Bordskik...

Jeg har tænkt på det flere gange, og nu kom det lige op igen da jeg læste om Bastian.

Hvad forlanger I af ungerne ved middagsbordet?

Vi stiller ikke mange krav til vores - hvis de ikke vil spise, må de lade være. Hvis de vil spise med fingrene, så må de det. De får altid kniv og gaffel tilbudt, men de bestemmer selv når og om de vil bruge dem.

De skal selvfølgelig sidde ordenligt og lade være med at hælde/spilde/smide med mad og drikke. Og når de ikke vil have mere må de gå fra bordet hvis de siger tak for mad - også selvom vi andre ikke er færdige.

Efter vi har indstillet os på denne "metode" er vore måltider blevet betydeligt hyggeligere. Det betyder selvfølgelig at ungernes aftensmad af og til består af 5 pastaskruer og ikke mere.. men det er vel deres problem, og så spiser de mere til et andet måltid (I hope!!?)

Hvad gør I?

Marie

 Hej Marolle.

Det er også sådan vi praktiserer måltiderne. 

Hun må spise det hun har lyst, og indtage det som hun har lyst. Dog ikke sidde og kaste, svine med det. Men synes hun spaghettien smager bedst hvis det bliver indtaget nede fra mælkeglasset, ja så er det sådan det er....
Vi gør alt for at spisesituationen bliver hyggelig, og der er ikke noget pres eller krav fra vores side som sådan.

Og ja, bliver det kun til 5 pastaskruer, ja så er det spdan det er. Der er blever indført kostordning her i Århus, så hun får varm og varieret kost til middag i vs'en. Så jeg håber at hun får det hun har brug for...

AG

Vi gør det på nøjagtig samme måde som dig.

En overgang var jeg ellers meget bestemt omkring det med bordskik, men nej.. 
Jeg orker simpelthen ikke at have smadret et måltid mad fordi jeg vil have hun SKAL spise og skal blive siddende.
Tja, jeg har vel bare accepteret at vi har et barn der kun spiser når hun er i DP.
Det bliver en lang juleferie for hende

og så er det faktisk noget sjovere at være mor/far når man ikke skal sidde og rette og brokke hele tiden.

Vi holder faktisk tit broccoli-konkurrence, hvor det gælder om at få den største buket i munden på én gang... Sjovt OG sundt - en ren win-win situation!

ivfmarie skriver:

og så er det faktisk noget sjovere at være mor/far når man ikke skal sidde og rette og brokke hele tiden.

Vi holder faktisk tit broccoli-konkurrence, hvor det gælder om at få den største buket i munden på én gang... Sjovt OG sundt - en ren win-win situation!

Jeg tror faktisk at Lola Jensen (Hende SPén i God morgen DK) sagde at man skulle tænke på hvordan det ville være hvis der hele tiden sad en og rettede på en selv når man spiste.
Uh, jeg ville kunne begå mord hvis jeg skulle høre på mig selv til tider

Her er det nogenlunde det samme. De skal dog sidde nogenlunde ordentligt og ikke slå gaflen ned i bordet, tage tallerknen på hovedet eller komme mad i mælken. Hvordan man ellers vælger at spise maden er op til en selv. Dog kan vi godt finde på, at forlange at fx Nanna spiser sine kartofler (som hun elsker), når hun spørger efter frikadelle nr. 4 i træk.

Jeg har for nylig forsøgt det med, at man skal blive siddende, indtil alle børn er færdig med at spise, men det resulterer jo kun i nogle meget kede af det børn, og det er ikke rart, når den første er færdig efter 4 min. og den sidste er færdig efter en halv time, så det er droppet igen 

Prøver at gøre det så hyggeligt som muligt. Vi hører næsten altid musik og snakker (om andet end maden).

Smilla bestemmer også selv hvor meget hun vil spise, jeg ligger et udvalg af det der er på bordet på hendes tallerken og så kan hun få mere hvis der er noget af det som smager hende

Vi holder dog på at hun skal spise med bestikket og sidde ordentligt, hun skal sige "Tak for mad" og "Det smagte dejligt" og så må hun rejse sig når vi er færdige.

Vi har faktisk altid nogen hyggelige måltider uden skrig og skrål

Vi gør det samme - William SKAL med op til bordet når vi sætter os - men hvis han ikke vil have noget, er det OK (hvis jeg så ved han er sulten i weekenden og ikke kan lide maden, så bliver han tilbudt en rugbrødsmad) og så må han kravle ned igen.

Tit vil han have tetchup eller dutter (remo) på - og det får han så lov til - også selvom moren af og til synes det er klamt.

Vi har længe kæmpet med at finde noget kød han gider spise - og i aftes lykkedes det: kartoffelmos i fad med kødsauce i bunden - der er jo så mulighed for at gemme grønt i både mos og kød  Så nu er mine (skjulte) frustrationer måske ovre...

William siger også "uuuuhmmmm" og "tak for mad"

Kaufie skriver:

Vi gør det samme - William SKAL med op til bordet når vi sætter os - men hvis han ikke vil have noget, er det OK (hvis jeg så ved han er sulten i weekenden og ikke kan lide maden, så bliver han tilbudt en rugbrødsmad) og så må han kravle ned igen.

Tit vil han have tetchup eller dutter (remo) på - og det får han så lov til - også selvom moren af og til synes det er klamt.

Vi har længe kæmpet med at finde noget kød han gider spise - og i aftes lykkedes det: kartoffelmos i fad med kødsauce i bunden - der er jo så mulighed for at gemme grønt i både mos og kød  Så nu er mine (skjulte) frustrationer måske ovre...

William siger også "uuuuhmmmm" og "tak for mad"

Skønt med høflige unge mænd..

Casper havde lave pandekager til ungerne forleden dag da de var alene hjemme.
Og da Malte tager den første bid udbryder knægten: "Uuuhm, mager gott" (red: smager godt)

Det er da dejligt at lave noget de gider spise...

Hvad siger Wildbassen til gode ben (spareribs)? Det æder Malte i vildskab.. det er åbenbart bare sagen at sidde og gnave i de dersens ben...

ivfmarie skriver:



Hvad siger Wildbassen til gode ben (spareribs)? Det æder Malte i vildskab.. det er åbenbart bare sagen at sidde og gnave i de dersens ben...

Det har han aldrig fået - nok mest fordi moren synes det er lige lovlig dyrisk at sidde og sutte i ben.....

Men det kan da godt være Claus og William skulle have en gang ribs en dag - så må jeg bare lave en ekstra gang salat til mig.....