Hvordan finder man kræfterne igen?

Efter 2 behandlingsforløb(et af dem meget langt), og en MA bag mig, kender jeg desværre en del til "at komme videre". Mit aller bedste råd er at lade vær med at drømme om og lægge planer for dit liv som gravid og mor til to før efter NF. Læg ting som " der kommer for langt imellem mine børn" på hylden, og gør hvad der føles rigtig i nuet. Ja måske der kommer lidt længere imellem, men så finder man jo også ud af det. Børn kan ikke times og planlægges af alle, os som ikke har den mulighed, er bare nødt til at acceptere, de kommer, når de gør, og elske dem, når de så endelig er her.

Endelig - forståeligt du har brug for en Tudedag!!!,men pas på med at sætte resten af dit liv på stand by. Min erfaring er, at hvis PB er det eneste sted, hvor ens liv ikke "lykkes", så er de bump man møder nemmere at håndtere. Men det kræver man gør er en aktiv indsats for ikke at lade det fylde det hele. Det kommer det nemlig hurtigt til.

Stivdie skriver:

Jeg havde en Missed abortion i 9+0 i slutningen af september, og fik derfor en udskrabning i starten af oktober. Vi gik igang med det samme igen på pb2. 

Nu har jeg så lige fået mens igen for tredie gang siden aborten, og er helt ødelagt. Har afleveret min datter i børnehaven og har meldt mig syg. Nu ligger jeg i min seng og stortuder. 

Kan slet ikke overskue at være dér, hvor jeg er. Det var jo ikke meningen jeg skulle igennem det her igen. Jeg skulle jo være 24 uger henne og mor igen til maj. 

Hvordan er I kommet videre efter en abort og har fundet kræfterne til at fortsætte mod det barn I drømmer om, uden at ødelægge Jer selv og Jeres familie helt? 

Jeg vil så gerne se positivt på det, og har 100 gange om dagen sagt til mig selv, at det kommer når det kommer. Og alligevel ligger jeg nu her og tuder på tredje time... 

Først et stort 

Jeg har ikke prøvet at miste tidligt, men derimod mistet en pige i uge 28+2. Og det gør pisseondt uanset på hvilket tidspunkt af graviditeten det sker. Hos os var ønsket om et barn så stort, at det overvandt al sorgen og jeg blev hurtigt gravid igen - 1.5 måned efter jeg første Annamay stod jeg igen med en positiv graviditetstest og er nu 18+2  Håber du/I finder lyset og snart er gravide igen

Jeg har heldigvis været forskånet for den slags, har haft nemt ved at blive gravid alle 3 gange og kun haft en enkelt bio.

Så jeg har måske lidt svært ved at sætte mig 100 % ind i din situation. Men jeg føler med dig og håber det er ok jeg kommer med mine tanker. 

Jeg tænker ikke at i skal give op. Men måske droppe det som et projekt i en periode. Forstået på den måde,  at du måske oppe i dit hoved begynder at tænke på alle fordelene ved at være enebarn og indstille dig på at i måske kun får et barn. Jeg kan også se at du skriver du gerne vil tabe dig lidt, så prøv at have det i fokus også. I den periode skal i så bare nyde hinanden og dyrke (ubeskyttet) sex udelukkende af lyst. Eventuelt find på lidt for at forny/spice jeres sexliv lidt op (hvis der var gået lidt for meget "ægløsnings-sex" i den).

Der er jo ingen garanti for at det hjælper, men man ser bare ofte at en graviditet kommer når man mindst venter det og fokus er et andet sted. Skulle det så ske at det ikke lykkes for jer, har du måske bedre forliget dig med tanken om dét. 

Held og lykke og stort knus herfra. 

Faldt lige over din tråd igen.

Hvordan går det med dig? 

Faldt lige over din tråd igen.

Hvordan går det med dig? 

Hej du. 

Tak for tanken. 

Tja, en måned er gået. Jeg har meldt mig ind i Fitness center for at komme kiloene til livs - ikke at der er sket så meget endnu, men jeg får trænet og intentionen er der. 

Jeg har ikke fulgt min cyklus så nøje i den her måned, hvilket har været godt for mig i løbet af måneden, men skidt for mig nu, hvor jeg er gået et par dage over tid, har negativ test og ikke ved hvornår jeg skal forvente mens igen. 

Jeg har til gengæld fået præsenteret manden for lidt statistik omkring sandsynligheden for graviditet i min alder, og i denne måned har han taget en del mere på sine skuldre, og arbejder med sin lyst. Uden regelmæssig sex ingen børn jo

I weekenden var vi på familiebesøg, hvor min svigerinde annoncerede, at hun er 12 uger henne - igen i første forsøg. Da jeg havde ønsket pænt tillykke og smalltalket lidt om det, måtte jeg lige på toilettet til en lille tudetur. Jeg synes det er svært, når det kommer så tæt på. 

Jeg går ikke længere hos psykologen, hun ville gerne afslutte vores sessioner, og ærlig talt fik jeg ikke så meget ud af dem. Hun blev egentlig bare ved at sige, jeg skulle lave mere løse tidsplaner, og at jeg ville blive gravid i 2017. Men den tanke kan jeg ikke indstille mig selv på, for vil ikke love mig selv noget, jeg ikke kan garantere. 

Alt i alt har måneden været bedre og alligevel sidder jeg i dag og er trist grundet den negative test (har et arbejdsrelateret arrangement indeholdende skadelige kemikalier og var nødt til at teste, så jeg var sikker på mine forholdsregler, ellers havde jeg givet det en uge mere). 

Stivdie skriver:

Hej du. 

Tak for tanken. 

Tja, en måned er gået. Jeg har meldt mig ind i Fitness center for at komme kiloene til livs - ikke at der er sket så meget endnu, men jeg får trænet og intentionen er der. 

Jeg har ikke fulgt min cyklus så nøje i den her måned, hvilket har været godt for mig i løbet af måneden, men skidt for mig nu, hvor jeg er gået et par dage over tid, har negativ test og ikke ved hvornår jeg skal forvente mens igen. 

Jeg har til gengæld fået præsenteret manden for lidt statistik omkring sandsynligheden for graviditet i min alder, og i denne måned har han taget en del mere på sine skuldre, og arbejder med sin lyst. Uden regelmæssig sex ingen børn jo

I weekenden var vi på familiebesøg, hvor min svigerinde annoncerede, at hun er 12 uger henne - igen i første forsøg. Da jeg havde ønsket pænt tillykke og smalltalket lidt om det, måtte jeg lige på toilettet til en lille tudetur. Jeg synes det er svært, når det kommer så tæt på. 

Jeg går ikke længere hos psykologen, hun ville gerne afslutte vores sessioner, og ærlig talt fik jeg ikke så meget ud af dem. Hun blev egentlig bare ved at sige, jeg skulle lave mere løse tidsplaner, og at jeg ville blive gravid i 2017. Men den tanke kan jeg ikke indstille mig selv på, for vil ikke love mig selv noget, jeg ikke kan garantere. 

Alt i alt har måneden været bedre og alligevel sidder jeg i dag og er trist grundet den negative test (har et arbejdsrelateret arrangement indeholdende skadelige kemikalier og var nødt til at teste, så jeg var sikker på mine forholdsregler, ellers havde jeg givet det en uge mere). 

Godt du prøvet at finde lidt positivt frem  Ellers bliver det alt for trist at holde gejsten oppe. 

Jeg håber du snart står med en positiv test Hvis ikke der allerede er sket noget nyt

Anonym skriver:

Godt du prøvet at finde lidt positivt frem  Ellers bliver det alt for trist at holde gejsten oppe. 

 

Jeg håber du snart står med en positiv test Hvis ikke der allerede er sket noget nyt

Fik mens for et par dage siden, og kombinationen af dét og udmelding fra min svigerinde om, at de venter sig igen - igen i første forsøg (og hvor var det bare irriterende, det var i første hug, for så havde hun jo lidt kvalme og kunne ikke spise liige hvad hun havde lyst til på deres ferie), har gjort at jeg har tudet dagligt i en lille uges tid. Kan slet ikke holde ud at tænke på det, og kan ikke finde ud af, at få mit hoved til at holde op. Hvis jeg dog bare havde en slukknap! Føler mig SÅ urimelig. 

Stivdie skriver:

Fik mens for et par dage siden, og kombinationen af dét og udmelding fra min svigerinde om, at de venter sig igen - igen i første forsøg (og hvor var det bare irriterende, det var i første hug, for så havde hun jo lidt kvalme og kunne ikke spise liige hvad hun havde lyst til på deres ferie), har gjort at jeg har tudet dagligt i en lille uges tid. Kan slet ikke holde ud at tænke på det, og kan ikke finde ud af, at få mit hoved til at holde op. Hvis jeg dog bare havde en slukknap! Føler mig SÅ urimelig. 

Øv øv altså

Det kan bare være så svært at glæde sig når det lykkedes andre. 

Men husk at det er helt ok at føle sådan. Har i overvejet at fortælle dem i prøver, så de måske har forståelse for i ikke viser så meget begejstring? 

Tog det lang tid med jeres andet barn dengang? 

Anonym skriver:

Øv øv altså

Det kan bare være så svært at glæde sig når det lykkedes andre. 

Men husk at det er helt ok at føle sådan. Har i overvejet at fortælle dem i prøver, så de måske har forståelse for i ikke viser så meget begejstring? 

Tog det lang tid med jeres andet barn dengang? 

Ja, det er ikke altid nemt. Min mand fortalte dem det samme dag. Både at vi prøver og også om aborten. De blev egentlig bare helt vilde og sagde at så måtte vi bare lave det barn hurtigt, så vi kunne være gravide/barsle sammen... 

Det tog godt og vel 6 måneder inden jeg testede positiv med min datter, så det er jo egentlig ikke frygtelig længe. Men når alle på begge sider af familien har lavet alle børn i første forsøg, så er det lidt frustrerende at være de eneste, der ikke bare spytter dem ud.  Familien har ikke så let ved at forstå det. Sidst vi besøgte min svigerfar fik han sagt noget i retning af, at "når nu lillebror kommer til sommer..." 

Det var ikke så rart at skulle stå og forklare, "A bliver ikke storesøster til sommer, for så skulle jeg ligesom være gravid. A bliver faktisk ikke storesøster i år." Det var helt tydeligt, han ikke rigtig troede på mig. 

Men jeg er så småt begyndt at indstille mig på, at det nok kommer til at tage lang tid denne gang. De næste to måneder er odds små, da manden er meget væk med job. Nu håber jeg bare, hun får en søskende inden hun fylder 5...

Jeg kender det alt for godt, jeg havde sidste år i januar en MA i uge 11+5 ��... 

Jeg var nærmest klar til at dyrke sex dagen efter igen fordi der var drømmebarnet.. Jeg stressede helt vildt over det og det endte med det eneste jeg kunne tænke var i cyklusser��.. 

I juni sidste år var vi på ferie i Spanien, jeg glædede mig til at komme væk fra alt det stress og jag efter aborten, og jeg besluttede mig for at nu måtte det komme når det kom... og vupti jeg blev gravid på den ferie og sidder nu med vores dejlige datter i armene.. 

så mit råd: tænk på noget andet, ved det er nemmere sagt end gjort