeg skulle vælge at få barn med min ven, ville det jo være i samarbejde, så han også blev en del af barnets liv. Han ønsker sig brændende at blive far.

Mvh /j

Ja selvfølgelig.  Det var nu ikke for at gøre dig ked af det, men for at du måske skulle prøve at se det fra en lidt anden vinkel end din egen... 

FruStolpe skriver:

Ja selvfølgelig.  Det var nu ikke for at gøre dig ked af det, men for at du måske skulle prøve at se det fra en lidt anden vinkel end din egen... 

Det var også sødt tænkt af dig, og jeg er vist nok lidt let påvirkelig i dag - undskyld!

Jeg har haft det med i mine overvejelser, om jeg burde vælge et liv uden børn, men det gør helt ondt ved tanken  

At få børn med en ven kan gå grueligt galt. Der kommer så mange flere følelser og værdier på spil når først barnet er født. At lave aftaler på forhånd giver god mening men er også svært for det kan være svært at lave samværsaftaler mv inden som du vil følge bagefter. Jeg ville nødigt skulle aflevere min baby før den var meget stor. Du ved slet ikke hvilke følelser der kommer i spil. Hvis du skal have barn med en ven ville jeg anbefale seriøs professionel rådgivning inden fx hos en psykolog. Det er ikke nok at i begge vil have børn. Det er svært nok i et parforhold at blive enige. Det er vanvittig svært at afstemme værdier inden, se bare hvor mange parforhold der går i vasken fordi far og mor prioriterer forskelligt. Med en ven og en fast samværsaftale vil du ingen indflydelse have på dit barn når han har det. Det gælder livsværdier, timer i institution, kost, pasning, iPad mv  

Jeg tror dog heller ikke på ideen med enlig mor når du har en kronisk sygdom. Hvem skal aflaste og passe barnet i syge perioder. 

Jeg ville klart anbefale dig at vente til du er klar med den rigtige mand. I min verden skal børn ikke være hasteløsninger  og faren skal ikke være en nødløsning. Kunne du vente nogle år og måske blive gravid med lidt hjælp?

jeg forstår dog sagtens dit dilemma og jeg ved godt de fleste siger at ingen fortryder de børn de får, men jeg tror nogle fortryder de vilkår de fik dem under.