Miti's mama skriver:
Min mand er fra Polynesien, og bliver ofte antaget for at komme fra mellemøsten. Vi oplever desværre en del racisme når vi går på gaden sammen nogle steder, og der er slet ingen forskel på om vi har vores datter med eller ej, så hun kommer til at se/høre en del. Racismen er dog altid rettet imod os som voksne og ikke vores datter. Det her var jeg meget overrasket over.
Mht til omskæring har vi indgået et kompromis. Fordi omskæring er en kultur ting i Polynesien (ikke religiøs, men hygiejnisk), har vi aftalt at hvis vi skulle få en dreng, så kan han omskæres når han er gammel nok til selv at bestemme det. Ca 12-14 år gammel må han spørge ham, ikke før. Det er noget vi har diskuteret MEGET, og det har taget os lang til at komme frem til, men det virker for os. Prøv evt at lave et lignende kompromis.
Mht til udseende... ja, det svinger en del. Da mørkt hår og brune øjne er dominante gener, er det højst sandsynligt at barnet får dette. Men der er ingen garantier. En af vores vennepar som er amerikansk/polynesisk har en blond/blåøjet lille dreng. Men han/hun bliver højst sandsynlig mørk som far, måske ikke i huden dog.
Min moster er gift med en indfødt fra Sydamerika, og hendes ældste ligner sin far meget, mens de andre er lysere jo yngre de er. Vi driller hende med at hun skal skifte farvepatron
Datteren er 8 år og er fuldt bevidst om at hun ser anderledes ud end de fleste af hendes klassekammerater, men hun er aldrig blevet drillet eller udsat for racisme.
Mht til navn... så tror jeg det kommer meget an på kultur og kompromis. Vores børn får alle et polynesisk fornavn, fordi navnene der har en særlig betydning, og vi har alle min mands efternavn, både fordi jeg synes det er rigtig pænt og fordi det kommer til at have stor betydning mht til arveret af land i Polynesien for børnene i fremtiden. MEN, de har alle et dansk mellemnavn de kan hive frem og bruge som fornavn hvis de finder det nødvendigt. Der er desværre meget diskrimination i Danmark når det kommer til navne og ansøgning til job osv. Forhåbenlig er det et mindre problem når børnene skal bruge det om 16-18 år, men man ved aldrig.
Hvis der er andet du vil vide må du meget gerne spørge
Tillykke med bebsen!
For min mand er det også et hygiejne spørgsmål, vi har aftalt at en eventuel dreng bliver omskåret, hvis der er forhudsforsnævring eller drengen selv vil det senere hen.
Alle der møder min mand er meget positivt overrasket over, hvor meget han forsøger at integrere sig. Desværre er der stadig folk, der krydser gaden, når de ser ham komme gående, hvilket sårer ham meget.