3 børn

hannetheis skriver:

Fra 2-3 syntes jeg hverdagen skulle planlægges noget mere.

Med hensyn til ferie så rejser vi ikke så meget. Men når vi gør bor vi i ferielejligheder da det er billigere i forhold til opholdet og så kan vi selv lave måltiderne.

Det svære for os er når vi engang vil ud. Vi har ikke stor familie og bedsteforældre er efterhånden den alder hvor de syntes at 3 overnattende børn er en stor mundfuld. Så skal vi ud skal børnene fordeles hos forskellige. Hvilket gør det mere besværligt i forhold til at skulle aflever flere steder.

 

 

Tænker også at fremtidige rejser for det meste vil foregå med bil og mobilehome i syden Så må vi tage det lidt mere luksuriøst en gang hver 3-4år eller noget Ungerne vil sgu nok også have større glæde ved mobilhomet og campingpladsen, end et hotel

Pasning tror jeg ikke vi får problemer. Vores forældre er forholdsvis unge. Og de lokker tit med at få lov at passe. Men det kan jo være at 3 bliver for meget for dem, så må vi dele op. Men det er også sjællen at vi har fået passet vores unger. 

Jeg synes ikke det var et stort spring og det gjorde ikke en stor forskel. Vi behøvede ikke ændre på det store. Jo vi fik en 4-værelses lejlighed i stedet for en 3-værelses men bilen behøvede vi ikke skifte ud og ja føler bestemt vi har tid til alle tre. Nu venter vi nr 4 og det føles som et stort spring og det ændrer på en masse praktiske ting. Men det var vi godt klar over da vi besluttede at prøve at få nr. 4. Men nej synes ikke der er den store forskel på at have 2 eller 3 børn hvis man kan tillade sig at sige det. Vi rejser aldrig, så den del tør jeg ikke udtale mig om.

Hmm klart har jeg da mindre tid til hvert enkelt barn alene når der er 3 og ikke 2 - det er jo egentlig logisk nok  men det er ikke noget jeg tænker på som en dårlig ting nødvendigvis, og ja så er noget af tiden jo nok også bare gået fra mig selv og ikke fra børnene. 

Nu er de blevet store og det kan nogle gange være et kæmpe puslespil når man jo ligesom kun er to voksne til at følge, se, høre og være en del af deres liv. Når den ene har fodboldkampe, den anden koncert og den 3. Forestilling og det foregår samme dage, så kan det være vi må skuffe den ene - men på den anden side har de jo så 2 søskende mere der kigger på deres Forestilling en anden dag. 

For mig er bekymringerne om livet med 3 børn mest midterbarnet. Han er hverken fugl eller fisk, han er ikke den største med de rettigheder der følger med det og han er ikke den yngste med de rettigheder der følger med det. Han er så ydermere en personlighed man nemt kan overse, fordi han kan sidde en time med en bog/blad eller i sin egen leg, mens de andre to kræver opmærksomhed og interaktion. Han føler sig oftere end de andre sig uretfærdigt behandlet og jeg tror det hænger sammen med hans status som midterbarn, han bliver bestemt over af en bestemt storesøster, men har ligesom ikke rettigheder til at bestemme over lillebror for det har storesøster også, og han skal samtidig også tage hensyn til lillebror for han er jo mindre. Vi er meget bevidste om det, og forsøger at give ham alene tid, men det er svært fordi det er to drenge, de er tæt på hinanden i alder og de faktisk meget afhængige af hinanden. Lillebror tør ikke meget når storebror ikke er med, og storebror bliver mere udadvendt sammen med snakkende lillebror. 

Midterbarnet er så samtidig også et kæmpe konkurrence menneske og ligger i konstant konkurrence med sin storesøster der er 4 år ældre, så han er tæt på overarbejde. Ydermere er han bare meget anderledes end de to andre, og det har vi skulle skabe rum til - så vi har 3 børn nu der stritter i forskellig retninger når det kommer til interesse og fritid og det er nogle gange en logistik som presser os forældre en del.

Nu er det ikke kun negativt, jeg elsker at have en lille flok og de elsker at være en del af flokken. De kan råhygge helt enormt, de kan lege sammen til trods for de er 6, 9 og 13. Ferier med dem er paradis og jeg håber af hele mit hjerte de vil fortsætte med at nyde hinanden på samme måde når de bliver voksne. En lille sød historie:

Lillebror kommer hjem fra legeaftale: mor Gustav har en hun der bedst kan lide nye drenge derfor il jeg gerne have en hund.

Storebror (Liam): så må du vente til du bliver voksen og bor selv for så kan du få en hund.

lillebror tænker sig lidt om: Liiiiiiiiam (med aller sidste stemme), skal vi bo sammen når vi bliver voksne

Liam: ja og så kan vi få en hund sammen.

Dagen efter taler jeg med Liam og vi kommer ind på den samtale og han siger: mor jeg blev så glad for Linus (lillebror) spurgte. For jeg går tit og tænker på om jeg overhovedet bliver gift. Og måske bliver jeg ensom, men nu ved jeg at ligegyldigt om jeg bliver gift eller ej, så bliver jeg ikke ensom for jeg skal bo sammen med Linus.

Aller sidst ferier: jo en flybillet koster jo en flybillet mere. Men hvis man selv booker og leder efter hotellejligheder osv. Så kan man sagtens komme billigt afsted (dog er jeg stødt ind i muren ved Legoland, for det fordoblede næsten prisen at vi var 5 og ikke 4). Vi tager endda ofte afsted med mormor også og er jo så 3 voksne og 3 børn (den ældste er så voksen nu) og har kunne bo både på hotellejligheder med swimmingpool men også lejligheder i byen (London og vi skal lige om lidt til Barcelona).

Vi har så også købt et dejligt stort telt (før vi vidste vi skulle have 3 børn, så havde nok købt et et nummer større hvis vi havde vidst det) og de fleste sommerferier er kør selv ferier til Italien (min mand er italiener) med telt. Til de korte ophold lejer vi enten via Aibnb eller finder hytter på campingpladser.